Mange medier har nævnt den, men få har formået at linke til den. Familien Baggers blog, skrevet af familien til den forsvundne Stein Blogger.
Hvis du vil læse familiens blog direkte fra hestens mund, kan du gøre det på familienbagger.blogspot.com.
Jeg måtte forbi hardwareonline.dk’s forum for at finde linket.
Hvis du er hurtig, og læser dette på det rette tidspunkt, kan du nå at opleve Dorte Toft, der væltede IT Factory, i Deadline her klokken 22.30.
Jeg kan næsten ikke tro det, men research er åbenbart nogle gange en by i Rusland. Således skriver Søren Dilling fra Politiken følgende i artiklen “Facebook spreder sine fangarme“:
Nu kan du snart se, hvem dine venner på Facebook er venner med på andre sociale netværk og se, hvad de foretager sig der.
Facebook har nemlig lanceret en browser, der kan hente data om dine venner, når de bevæger sig rundt på andre sociale netværk end Facebook, skriver bbc.uk
Nu kender jeg ikke herr Dilling, men min konklusion må være, at han ikke er helt med på, hvad Facebook Connect præcist er.
Men der er hjælp derude. For Wikipedia ved det:
Facebook Connect which was launched lately allows any website to connect to facebook to get user’s information, and friend list. This is a 2 way system where website can publish activity stories in facebook user’s news feed.
Og ja, det er, hvad Facebook er. Jeg har selv skrevet flere indlæg om Facebook Connect, som kommer frem, når man søger på Google.
Folkene bag har også selv skrevet om Facebook.
Grunden til, at Søren Dilling bruger ordet “browser” (som på dansk er et program, man bruger til at se internetsider med, fx Internet Explorer, Firefox eller Safari) er, at BBC News bruger ordet i den artikel, som Dilling citerer — men ikke linker til. Her står der:
Facebook rolls out site browser
Facebook has thrown the switch on a system that lets users browse other sites via the networking portal.
Called Connect, the system lets Facebook members use their login credentials to access other websites.
Søren Dilling skulle altså bare have læst artiklen ordentligt — og slået ordet “browse” op:
browse verbum <-s, -d, -d, browsing>
OversættelserSlå op [EDB] browse – Eleverne browsede efter billeder på nettet
Slå op (om bøger osv.) skimme – Hun skimmede hurtigt bogens indhold
(i forretninger) ose – De to piger cyklede ind til byen for at ose
(om køer, hjorte osv.) græsse – Landmanden lod køerne græsse på sin mark
Jeg må sige, at jeg finder det direkte pinligt, at vi kan have journalister, der skriver historier som disse og fuldstændig misforstår pointen.
Og hvorfor er der sådan en “dommedag nu”-stemning (fangarme?) over artiklen? Facebook Connect åbner en masse nye døre for medierne. Jeg har selv givet nogle eksempler.
Så mit råd: Lad være med at læse den artikel på Politiken, den er simpelthen for upræcis. Læs i stedet BBC News’ artikel.
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan de sociale medier blæste igennem på historien om terrorangrebene i Mumbai. Kim Elmose har også et godt indlæg om især brugen af mikroblogtjenesten Twitter.
Nu har en af mine personlige helte, Mindy McAdams, samlet en liste med 10 punkter, som vi kan lære efter eksemplet med Mumbai og sociale medier. Listen bringes her, i ikke-oversat tilstand:
Læs hele Mindys indlæg — det er vældig interessant.
Jeg har villet skrive dette indlæg, siden IT Factory kollapsede, men har ikke haft tiden, og nu er Kim Elmose og Trine-Maria Kristensen kommet mig i forkøbet 🙂
Det handler, som du måske har gætter ud fra overskriften, om Dorte Toft, der er journalist og blogger, og som har gravet i historien omkring IT Factory over en lang årrække. Læs Dortes eget indlæg om sagen: “IT Factory – with a little help from….
Det er prisværdigt, og samtidig er det inspirerende at se, hvordan Dorte har brugt bloggen som medie. Som Kim skriver:
Dorte Tofts brug af bloggen er det første tindrende klare eksempel på en journalist, som har brugt bloggen til at få – mestendels anonyme – kilder i tale om en historie til at underbygge hendes egen sunde fornuft; nemlig spørgsmålet : “Hvor er pengene?”.
Det er rigtigt, og det har ingen andre journalister rigtig formået. Man kan håbe, der kommer flere.
Men et stort tak til Dorte for det ihærdige stykke arbejde, hun har ydet og stadig yder – og for hendes forstående af medier — især de nye medier. Respekt.
(Bemærk: Dette er en ældre artikel. Google FriendConnect eksisterer ikke længere. Læs mere på Wikipedia.)
Jeg har tidligere skrevet om Google Friend Connect, der (ikke ulig Facebook Connect) gør det muligt at tage sine relationer med rundt til forskellige sites.
Google beskriver selv Friend Connect med følgende ord:
Grow traffic by adding social features to your site
Google Friend Connect means more people engaging more deeply with your website — and with each other.
- Enrich your site
Choose engaging social features from a catalog of gadgets by Google and the OpenSocial developer community.- Attract more visitors
Your users can easily invite friends from social networks and contact lists to visit and join your site.- No programming whatsoever
Just copy and paste a few snippets of code into your site, and Friend Connect does the rest.
Google har en introduktionsvideo til Friend Connect:
Du kan også læse om Google Friend Connect på Wikipedia.
I dag kom så mailen fra Google om, at jeg er blevet “white listed” til at bruge Google Friend Connect, og det har jeg selvfølgelig implementeret her på Medieblogger.dk.
Du finder Google Friend Connect-widget’en i sidebaren (medmindre du læser dette indlæg direkte i RSS-feedet, så skal du lige et smut ind på medieblogger.dk), hvor du kan tilmelde dig Medieblogger som site.
Samtidig kan du også, når du er logget ind, kommentere på indlæg via Google Friend Connect. Du finder Google Friend Connect-kommentarfunktionen under den eksisterende kommentarfunktion.
Du kan logge ind med en af følgende konti:
Smart, smart!
Jeg har endnu ikke helt overblik over, hvad præcis Google Friend Connect kan gøre af ting (Google udvikler stadig funktioner og features), men det må komme hen ad vejen 🙂
Stor respekt til Lisbeth Knudsen, som gør et stort stykke arbejde for nye medier herhjemme — men blogger, det kan man ikke kalde hende.
Tag for eksempel hendes seneste indlæg, “Mumbai – angreb skaber nye medier“. Hvor mange links kan du tælle i teksten?
Der er ellers nok at linke til:
Altsammen ting, som Lisbeth Knudsen nævner i sit indlæg, men uden at linke.
Dog skal det siges til hendes forsvar, at hun har en god pointe til slut:
For medierne giver begivenheden anledning til en anden analyse, som handler om, hvordan vi sikrer troværdighed og kildekritik i vores indhold, når begivenhederne skal rapporteres fra minut til minut, og vi bruger anonyme nyhedsleverandører fra de sociale medier som kilder. Vidste vi det ikke før, så viser Mumbai-aktionen os til gengæld, at de sociale medier nu spiller en ikke ubetydelig rolle i nyhedsformidlingen i en katastrofesituation, og vi kan ikke undvære dem.
Men det betyder stadig ikke, at “Chefredaktørens klumme” kan kalde sig “Chefredaktørens blog”.
Som svar på en intern henvendelse blev jeg, lidt tilfældig, opmærksom på en forening, der bærer navnet “Digitale Publicister”.
Jeg har, selvom jeg vel er digital publicist med denne blog, aldrig hørt om den forening, og besluttede mig derfor for at søge efter dem på nettet.
Det førte til, at jeg faldt over deres hjemmeside, www.digitalepublicister.dk, men de gode mennesker i foreningen har tilsyneladende for travlt med at publicere digitalt andre steder:
Velkommen til Digitale Publicisters hjemmeside. Her vil du fra medio april 2008 kunne finde flere oplysninger om Foreningen, der blev stiftet 27. marts 2008 med henblik på først og fremmest at varetage de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser.
Det vil sige, at de snart er otte måneder efter deres egen deadline med hjemmesiden. Det må siges at høre til i den pinlige ende.
Med udgangspunkt i den igangværende debat om dybe links (søg blot på Google Blog Search – hele verden griner af os, blandt andet Jeff Jarvis) er det spændende at se, hvordan Infomedia og Danske Dagblades Forening vil varetage “de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser”.
Hvis du absolut vil vide mere om foreningen, så har Danske Dagblades Forening en artikel fra 27. marts 2008 om foreningen.
Forening for ‘publicister’
Selv om vi allerede har FDIM (Foreningen for Danske Internet Medier), har foreningsglade folk i Danske Dagblades Forening fundet, at der er behov for endnu en forening og har 27. marts stiftet Digitale Publicister. Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog er en publicist en “person, der skriver i tidsskrifter og blade, udsender (aktuelle) pjecer” o.lign.Til formand er valgt Infomedias adm. direktør Anders Lassen. Mere i DDFs nyhedsbrev 28. marts. I en Børsen-artikel 26. marts (kun for abonnenter) peges på interessemodsætninger mellem de to foreninger FDIM og den ny DP, bl.a. at de ser forskelligt på søgemaskiners linking til stof på netmedierne. (#)
I april 2007, lige da massakren på Virginia havde fundet sted, viste min gode ven Jeppe Kabell mig Wikipedia-artiklen om massakren, som var intet mindre end en komplet indgang til den tragiske begivenhed og sågar havde en imponerende tidslinje over hele forløbet.
Indholdet var, selvfølgelig, skabt af Wikipedia-brugere og viste Wikipedia fra en helt anden side end det leksikon, som vi kender det. Wikipedia var pludselig blevet til en nyhedstjeneste og et rigtig godt sted for journalister at starte til baggrundsresearchen.
Nu er det så sket igen. Denne gang i forbindelse med angrebene i Mumbai, som Dan Gillmor beretter:
Take a look at today’s Wikipedia entry on today’s Mumbai terrorist attacks — a comprehensive and valuable addition to the breaking news we’re getting from TV and other sources. There are two fundamental elements to note: the rapid updating and the long list of links at the bottom.
Og igen er det imponerende det, der bliver skabt her.
Der er en oversigt over de forskellige angreb — hvor, hvornår og hvilken form for angreb, der var tale om. Også her er der tidslinjer for angrebene, som gør det overskueligt at følge med i, hvad der egentlig er sket.
Ganske rigtigt kan vi, som Gillmor også skriver, ikke tillade os at stole blindt på Wikipedia, da det er muligt for tumpede personligheder at skrive løgne, som ikke er nået at blive fjernet inden vores besøg på Wikipedia, men ikke desto mindre er det her altså imponerende. Ganske enkelt imponerende.
Jeg kan hurtigt få et meget bedre overblik over Mumbai-episoderne ved at besøge Wikipedia, som er 100% brugergenereret, end ved at besøge et mediesite eller åbne en avis. Tænk over det.
Kim Elmose har også et indlæg hvor han viser, hvordan Mumbai-episoderne kan følges via Twitter — hvor han linker til et indlæg af Amy Gahran, der tidligere har skrevet om, hvordan man kan følge angrebene i Mumbai via de sociale medier.
Jeg har tidligere beskrevet, hvordan du får RSS ud af MediaWiki, som også Wikipedia kører på.
Susanne Mikkelsen har på Biblog skrevet om, hvordan Århus Kommunes Biblioteker har lanceret en mobil tilgang til deres biblioteker. Sitet finder du ved at pege din mobilbrowser ind på m.aakb.dk – en URL, der er tilpas kort til mobiltelefoner.
På Århus-bibliotekernes side “Få biblioteket i lommen kan du læse, hvad borgerne i Århus kan bruge den mobile adgang til bibliotekerne til — blandt andet fornyelse af lån og musikanbefalinger fra Gaffa.dk.
Det kunne jeg saftsuseme godt have brugt, da jeg boede i Århus 🙂
Du kan læse mere om mobilsitet i pressemeddelelsen fra bibliotekerne.
Om teknikken skriver folkene bag:
m.aakb.dk supporterer mindste HTML kompabilitet MP 1.0 (Mobile Profile 1.0) som understøtter XHTML og Style sheets. Javascript er ikke understøttet i denne standard.
Der er dog lige nogle få ting, der skal ordnes, inden mobilsiden er 100% valid 😉
Men bortset fra kodevalidering ser det virkelig interessant ud, og jeg vil gerne sige tillykke til alle biblioteksbrugere i Århus Kommune.