Kategorier
Tendenser

Hvornår er trykt information “gammel” nok til at komme på nettet?

Vi lever i en verden, hvor masser af informationer stadig udkommer på tryk, tag for eksempel vores aviser. Mange af disse artikler bliver dog digitaliseret, på fx Infomedia, men her har ikke alle adgang til dem.

Jeg er imidlertid begyndt at undre mig over, om aviserne spilder noget potentiale ved ikke at lægge tilpas gamle avisartikler ud på netavisen – måske endda med gratis adgang. Og hvorfor så det?

Jo, mit argument er, at når det er tilpas lang tid siden, en avis er udkommet med en bestemt historie/artikel, så er det meget begrænset, hvor meget mere, der kan tjenes på den avis. Altså er der langt i mellem folk, der bestiller en gammel avis fra “bagkataloget”, så at sige — og det er jo synd for den information, der ligger i avisen, og samtidig ikke bliver søgebar på det store verdensomspændende internet.

Derfor, mener jeg, bør det være en overvejelse for avischeferne, om de fortsat kan tjene penge på disse artikler, når nu den gamle avisudgave ikke længere sælger — fx ved betalt adgang til artiklerne eller ved annoncevisninger på de gamle artikler. Den sidste variant er, nok ikke overraskende, min favorit.

Hvis denne model er realistisk, ville jeg som avisboss ikke sætter nogen “bagkant” på, altså en grænse for, hvor langt man kan gå tilbage. For eksempel har The Times lagt deres arkiv ud, der går helt tilbage til 1785.

Begynder man at lægge informationer ud, der oprindeligt blev publiceret i avisen, kan man pludselig give læseren en meget mere komplet liste over relaterede artikler til den artikel, som vedkommende læser netop nu. Og det vil gøre det meget mere interessant at lave temaer, når flere år gamle artikler, som ikke tidligere har været tilgængelige på nettet, kun er et klik/link væk for læseren.

Så får man samtidig også skabt en lang hale af indhold at tilbyde læserne.

Selvfølgelig skal man ikke gøre det på en måde, så det underminerer det trykte medies læsertal ved, at folk finder ud af, at de bare skal vente, så kommer indholdet online gratis.

Med et eksempel fra min egen verden, tror jeg ikke et “Læs meget mere i Ekstra i dag. Køb avisen her“-link stadig giver et salg af vores avis/e-avis fra den dag. Det har det muligvis gjort på dagen (29. april 2009), men ikke længere. Og artiklen i avisen, som der reklameres for (og som nu ligger i eBladet) er ikke indekseret af nogle søgemaskiner. Den er med andre ord “spærret ude af internettet.”

Ville det ikke være smartere, hvis artiklen lå tilgængelig og stadig genererede visninger og dermed viden til læserne og annoncepenge til mediet?

3 kommentarer til “Hvornår er trykt information “gammel” nok til at komme på nettet?”

Det er efterhånden længe siden at vi traf den beslutning for information.dk (hvorfor vi avisens ringe størrelse til trods har Danmarks største åbne avisarkiv). Argumenterne for beslutningen var meget som dem, du fremfører her- ikke mindst at skabe en værdi af den lange hale. Det er spøjs forestilling at de trykte aviser, man pakker fisk ind i ude i den virkelige verden, på nettet skulle have en særligt høj salgsværdi. Infomedia er en undtagelse, fordi den samler og pakker artiklerne til dig på tværs af mange medier.

Vi har lagt snittet således at vore avisartikler frigives efter 48 timer og forbliver åbner – hvis folk linker til os, bliver URL’en således ikke pludseligt ændret. Man kan diskuttere hvornår nyhederne bliver gamle nok til at give væk – jeg vil tro det afhænger meget af det enkelte medies profil og af den konkrete forretningsmodel.

Hej Nikolai

Tak for kommentaren og info om de valg, I har gjort.

Kan I se på statistikken, at de “gamle” artikler få mange visninger? Jeg kunne især forestille mig Google som en stor referrer?

Svar

Jeg har tilladt mig at kalde Danmark for et avisuland (se min blogpost: erikhoy.blogspot.com/2008/11/danmark-stadig-avis-uland.html). Af to grunde. For det første fordi avisarkivet Infomedia har en slags monopol på de fleste fagblade. For det andet fordi Infomedia rent ud sagt er et elendigt søgeredskab.
Danmark står derfor i den tåbelig situation at vi har et fantastisk avisartikelarkiv. De fleste af danskerne er bare afskåret fra at bruge det. Og selv søgeeksperter opgiver at søge i Infomedia.
Kik på kommentarerne til min blogpost og se at dette ikke bare er mig der synes det. Infomedia har prøvet at gøre noget ved det. Men kun hvad angår svartiderne.
Det store problem hvad angår tilgængelighed og pris er der intet ændret ved.
Denne holdning er avisverdenen dog ikke ene om. Det gælder også bogbranchen, og endog den offentlige sektor hvor fx Danmarks lovdatabase, Retsinformation, hindrer søgemaskinerne i at hente lovdokumenterne. Samtidig med at du nærmest skal være søgeekspert og jurist for overhovedet at bruge deres egen søgemaskine.
Generelt er vi i Danmark meget gode til at lave udvalgsarbejde og lave fine rapporter med hensigtserklæringer om at være i front på it-området. Men i praksis er vi, som antydet i overskriften, på mange områder et uland hvad angår digitalisering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *