Kategorier
Nyheder

God stil fra DR: Linker til et andet medie – i et tweet!

DR linker til en artikel på ekstrabladet.dk i et tweet. Det er flot, eksemplarisk arbejde, mener denne blogger.

Dette indlæg skriver jeg ikke, fordi jeg er ansat på ekstrabladet.dk, men fordi jeg er en stor fan af god journalistik, og især onlinejournalistik på mediets præmisser.

Og det er det, DR har præsteret her. På deres Twitter-konto for breaking news, ‘drbreaking‘, har man udsendt følgende “tweet”:

En ældre kvinde er fundet død i Hornbæk skriver eb.dk. Hun er tilsyneladende dræbt af “stump vold”. Læs mere hos eb.dk http://korturl.dk/dhz (#)

Linket peger så på en artikel på ekstrabladet.dk, hvor man kan læse mere om historien. Det er hurtigt, enkelt og smukt, hvis jeg selv skal sige det.

Det lever 100 procent op til Jeff Jarvis’ regel, “cover what you do best. Link to the rest“.

For betyder det, at jeg så holder op med at abonnere på DR’s breaking news på Twitter, når de alligevel bare linker videre? Nej, tværtimod!

Det betyder nemlig, at jeg nu vil holde endnu mere øje med deres tweets, fordi jeg ved, at de også skriver breaking news og linker til de andre medier. Hvis de fører den taktik helt ud i livet, bliver det med meget stor sandsynlighed den danske breaking news-kanal på Twitter, jeg vil følge allertættest.

På Wikipedia står der følgende i definitionen af ordet ‘Hyperlink‘:

[A hyperlink] makes a logical connection between two places in the same or different documents.

Sæt lige to fede streger under “locigal connection”. For det er, hvad links er.

7 kommentarer til “God stil fra DR: Linker til et andet medie – i et tweet!”

Det kan syn's som en lille ligegyldig blogpost… Men det er alt andet end 🙂

– Fedt at DR linker ud af butikken, når egen research stopper
– Fedt (endnu en gang) at bringe Jarvis' vise ord
– Fedt (endnu en gang) at UNDERSTREGE, hvad et link er
– Allerfedest, at du, Lars, bringer denne blogpost. Det præcis sådan en reminder, man skal tag med på weekend.

God weekend til alle

/Kenneth

Jeg Lasse

Jeg har stadig til gode, at få sat mig 100% ind i IntenseDebate. Smid mig en e-mail med en beskrivelse og meget gerne screenshots, og så kigger jeg på det!

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *