Kategorier
Tips

Hvad Googles nye billed-søgning kan bruges til, brevguld.dk-eksemplet

For noget tid siden annoncerede Google en ny billedsøgning. En af nyhederne var, at det nu blev muligt at søge med et billede. Dette er en feature, som det umiddelbart kan være svært at se nogen brugssituation for – men i dag fandt jeg en.

Det startede med at jeg læste et blogindlæg fra George Monbiot, som en kollega sendte, der handler om, at Daily Mails vejrprofeter måske slet ikke findes. Her har Monbiot formentlig brugt billedsøgningen på den nye måde:

So who are they? A picture search suggests an impressive range of talents. Take “Serena Skye”, for example, listed by PWS as a “contributing weather forecaster”. She also turns out to be a mail-order bride, a hot Russian date and a hot Ukrainian date. How she finds time for it all we can only guess.

Jeg besluttede mig for at prøve det samme, og jeg valgte at kaste mig over et af mine yndlings-eksempler: brevguld.dk. Konceptet er simpelt. Du sender dine smykker, så returnerer de den sum penge, som de nu synes, dine smykker er værd.

Brevguld.dk har en såkaldt ‘testemonials’-side, hvor deres klienter/kunder taler varmt om firmaet/foretagendet.

Lad os starte med det første testemonial, Majken S:

Google har heldigvis lavet deres billedsøgning så smart, at jeg bare skal åbne images.google.com i en nyt faneblad i min Chrome-browser. Jeg trækker så billedet af ‘Majken S’ op på image.google.com-fanebladet, og når den så skifter fokus til dette faneblad, slipper jeg billedet over det felt, som Google angiver for mig. Det er meget nemt.

Majken S-billedet peger mig i retning af et interessant billede på donorperfect.com. Her har en ‘Doreen Zetterlund’ rosende ord at sige. Hun tilhører ‘AIDS Project Los Angeles’ og har været kunde hos donorperfect.com siden 1996:

Ligner det en, du har set før? Det burde det. Trøjefarven er en anden, men personen er den samme.

Tager vi et andet eksempel fra brevguld.dk, så har vi ‘Birthe S’, der ikke er bange for at fortælle om at hun begik en fejl – men at det hurtig blev løst:

Vi laver samme manøvre med Birthe, som vi gjorde med Majken. Eller, skal jeg sige ‘Renata’?

Oversætter man teksten om Renata fra slovakisk til engelsk (via Google Translate), så får man at vide, at Renata kan lave ‘fortune telling’ ved at læse kort, og hun skriver følgende om sig selv:

My name is Renata, since my 15 year old, I started for the first time armor, yet it was not so accurate, but my great grandmother who was a great veštkina taught me how to vest, and this gift I inherited from her. If you candled about my qualities let you bring up. Powers to the people via telephone.

You do not give me a date of birth, you just have to speak up and call if you have a problem I will be with you settled at the Council. Sedmové cards, online fortune telling , interpretation of the cards over the phone.

Altså et sandt vidunderbarn – skønt hun på ingen måde ligner en pige på 15 år. (Se kommentar nedenfor)

Det næste Google billedsøgning-resultat er dog også mere forklarende. Renata aka. Birthe S er nemlig blot et ‘stock photo’ (altså et genre-billede, som man kan købe):

Billedet hedder faktisk Portrait of forty years old woman in studio. Et stykke over de 15.

Nu overrasker det jo næppe, at brevguld.dk-kunderne er fiktive, men søgningen er et meget interessant redskab, og jeg kan nu se en del flere anvendelsesmuligheder, hvor denne type billedsøgning kan blive et meget interessant værktøj.

Opdatering 28. januar 2012 @ 17:35:
Jeg har lavet denne video, der viser, hvordan det gøres (i Google Chrome-browseren).
Opdatering 30. januar 2012 @ 10:55:
Ernst Poulsen har skrevet videre på sin blog på ernstpoulsen.wordpress.com og på journaliten.dk.
Kategorier
Distribution

Politiken har en god kronik af Olav Hergel, men jeg kan ikke læse den!

To kolleger har, uafhængigt af hinanden, spurgt mig, om jeg har læst Olav Hergels kronik i Politiken fra weekenden omkring den nuværende situation som den danske journalistik befinder sig i.

Problemer er bare, at jeg ikke kan læse kronikken, fordi jeg ikke abonnerer på Politikens papiravis, og fordi Politiken vil sælge aviser ved at slanke netavisen – så kronikken er ikke på nettet (det bekræfter en søgning på ‘hergel’ på politiken.dk).

