Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Englands hyper-lokale websites skal kortlægges

De to briter Paul Bradshaw og Matt Wardman vil kortlægge alle de hyperlokale blogs i England. En umiddalbart stor opgave, men brugerne er allerede fra start positive og afleverer adresser på blogs fra alle egne af landet.

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Kenneth Ley Milling.

*

Nu skal de britiske hyper-lokale netmedier kortlægges. Det er briterne Paul Bradshaw og Matt Wardman, der har besluttet sig for at gøre sig dette hestearbejde – omend det kan ende med at blive meget interessant. I indlægget “Help us map local blogs” på bloggen Online Journalism beder de nu alle briter (og læsere af hyper-lokale britiske blogs om at indrapportere dem. Matt Wardman er desuden igang med at undersøge, om de fundne blogs kan få deres egen ‘Local Blogs’-kategori i Wikio.

Der har tidligere været foretaget en noget mindre kortlægning af de hyper-lokale blogs i byen Birmingham. Her blev alle inviteret til at indsende links til blogs, der – på den ene eller anden måde – skrev om byen eller om bestemte ting, der vedrører Birmingham. Med kortlægningen kunne man samle emnerne i oversigter og indeksere samlet, til gavn for mange, mange flere brugere. Dét projekt er beskrevet på bloggen ‘Be Vocal‘ og blogposten ‘Brum Blogs‘ (red: Brum er kælenavn for Birmingham. Folk der bor her er Brummies).

Personligt glæder jeg mig til, at et sådant arbejde udføres i Danmark. Men da vi jo ikke er helt med på det hyper-lokale beat endnu, går der nok et par år inden vi ser et tilsvarende projekt her til lands. Så i første omgang, vil jeg glæde mig til at se d’herrer Bradshaw og Wardmans resultater efterhånden, som de dukker op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *