For noget tid siden købte jeg Jeff Howes “Crowdsourcing”, og ville egentlig skrive om den her på bloggen, når jeg havde læst den.
Det trækker imidlertid ud, da jeg er godt i gang med denne bog, så jeg vil i stedet blot anbefale dig Howes bog — selvom jeg ikke har læst den.
Crowdsourcing går ud på, at man outsourcer (‘crowd’ rimer på ‘out’) sine spørgsmål til en gruppe folk, et crowd, og er et spændende koncept, som også kan bruges i researchfasen i journalistik.
Søren Storm Hansen (hvis blog jeg vil anbefale dig at følge) har skrevet et godt indlæg om en fejlbehæftet historie hos The Times.
Historien går på, hvor meget CO2, der bliver sluppet ud i atmosfæren, hver gang der bliver foretaget en Google-søgning.
Historien blev blandt andet citeret i Børsen og på Business.dk. Søren Storm Hansen skriver:
Chefredaktøren på et af ovenstående ekkomedier, Lisbeth Knudsen, sagde for ikke så længe siden:
Avisernes brand bliver mere afgørende, en enkelt journalistisk fejl kan give meget badwill for aviserne kan ikke regne med automatisk at være autoriteter, det er en position, der skal vindes. Endnu har ingen af nettets opkomlinge fundet metoden til at formidle nyheder med samme autoritet. Folk går stadig til de gamle medier på nettet, der ved de, at indholdet er i orden.
MediaWatch: Lisbeth Knudsen: ‘Mit Berlingske.dk’ er på vej’ (kræver abonnement).
Det er en af “nettets opkomlinge”, TechCrunch, der har stillet spørgsmål ved artiklen i Times, har kontaktet den fejlciterede forsker og efterfølgende blotlagt den elendige journalistik, der ligger til grund for artiklen – som Lisbeth Knudsens ekkomedie kopierede ukritisk.
Google har også dementeret historien med et blogindlæg.
Læs hele Søren Storm Hansens blogindlæg.
På journalism.co.uk (via Twitter) er jeg faldet over artiklen “Ten things every journalist should know in 2009“.
Artikel opremser ti ting, ikke overraskende, som man mener, journalister anno 2009 bør kende til. Jeg vil måske sige, at det kun drejer sig om netjournalister, men det må stå til fri fortolkning 🙂
En kort opsummering (jeg vil dog anbefale dig at læse den hele!) af listen er:
Når Barack Obama indtager Det Hvide Hus den 20. januar, præsenterer CNN begivenheden i en kombination af live web-tv og Facebook.
En af mine kolleger har sendt mig linket til et kort indlæg hos Beet.TV, hvor du også kan se et screenshot:
Image property of Beet.TV
Som man også kan se på screenshot’et er det nok mest interessante dog, at CNN (formentlig ved hjælp af deres Facebook Connect-integration) gør det muligt for seerne at opdatere deres Facebook Status.
Når statusopdateringen bliver postet til brugerens Facebook Feed vil der stå “via CNN.com Live”, som bliver et link, som andre på Facebook kan klikke på og lande på CNN’s live-transmission. Det er skisme smart.
Det understreger blot endnu en gang, at Facebook (og Facebook Connect) er noget, medierne skal tage seriøst (ikke ligesom Børsen) og bruge til at servicere deres brugere.
MediaWatch har historien “Kamber: Borgerjournalistik rykker“, hvor Mikael Kamber forklarer, at selvom borgerjournalistikken endnu ikke tjener de store penge, så er der et stort potentiale, og fem procent af trafikken på jv.dk tilhører borgerjournalistikken.
Kamber taler blandt andet også om “professionel coaching” af borgerjournalisterne og »et socialt site for de forskellige lokalområder, vi dækker«.
Det lyder spændende, især på lokalområdet er der gode muligheder for at lade brugerne komme til orde omkring sager, der vedrører dem, og som de ved noget om — i stedet for at de skal tage stilling til store emner som præsidentvalg, udenrigspolitik og lignende.
Jeg kender ikke mere til JyskeVestkystens satsning, end der står i artiklen, men jeg håber ikke, at man laver endnu et centraliseret site, hvor borgerne skal levere indholdet til JyskeVestkysten for at blive repræsenteret. I stedet bør man fra JyskeVestkystens side finde gode blogs, YouTube-brugere, (hobby)fotografer, der uploader billeder på for eksempel Flickr og så videre i lokalområdet og følge deres sites/profiler i stedet for at forlange, at de også skal levere deres indhold til mediet.
Selvfølgelig skal brugerne kunne bidrage med indhold (tekst, video, billeder) direkte til mediet, men mediet skal også kunne finde det gode indhold “derude” på internettet.
Hos TV 2 er jeg faldet over historien “Flere henter nyheder på nettet:
En amerikansk undersøgelse viser, at 40 procent af USAs befolkning i dag finder deres nyheder på nettet. I september 2007 var tallet kun 24 procent. Dermed har internettet overhalet aviserne.
Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af Pew Research Center for People & the Press. TV 2 linker ikke til undersøgelsen (fy fy skamme!), men det gør CNET til gengæld i deres artikel fra 24. december, og du kan læse om undersøgelsen på people-press.org.
Som man kan læse på tallene, er der dog stadig langt op til tv-mediet, som ifølge tallene bruges af 70 procent af amerikanerne til at følge nyheder, og derfor stadig indtager førstepladsen:
Image property of people-press.org
I forbindelse med FDIHs konference “Search Marketing Strategies 2009 kommer ingen ringere end internet-entreprenøren Jason Calacanis til Danmark den 5. februar 2009 på ITU.
Calacanis skal ifølge programmet holde to keynotes:
Keynote: The Pollution of the Internet
Jason Calacanis, CEO, Mahalo
Visioner om en grøn livsstil gælder også online. Hvordan er mange virksomheder med til at forurene internettet og hvordan udnytter andre denne situation til egen fordel?[…]
Afsluttende Keynote: The Future of Search
Jason Calacanis, CEO, Mahalo
Jason Calacanis giver sit syn på, hvad den næste bølge af semantik, crowd-sourcing, vidensamling og menneskelige tilgang vil føre til.
På konferencen kan du blandt andet også høre Edward O’Hara fra Jupiter Research tale om “Fremtidens digitale markedsføring”. Jeg har tidligere hørt mr. O’Hara tale og kan kun anbefale dig at høre ham, hvis du er på konferencen.
Kortmediet lever heldigvis i bedste velgående. Herhjemme kan det vinde Cavling-priser, og hos journalism.co.uk læser jeg, at Al Jazeera bruger kort i forbindelse med det, der foregår i Gaza lige nu.
Det sker på det særlige temasite “War on Gaza, hvor kortet vist ikke er til at overse.
Hvor mange bruger Google Maps, bruger Al Jazeera i stedet Microsoft Virtual Earth. Smart er især, at man kan åbne og lukkede for forskellige lag til højre for kortet, så man for eksempel kun kan se “Air Strikes”. Det er godt arbejde af Al Jazeera-folkene.
Via JournalismNews på Twitter blev jeg opmærksom på VentureBeat-artiklen “If the New York Times dies, does the news die?“, som så igen henviser (er det ikke fantastisk med links?) til The Atlantic-artiklen “End Times“, der er skrevet af Michael Hirschorn.
Heri skriver Hirschorn om, at The New York Times er i alvorlige økonomiske vanskeligheder, som kan få store konsekvenser for avisen allerede i maj måned:
Earnings reports released by the New York Times Company in October indicate that drastic measures will have to be taken over the next five months or the paper will default on some $400million in debt. With more than $1billion in debt already on the books, only $46million in cash reserves as of October, and no clear way to tap into the capital markets (the company’s debt was recently reduced to junk status), the paper’s future doesn’t look good.
Nu skal jeg ikke kunne sige, om The New York Times rent faktisk knækker midt over eller lukker avisen og fortsætter online. Men tallene er nu ret interessante.
Ifølge artiklen havde The New York Times 20 millioner unikke brugere på netavisen i november måned (valget har formentlig øget dette tal en anelse), hvilket placerer The New York Times på en femteplads over mest besøgte nyhedssites på nettet.
Avisen har kun en million læsere. Alligevel er denne million, som betaler for avisen, mere værd end de 20 gange så mange, der læser online. Interessant.
The Atlantic-artiklen handler blandt andet om, at vi måske skal begynde at overveje, hvordan en verden uden The New York Times vil se ud, eller en verden hvor The New York Times kun eksisterer på nettet. Hvilket vil betyde en drastisk nedgang i antallet af ansatte, som vil få indflydelse på journalistikken.
Læs artiklen, det er spændende læsning.
Så var der endelig nogen, der skrev historien om, at man ikke må bruge Facebook på Børsen, nemlig Abelone Glahn, der har skrevet om det på sin blog:
En af de store danske journalistiske arbejdspladser, dagbladet Børsen, har forbudt deres ansatte at kommunikere på Facebook fra firmaets computere. Det sker af sikkerhedsmæssige og produktionsmæssige årsager. Man er blandt andet bange for Facebook som virusspreder.
Jeg er fuldstændig enig med Abelone i, at det er mærkeligt, at Børsen har valgt forbud i stedet for at lave en politik på området:
Hovedproblemet ligger muligvis et helt andet sted, nemlig at man ikke nødvendigvis har en politik overfor brug af facebook på arbejdspladsen, ligesom alt for mange andre virksomheder heller ikke har det.
I en snæver vending er det måske nemmere at forbyde adgangen. Men efter min mening er det særligt i en medievirksomhed som at stikke hovedet i busken.
Derudover er det jo problematisk, at man nægter journalister adgang til det mest sociale værkøj i øjeblikket, hvor de kan finde masser af informationer og ikke mindst mennesker — nej, Facebook handler ikke kun om chitchat og festbilleder.
MediaWatch har også en artikel om sagen, hvor det dog ikke er lykkedes at få en kommentar fra Børsen.
»Vi frygter ikke at gå glip af vigtige journalistiske historier. Der er ikke en eneste medarbejder her, som har rejst det som et problem. Facebook er primært et socialt forum. Hvis nu for eksempel nogle af de vigtige nyheder i IT Factory-sagen var dukket på Facebook, så ville man kunne overbevise mig om noget andet,« siger Leif Beck Fallesen.