Så kære Politiken-folk: Hvad skal jeg nu gøre? Ja, jeg har Infomedia-adgang, så jeg kan finde den der. Men det er jo ikke alle, der har det.

Jeg kan måske installere jeres iPad-app, men det ved I jo godt selv, at jeg ikke kommer til at gøre. Så meget for en enkel artikel, not gonna happen.

Jeg vil meget gerne læse Hergels kronik – måske endda betale penge for den, fordi to kolleger, har anbefalet den – og fordi den handler om noget, der også optager mig.

Hjælp mig, please 🙂

Kategorier
Tendenser

Politiken vil sælge aviser ved at slanke netavisen

Du har måske læst journalisten.dk-artikel om, at ‘Politiken piller papiravisen ud af politiken.dk‘:

Politiken lukker ned for, at store baggrundshistorier, interviews og kronikker bliver givet gratis væk på nettet. »Vi vil gerne gøre avisen mere eksklusiv og styrke bladsalget,« siger chefredaktør Anne Mette Svane til Journalisten.dk.

Der er allerede en god debat om det i gang på Twitter, men nogle gange er 140 tegn bare ikke nok, derfor lægger jeg også lige et indlæg på det her.

Det overrasker næppe læserne af Medieblogger, at jeg synes, Politiken har truffet et forkert valg. Jeg kan godt følge ræsonnementet: Det er indhold, der er dyrt at lave, og som vores avislæsere betaler for. Derfor skal det ikke bare lægge gratis på nettet.

Men løsningen er ikke at fjerne det fra Politiken.dk. Så rykker man blot det gode indhold over i papirets uvedkommenhed og mister et stort potentielt publikum til de gode artikler, der gør Politiken til Politiken.

Hvis man ønsker at tjene penge på direkte at sælge den gode journalistik til læserne, så synes jeg da i det mindste, det bør være muligt at købe en digital udgave af den artikel, jeg så ikke længere kan læse. Det betyder selvfølgelig også, at jeg skal gøres opmærksom på, at indholdet findes. Og her køber jeg ikke, at jeg kan abonnere på avisen på min iPad. Langt fra alle har en iPad, og jeg gider ikke skulle anskaffe indhold svarende til en hel avis bare for at læse én artikel. Ellers tak.

Jeg bliver ikke Politiken-abonnent bare fordi de fjerner noget af deres indhold fra politiken.dk. Der er tusind ting, jeg kan læse i stedet. Jeg er i gang med nogle rigtig gode bøger (og har flere på ‘skal læse’-listen), jeg abonnerer på The Economist og Foreign Affairs – og der er masser af fantastiske artikler på nettet, jeg kan læse i stedet. Jeg skal bare søge på #longreads på Twitter, så er jeg et godt stykke ad vejen.

Jeg kommer ikke til at opleve et tab, fordi Politiken fjerner nogle artikler. Men de kommer måske til at opleve et tab i antal brugere fordi de vil sælge papir ved at levere et fattigere online-produkt. Det må tiden vise. Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at bruge Politiken.dk – men Politiken-avislæser bliver jeg ikke.

Kategorier
Mobil

Web-journalister og -redigerende skal til også at tænke på mobil

Foto: Yutaka Tsutano (Flickr Creative Commons)

I forvejen er det ikke altid nemt at lave webdesign og berige sine artikler med diverse widgets og knapper. Det kan se forskelligt ud og virke forskelligt i diverse browsere, der er på markedet.

Men noget andet, og potentielt endnu mere indgribende, som især journalister og redigerende på web skal til at tage seriøst er mobiludgaven af deres indhold.

15 procent af web
Vores mobilprojektleder, Christian Jelbo, har fortalt mig, at ifølge den seneste opgørelse så udgør sidevisningerne på mobil.eb.dk (vores mobil-site) 15 procent af sidevisningerne på ekstrabladet.dk. Det er meget – og det er en andel, der vokser og vokser.

Det betyder, at vi nærmer os det tidspunkt, hvor de mennesker, der producerer indhold til – i vores tilfælde – ekstrabladet.dk ikke længere blot kan nøjes med at tage stilling til, hvordan en artikel eller en forside ser ud på den gode gamle web-side på computeren. Det er også vigtigt at tage højde for oplevelsen på mobil-websitet.

