Kategorier
Nyheder Om Medieblogger Tendenser

Journalistik på Google News her på Medieblogger

Google gjorde det i går, den 3. februar 2009, muligt at tilføje en Google News-gadget til sin blog eller hjemmeside, som beskrevet på den officielle Google-blog.

Som en ren og skær test har jeg inkluderet en “Journalistik på Google News”-widget her på Medieblogger, som du kan se i sidebaren til højre for dette indlæg, hvis du altså læser med på selve bloggen — hvis du læser med via RSS-feedet, må du lige en tur forbi medieblogger.dk.

Og hvorfor er det nu smart? Fordi det er Google? Nej, det er smart, fordi gadget’en giver mulighed for at overvåge en bestemt søgeterm (i dette tilfælde “journalism”) på Google News og få resultaterne inkluderet direkte på sin blog.

Så selvom, det er andre indholdsleverandørers indhold, der distribueres ind på hjemmesider, så er det ikke dem, men ejerne af hjemmesiderne, der bestemmer, hvilket indhold det bliver vist.

Rigtig smart bliver det dog, i mine øjne, først, når Google får videreudviklet denne Google News-feature, så den (ligesom med Google-annoncer) automatisk scanner sidens indhold og præsenterer indhold fra Google News, der matcher sidens indhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *