Kategorier
Nyheder

TV2 ville så tvivl om Wikipedia – og det gik galt

Go’ Morgen Danmark har forsøgt at demonstrere, hvor nemt det er at redigere i artikler på Wikipedia (som også findes i en dansk version) og hvor utroværdigt, det er — men mislykkedes.

I stedet for at skrive et indlæg om det, vil jeg anbefale dig at læse Dorte Tofts glimrende indlæg om sagen, som opsummerer og konkluderer ganske fornuftigt.

(Tak til Stefan for tippet via Twitter)

Opdatering 18-05-2009 @ 10:26
TV 2 har nu bragt en berigtigelse. Læs mere hos Journalisten.
Kategorier
Journalistik Tendenser

The Economist skriver om avisernes/mediernes fremtid

Jeg har endnu ikke haft tid, og får det næppe i dag, derfor skriver jeg et indlæg om det, mens jeg husker at gøre det, at dybdelæse lederen og artiklen som The Economist har skrevet om nogle af de udfordringer og fremtidsmuligheder mediebranchen står overfor.

Lederen: The rebirth of news.

Artiklen: Tossed by a gale.

God fornøjelse og læselyst.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Troldspejlet starter leksikon efter wiki-princippet

Har lige siddet og set DR’s Troldspejlet, som jeg aldrig bliver for gammel til, og hørte Jakob Stegelmann præsentere Troldspejlets leksikon “Trold-O-Pedia“, der er bygget op efter det Wikipedia-konceptet, hvor alle kan bidrage med indhold.

Trold-O-Pedia er lidt anderledes i den forstand, at man arbejder med to størrelser, universer og figurer. Man kan således vælge, om man vil oprette eller redigere en figur eller et univers. Ganske simpelt indrettet.

Vælger man for eksempel at oprette en ny figur, skal man udfylde en længere formular omkring figuren og blandt andet oplyse “Alter ego”, “Profession”, “Baggrund”, “Særlige kendetegn”, “Våben”, “Styrke”, “Svaghed”, “Venner”, “Fjender” etc. Den lange formular vil sikkert få nogle til at stå af, så det kunne være interessant at høre, hvad begrundelsen for dén fremgangsmåde er.

Jeg har, endnu, ikke bidraget med noget indhold, så jeg skal ikke kunne sige, om informationen kommer direkte på, men formulartilgangen tyder på, at nye oplysninger bliver gennemlæst, inden de bliver tilføjet til Trold-O-Pedia.

Brug det eksisterende eller byg nyt?
Det bliver for mig interessant at følge med i Trold-O-Pedia, for den rammer ned i noget, jeg selv går og spekulerer på. Skal man starte sit eget leksikon, eller bruge dem, der allerede eksisterer, for eksempel Wikipedia, og bygge ovenpå der?

Tag nu for eksempel Teenage Mutant Ninja Turtles, som fyldte meget i min barndom. Trold-O-Pedia har en side om dem. Men der er kun listet én af de fire Turtles-hovedpersoner, som figurer i Trold-O-Pedia-universet.

Den danske Wikipedia har også en side om “Turtles”, som vi bare kaldte dem dengang. Her er endnu mere information at hente for fans og nysgerrige. Og i luxus-afdelingen finder vi den engelske Wikipedia-side, med endnu mere information om serien, folkene bag etc.

Selvom Trold-O-Pedia er en rigtig god idé, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det måske ikke er så oplagt at vælge at starte et nyt leksikon med tilhørende community. Hvis DR på en eller anden måde havde fået et “digitalt samarbejde” op at stå med Wikipedia, så begge fik gavn af bidragene, tror jeg alle interesserede havde fået et bedre resultat.

Men netop af denne grund bliver det interessant at se, hvordan det kommer til at gå Trold-O-Pedia i løbet af det næste halvandet år.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Skal vi nu til at betale for nyheder på nettet?

Som ansat i JP/Politikens Hus skal jeg understrege, at indlæg på denne blog er udtryk for min egen personlige holdning

Der er noget med Berlingske og betaling.

De var et af de sidste danske netmedier til at opgive login-krav for at læse artikler, og nu er de nogle af de første til at planlægge mikrobetalinger, sammen med JP/Politikens Hus, der overvejer, skriver Business.dk.

En af grundene til, at betalingssnakken nu vågner (igen) er, udover selvfølgelig den allestedsnærværende finanskrise og faldende oplag, at Rupert Murdoch åbner op for, at tage penge for brugen af News Corp-websites.

En farlig sammenligning

Som jeg ser det, og som Søren Storm Hansen og fremhæver i sit udmærkede indlæg, er der dog ét problem. Og et grundlæggende et af slagsen. Læs blot her, hvad The Guardian skriver:

Encouraged by booming online subscription revenues at the Wall Street Journal, the billionaire media mogul last night said that papers were going through an “epochal” debate over whether to charge. “That it is possible to charge for content on the web is obvious from the Wall Street Journal’s experience,” he said.

Der er altså tale om en kædereaktion:

  1. Wall Street Journal tjener penge på nettet og lykkes med det
  2. Det fortæller Rupert Murdoch og fortæller samtidig, at der er brug for ændringer i forretningsmodellen
  3. Danske medier hører Murdochs tanker og tænker “også os!”