Her kan man lave en række tekniske greb, der sikrer at eksempelvis YouTube-videoer, Google Maps-kort, Cover It Live-live-opdateringer og lignende fungerer – hvilket vi også gør. Men der vil være tilfælde, hvor denne konvertering ikke kan foretages automatisk.

Flash – ikke på mobil
Et godt eksempel på dette er Flash-formatet, der aldrig har virket på Apples mobile produkter, og som Adobe nu også er stoppet med at udvikle til mobiltelefoner.

Hvis man bruger et Flash-baseret element (det kan enten være en interaktiv grafik, en video hos en mere eller mindre perifær video-hosting-side eller noget tredje) i sin artikel, er der altså en ret stor sandsynlighed for, at det element ikke bliver vist for de brugere, der bruger den mobile udgave af websitet.

Her har to af de store video-sites, YouTube og Vimeo, allerede dækket sig ind – Vimeo har eksempelvis lavet en ren HTML5-player, der virker på mobile enheder. Men sådan er det ikke alle, der har gjort.

Og Flash er blot et eksempel. Der er masser af widgets og andet tingel-tangel som man kan enten inkludere eller indlejre i sin artikel eller forside, som måske/måske ikke vil virke på mobil, eller se håbløst ud.

Den stadig større andel af sidevisninger og besøg der er på det mobile website betyder, at der på et tidspunkt kommer en uundgåelig diskussion om, hvordan man bedst – i smukt samarbejde mellem redaktion og teknik – sikrer, at mobiludgaven af artiklen/forsiden spiller optimalt.

Foto: Yutaka Tsutano (Flickr Creative Commons)

Kategorier
Tendenser

Twitter behøver ikke være samtale

Medier bruger Twitter helt forkert‘, skriver Journalisten.dk. Årsagen er, at medierne bruger Twitter som envejs-kommunikation.

Antagelsen at medierne bruger Twitter forkert er naturligvis baseret på den præmis, at Twitter er et dialogmedie, hvilket jeg gerne vil udfordre. Jeg har tidligere skrevet, at Twitter ikke dur til samtaler (selvom det er blevet lidt bedre).

Og når jeg følger en person som Nicholas Kristof, er det ikke for at føre samtale med ham, men for at følge hans opdateringer fra rundt om i verden. Eksempelvis live-tweetede han forleden, da han var med til rydningen af et bordel i Cambodja – hvilket senere første til denne historie.

På intet tidspunkt var der dialog, men det var stadig noget, der i den grad viste Twitters styrke.

I artiklen på Journalisten.dk fremhæver Jon Lund (i sin egenskab af DONA-formand) JP-journalist Kaare Sørensen (som DONA gav en pris for nylig) som et godt eksempel. Men i begrundelsen af, hvorfor det blev Kaare Sørensen, er der faktisk intet nævnt om dialog:

Prismodtageren er onlinejournalistikkens svar på Ulla Terkelsen: Sker der noget nyt indenlands eller i resten af verden, får man med sikkerhed breaking news indenfor få minutter fra denne onlinekommunikatør.

Vedkommende har i en sjælden grad forstået at udnytte Twitters telegramlignende kommunikationsform til fulde. Og en af årsagerne til succesen er hans evne til at få læsere hjemme i Danmark til at føle suset fra de revolutionerende menneskemængder under det arabiske forår.

Prismodtageren har med næsten 12.000 aktuelle, informative og appetitvækkende tweets gjort sine 2380 følgere klogere, men han har også hjulpet hele redaktioner med at komme med på twittervognen.

Selvfølgelig er det godt, hvis journalister og medier kan gå i dialog (hvilket Kaare også er god til) med andre (og hinanden) på Twitter, men det er ikke det eneste succes-kriterium. Derfor er Journalisten.dk’s overskrift ‘Medier bruger Twitter helt forkert’ skudt over mål. Synes jeg.

Kategorier
Nyheder

Vi søger redaktionel web-udvikler

Ekstra Bladet logo Normalt er jeg forsigtig med at blande denne blog sammen med mit arbejde (for at sikre, at jeg kan tale på egne vegne), men nu vil jeg lige gøre en undtagelse 🙂

Det vil jeg gøre, fordi vi søger en redaktionel web-udvikler til ekstrabladet.dk. Kort fortalt en person, der kan udvikle/programmere, og som ved noget om, hvordan verden hænger sammen, og “hvad der rører sig”.

Hvis du synes, det er noget for dig så læs opslaget [bemærk: linket virker ikke længere] – og søg (meget) gerne.

Kategorier
Communities

David Trads vil kun have læserbreve på sin blog

Slut med anonyme kommentarer på min blog‘ skriver David Trads på sin blog hos Berlingske Tidende.

Årsagen er, at han er træt af at læse, eller slette, uintelligente kommentarer fra folk, der opererer under et dæknavn.

Trads’ løsning er at gå et par årtier tilbage i debathistorien:

Frem over godkender jeg kun kommentarer, der er underskrevet med fuldt navn og adresse på præcist samme måde, som når et læserindlæg optages i en avis.

Det er håbløst. Hvorfor skal jeg oplyse min fysiske adresse for at skrive en kommentar til et indlæg, David Trads har skrevet på nettet? En kommentar til et blogindlæg er ikke nødvendigvis et ‘læserbrev’, men noget, der gerne skulle berige det oprindelige indlæg eller læseren.

Jeg tvivler på, man får gode kommentarer ved at bede folk om deres navn og adresse. Jeg kan forstå, at man vil have folk til at lægge kommentarer i deres rigtige navn, men så gør dog et teknisk tiltag og brug et 3. part-kommentarsystem, såsom Facebooks eller Disqus.

Eller få dog som udgangspunkt et system, hvor folk skal logge ind (og angive deres adresse) før, de kan lægge kommentarer til blogindlæggene. Men den løsning, Trads har valgt, er naturligvis lettere for Trads og Berlingske.

Og så vil David Trads stadig skulle sidde og læse kommentarerne igennem i sin blog-administration, selvom folk så kalder jeg ‘George Washington’ eller et andet dæknavn.

Og som en lille morsomhed kan det nævnes, at Trads ikke selv underskriver korrekt, når han lægger en kommentar:

Præcisering

Alle skal – uanset at I allerede har opgivet navn og adresse i systemet – selv underskrive indlæg med navn og fuld adresse. Som eksempelvis Jan Petersen har gjort ovenfor:

Jan Petersen
Teglgårdsvej 507 st tv
3050 Humlebæk

Kun indlæg, som er underskrevet på denne måde, vil blive offentliggjort.

vh

David Trads

Og herudover har Trads og Berlingske vel ikke en reel mulighed for at verificere folks adresser? Så tiltaget er potentielt ligegyldigt, vil jeg mene.

Kategorier
Tendenser

Flash og mobil og Flash og Internet Explorer 10

Du har formentlig læst, at Adobe ikke længere vil udvikle på Flash til mobile enheder, så det vil jeg ikke grave mere ned i. Jeg er enig med Jason Perlow, der skriver:

So while Flash may still sound like a viable platform on the desktop browser today, in my opinion, without mobile, it’s irrelevant.

Til dem, der ikke måtte vide det, kan jeg oplyse, i lægmands termer, at en af de fundamentale forskelle på video i Flash og video i HTML5 er, at Flash er et plugin, som kører i din browser (og som koster ressourcer og batteri), mens video i HTML5 afvikles direkte i browseren.

Jeg tror, at Flash vil fylde mindre og mindre, fordi ingen vil lave noget i et format, der ikke virker på tablets eller mobiltelefoner – heller ikke til et website. I så fald vil man skulle lave en ‘fallback’-funktionalitet på al Flash-indholdet, så mobile brugere ser ikke-Flash-udgaven, men det vil hurtigt blive noget bøvl – og så er det lettere at gøre det rigtigt første gang.

Microsoft gider – heller – ikke Flash
En anden vigtig beslutning omkring Flash, der dog ikke har fået helt så meget opmærksomhed er, at Microsoft vil have to versioner af Internet Explorer 10, en ‘Metro’ og en ‘legacy’. Metro-udgaven (som er den lækre og den, Microsoft formentlig vil promovere, understøtter ikke plugins – heriblandt Flash (og Silverlight).

Besøger du en hjemmeside med Metro-udgaven af Internet Explorer 10, der bruger Flash, vil du have muligheden for at se siden med ‘legacy’-udgaven af Internet Explorer, hvor du så mister al den ‘lækkerness’, der er omkring Metro-udgaven.

Steven Sinofsky, der er chef for Microsofts Windows-afdeling, har skrevet et blogindlæg om dette på Windows 8-bloggen (Internet Explorer 10 følger med i den preview-udgave af Windows 8, udviklere kan installere).

Running Metro style IE plug-in free improves battery life as well as security, reliability, and privacy for consumers. Plug-ins were important early on in the web’s history. But the web has come a long way since then with HTML5. Providing compatibility with legacy plug-in technologies would detract from, rather than improve, the consumer experience of browsing in the Metro style UI.

