Historie om myrer skabte kaos
Via Kim Elmose ser jeg, at Ingeniørens it-magasin Version2 dropper papiravisen.
Det er interessant. Tidligere har it-avisen ComON solgt sin papiravis til Computerworld, og Computerworlds øverste redaktør i USA, mener jeg det var, har allerede meldt ud, at han ser dagens avis som talte.
Altså kort fortalt en noget konsekvent lukning af it-medier på tryk. Årsagen er, ifølge Version2, annoncemarkedet, men det er formentlig direkte afledt af, at især it-læsere hellere vil søge nyheder og viden på internettet.
Spørgsmålet er nu (1) hvor længe Computerworld holder på tryk, og (2) om det vi ser blandt it-aviserne er et kig ind i fremtiden for, hvad der kommer til at ske med det generelle mediebillede herhjemme.
I et stykke tid har man talt om, at annoncerne bevæger sig mod nettet, og hos os (Ekstra Bladet) arbejder man ud fra en prognose, der siger, at fordelingen i annoncekroner mellem papir og net vil være 50/50 om få år.
Med andre ord: Ja, det der sker med it-aviserne kan være en forsmag på, hvad der kommer til at ske. Printforretningen bliver valgt fra, og nettet bliver styrket. Omvendt kan man også argumentere for, at it-mediernes læsere er anderledes medievante end den “generelle” befolkning, som for eksempel de store medier og lokalmedierne appellerer til.
Uanset hvad, bliver det interessant at se, også hvad der sker indenfor it-medier. For hvis tesen om, at it-mediebranchen er “foran” skal holde, skal der snart komme noget unikt mobilindhold fra it-medierne 🙂
Da jeg sidder og læser kommentarerne til et indlæg på blogsøgemaskinen Overskrift.dk‘s blog, falder jeg over et citat, som Benny Engelbrecht kommer med i kommentar nr. 7:
Det er vigtigt i en tid med internet, blogs og Facebook, at vi ikke flytter demokratiet ind i cyberspace.
Ordene tilhører Folketingets nyvalgte formand, og tidligere finansminister, Thor Pedersen fra Venstre.
Jeg kan ikke være mere uenig med den gode Thor P.
For selvfølgelig skal demokratiet rykkes ind i cyberspace. Jeg tør væde på, at demokratiske debatter trives mindst lige så godt på nettet som ude i hverdags-Danmark. Og som Stefan fra Overskrift.dk også skriver, så bliver forsamlingshusene jo ikke ligefremt overrendt i disse dage.
Så en besked til alle medlemmer af Folketinget (nok primært de unge): Sørg for, at demokratiet også trives i cyberspace! |
Update:
Kim Elmose og Stefan Bøgh-Andersen har, efter dette indlæg blev publiceret, også blogget om citatet.