Godt nok vil Berlingske, indtil videre, kun tage betaling for niche-nyheder. Det kan jeg egentlig godt følge, for hvis der skal tjenes penge på, at folk skal betale for at læse artikler, så skal det være niche-stoffet. Men at man drager konklusionen, at det virker, fordi det virker for The Wall Street Journal, kan jeg ganske enkelt ikke følge.

Søren Storm Hansen siger:

Murdoch har kun en succeshistorie at henvise til: WSJ, som er et udpræget nichemedie med en global læserskare. Dem er der ikke mange af – og slet ikke i Danmark.

Og som han også påpeger, så mangler der en forretningsmodel. Netmedierne har prøvet at få folk til at betale for nyheder på nettet. Det gik ikke. Forskelige har forsøgt sig med mikrobetalinger. Det gik ikke.

Nu forsøger man så at implementere forretningsmodellen fra aviser på nettet. Selvom oplagstallene jo netop viser, at folk ikke vil betale for nyheder.

Nu melder en medieøkonom sig ind i snakken og siger, at det er en god idé med betaling for nichestof, og at betaling for nyheder er næste skridt.

Det store spørgsmål: Hvordan?

Jeg kan ikke undgå at sidde med spørgsmålet om, hvordan vi, medierne, vil få folk til at betale for nyheder. Hvordan skal vi få folk til at betale for noget, som de har fået gratis i så mange år? Forestil dig, hvis gratisaviserne begyndte at koste penge. Ville det ramme oplaget? You bet it would!

Og tag et kig på det danske marked for nyheder på nettet. Der er på ingen måde nok diversitet til, at en betalingsmodel som den, der snakkes om, kan gennemføres. Dertil er de forskellige netmedier ganske enkelt for ens. Begynder det ene netmedie at forlange betaling, ja så smutter læserne over til et af de andre, som i stedet kan sælge flere annoncer og øge indtjeningen der.

Der skal tænkes nyt og fremad

Vi i mediebranchen kommer ikke uden om, at vi er nødt til at kigge anderledes på det og undgå at implementere gammeldags forretningsmodeller i de nye medier. Annoncemodellen lever heller ikke evigt, læs flere gode grunde hos TechCrunch.

Lad os i stedet kigge på nogle af de ting, der virker. Spørg dig selv og folkene omkring dig, hvad du og de betaler for på nettet. Lad os for engangs skyld prøve at være online-foregangsland og eksperimentere med, hvordan vi som medier kan tjene penge online.

Jeg tror ikke på, at maj måned vil blive husket som “The Empire Strikes Back”-måneden. For vi mangler “A New Hope”, for nu at blive i Star Wars-analogien.

Kategorier
Tendenser

Hvornår er trykt information “gammel” nok til at komme på nettet?

Vi lever i en verden, hvor masser af informationer stadig udkommer på tryk, tag for eksempel vores aviser. Mange af disse artikler bliver dog digitaliseret, på fx Infomedia, men her har ikke alle adgang til dem.

Jeg er imidlertid begyndt at undre mig over, om aviserne spilder noget potentiale ved ikke at lægge tilpas gamle avisartikler ud på netavisen – måske endda med gratis adgang. Og hvorfor så det?

Jo, mit argument er, at når det er tilpas lang tid siden, en avis er udkommet med en bestemt historie/artikel, så er det meget begrænset, hvor meget mere, der kan tjenes på den avis. Altså er der langt i mellem folk, der bestiller en gammel avis fra “bagkataloget”, så at sige — og det er jo synd for den information, der ligger i avisen, og samtidig ikke bliver søgebar på det store verdensomspændende internet.

Derfor, mener jeg, bør det være en overvejelse for avischeferne, om de fortsat kan tjene penge på disse artikler, når nu den gamle avisudgave ikke længere sælger — fx ved betalt adgang til artiklerne eller ved annoncevisninger på de gamle artikler. Den sidste variant er, nok ikke overraskende, min favorit.

Hvis denne model er realistisk, ville jeg som avisboss ikke sætter nogen “bagkant” på, altså en grænse for, hvor langt man kan gå tilbage. For eksempel har The Times lagt deres arkiv ud, der går helt tilbage til 1785.

Begynder man at lægge informationer ud, der oprindeligt blev publiceret i avisen, kan man pludselig give læseren en meget mere komplet liste over relaterede artikler til den artikel, som vedkommende læser netop nu. Og det vil gøre det meget mere interessant at lave temaer, når flere år gamle artikler, som ikke tidligere har været tilgængelige på nettet, kun er et klik/link væk for læseren.

Så får man samtidig også skabt en lang hale af indhold at tilbyde læserne.

Selvfølgelig skal man ikke gøre det på en måde, så det underminerer det trykte medies læsertal ved, at folk finder ud af, at de bare skal vente, så kommer indholdet online gratis.

Med et eksempel fra min egen verden, tror jeg ikke et “Læs meget mere i Ekstra i dag. Køb avisen her“-link stadig giver et salg af vores avis/e-avis fra den dag. Det har det muligvis gjort på dagen (29. april 2009), men ikke længere. Og artiklen i avisen, som der reklameres for (og som nu ligger i eBladet) er ikke indekseret af nogle søgemaskiner. Den er med andre ord “spærret ude af internettet.”

Ville det ikke være smartere, hvis artiklen lå tilgængelig og stadig genererede visninger og dermed viden til læserne og annoncepenge til mediet?