Klarere kan det vist ikke siges: Plugins (som Flash) hører fortiden til.

Tak til Søren, der gjorde mig opmærksom på Internet Explorer 10 og Flash-beslutningen.

Kategorier
Tendenser

Facebooks pludselige privacy-ændringer kan snart være fortid

Facebook er næsten blevet kendt for, at når der relanceres eller lanceres et nyt design, så skal man som bruger lige huske at tjekke sine privacy-/privatlivs-indstillinger. Årsagen er, at Facebook har en grim vane med at ændre dem, så ens profil – eller dele af den – bliver offentlige, hvor det før var skjult.

Men det er ved at være slut nu, skriver The Wall Street Journal:

Facebook Inc. is close to a settlement with the U.S. government over charges that it misled users about its use of their personal information, the latest sign of widening public concern over privacy in the digital age.

According to people familiar with the talks, the settlement would require Facebook to obtain users’ consent before making “material retroactive changes” to its privacy policies. That means that Facebook must get consent to share data in a way that is different from how the user originally agreed the data could be used.

Kort fortalt: Facebook skal have din tilladelse, før de gør indhold (såsom opdateringer) tilgængelige for et større publikum. Det er i den grad et skridt i den rigtige retning.

Angiveligt er Facebook gået med til, at en tredjepart holde øje med privacy-indstillingerne i 20 år. Facebook ville oprindeligt kun have 5 år, men det blev de 20, skriver The Wall Street Journal. Twitter og Google har allerede lignende aftaler, på henholdsvis 10 og 20 år.

Kategorier
Nyheder

Om utroværdigheden af Facebooks Like/anbefal-tal

Jeg har tidligere skrevet om, at de tal, man kan se på Facebook-knapper etc. ikke er de reelle tal. Årsagen er, at det tal, brugeren ser, er en sum af

  1. antal gange, artiklen er delt
  2. antal gange, artiklen er kommenteret på Facebook
  3. antal likes/anbefalinger til artiklen på websitet og på facebook.com

Især punkt nummer tre er relevant, når man læser Filip Wallbergs udmærkede gennemgang af brugernes brug af ‘Like’ på danske websites i artiklen ‘Anbefaling af historier i netmedierne: Hvad liker vi?‘ på Kommunikationsforum.

For der er den fejlkilde, at ‘likes’ foretaget på facebook.com tæller med i tallene. Altså, hvis en person deler en artikel på Facebook og eksempelvis 34 af vedkommendes venner klikker ‘Like’ til den delte artikel på facebook.com, så tæller det med i statistikken.

Eksempel, lad os tage ekstrabladet.dk-artiklen ‘AGK med gigantunderskud‘. Hvis man trækker Facebook-statistikken for den artikel (direkte fra Facebook’s API), ser det således ud:

<like_count>11</like_count>
<total_count>47</total_count>
<comment_count>15</comment_count>
<share_count>21</share_count>

Altså et, beskedent, ‘like’-tal på 11. Problemet er bare, at vi – ikke længere – har Facebooks Like/Recommend/Anbefal-knap på ekstrabladet.dk. Det tal er udelukkende for aktivitet på facebook.com, og siger altså ikke noget om, hvordan folk bruger vores indhold, men hvordan de reagerer på det i en kontekst, som vi ikke er herre over. Og en kontekst som afhænger af en lang række faktorer, blandt andet hvem der har delt artiklen på Facebook, hvilken kommentar, der er knyttet til den delte artikel, hvem der ellers har klikket ‘Like’ etc.

Eksempelvis kan en bruger (det kunne være mig) godt klikke ‘Like’ til en artikel, som vedkommende er direkte uenig i eller utilfreds med, blot fordi, vedkommende der har delt den har knyttet en passende eller sjov (eller begge) kommentar til den delte artikel.

Dette ikke for at tage noget fra Filips arbejde, som jeg synes er imponerende og vigtigt. Det er blot vigtigt at være opmærksom på denne fejlkilde, inden vi kaster os ud i ‘de opadvendte tommelfingre’.

Og hvis man tager Filips konklusion, at brugerne sjældent klikker Like/anbefal, og tager ovenstående fejlkilde med i ligningen, må konklusionen være, at brugerne klikker endnu mindre på ‘Like’/anbefal – så det styrker blot pointen fra Kommunikationsforum-artiklen.