Denne artikel blev oprindeligt bragt i seneste udgave af mit nyhedsbrev. Tilmeld dig nyhedsbrevet.
Som du kan læse i denne uges Digital Ugerevy, er citatreglerne til debat i den danske mediebranche.
Årsagen er, at Caspar Birk, der er graverjournalist hos Nordjyske, mener, at reglerne er så lempelige, at det er svært at lave “tidskrævende journalistik og kræve betaling for det”.
Reglerne er “utidssvarende”, mener han.
JP/Politikens Hus’ CEO og tidligere formand for Danske Medier (hvor han nu sidder i bestyrelsen), Stig Ørskov, lover i et tweet, at Danske Medier vil gå “i gang med at se på en modernisering af de vejledende regler for god citatskik”.
Det er dog nok lettere sagt end gjort. Mediejurist Peter Lind Nielsen kalder det “en besværlig opgave”:
“‘Man kan godt aftale nogle regler i branchen. Men det bliver jo ikke en lov, og dermed er det ikke ulovligt, hvis andre medier, der ikke er medlem af branchen, overskrider reglerne. De er jo ikke med i klubben og kan skide på de kollegiale regler og fortsætte, som de altid har gjort,’ siger Peter Lind Nielsen.”
En meget kort historietime
Andre, der har fulgt udviklingen i den danske mediebranche de seneste 10 år ved, hvordan Danske Medier tidligere har kæmpet imod det, nogle kalder “dybe links” – det vil sige links direkte til eksempelvis en online-artikel.
Tilbage i 2008 var selveste Jeff Jarvis efter os, fordi danske medier dengang (som nu) var imod tiltag som Google News. For at være fair overfor medierne og interesseorganisationerne (og dansk mediehistorie) er det især automatiserede linktjenester, der har været modstand mod.
Der har dog også været kritiske røster omkring normale links. Årsagen er, at man på advokat-vis kan anskue det som en offentliggørelse (eller i hvert fald kunne forsvare det synspunkt engang), hvis man linker til andres materiale. “Advokater har 13 ord for links”, skrev Steven Snedker på vertikal.dk i marts 2004. (Ja, 2004!)
I 2008 fik en daværende chefjurist i Dansk Journalistforbund rodet sig ud i en affære med “illoyale links” – så ja, der har været alle mulige gradbøjninger af begrebet “link”.
I januar 2014 gjorde Ernst Poulsen status og skrev, at “Danske Medier (måske) kan lide dybe links”. I sit blogindlæg nævner Ernst, at der muligvis var tale om at inkludere en opfordring til at linke til originalhistorien, som man citerer:
“[…] lad os tage den positive kasket på, og hæfte os ved denne sætning fra artiklen:
“Forslaget lægger op til, at det er en god idé at bruge dybe links, hvis den citerede artikel er tilgængelig,” siger Christian Kierkegaard.
Artiklen nævner også, at der ikke var intern enighed, og at en allerede eksisterende citataftale mellem JP og Børsen ikke indeholder afsnittet om dybe links. Ikke desto mindre er det glædeligt, at der lægges op til, at Danske Mediers redaktionsudvalg nu vil tage diskussionen – og dermed måske vil afslutte tæt ved et årtis indædt kamp mod dybe links fra Danske Mediers (tidl. Danske Dagblades Forening) side.”
Links blev dog kun skrevet meget blødt ind i reglerne, da de blev revideret i 2014, hvor Danske Medier vedtog skrappere citatregler:
“Af reglerne fremgår det også, at man bør linke til originalartiklen, hvis den findes på nettet.”
Der er andre problemer
Grundlæggende mener jeg ikke, at de gældende citatregler er nogen stor faktor i, hvorvidt medier kan få læsere til at blive betalende abonnenter eller ej. Jeg tror, der er mange flere faktorer på spil (såsom indholdsstrategi, dækning, fællesskabsfølelse, værdiskabelse etc.) og er generelt enig med Claes Holtzmann:
En anden udfordring er også, at mange medier kun giver folk adgang for at købe hele abonnementer, hvis de vil have adgang til en artikel.
Mikrobetaling (som stykkøb populært bliver kaldt i mediebranchen) er en gammel traver og en diskussion, der stadig lever – men faktum er, at mange nok vil tænke sig om en ekstra gang, inden de køber minimum en hel måneds adgang for at læse én enkelt graverhistorie.
Kræv nu det link
Hvis citatreglerne skal opdateres (og det bliver de nok), så synes jeg, det eneste sted, der med sikkerhed bør strammes, er anbefalingen om at bruge links.
Kalenderen viser 2019, og danske journalister og medier skal kunne finde ud af at linke til de historier, de citerer. Det er blevet meget bedre, siden jeg sammen med Kim Elmose skrev “link-manifestet” i december 2008, men vi er stadig ikke i mål. Målet er, når der bliver linket hver gang. Det gør der stadig ikke.
Og dét bør Danske Medier skrive ind i citatreglerne. Dels er det almindelig skik at linke, når man citerer nogen (som jeg har gjort flittigt i denne artikel) – og dels er det god læserservice at pege folk derhen, hvor den oprindelige historie findes.
Derfor kan man sagtens kræve, at en citathistorie indeholder et link til originalhistorien.
Danske Medier har tidligere flirtet med tanken om, at det skulle koste penge at linke. Måske skal det i stedet koste penge ikke at linke?