Måned: oktober 2008

Kategorier
Distribution Tendenser

Medieforståelse – internettet ER et bredt medie

I morges da jeg sad og spiste morgenmad var jeg, som jeg altid er, lige en tur rundt på de danske kanalers tekst-tv for at se, hvad der er sket af nyheder siden sidst — og som jeg ikke har læst på mobilen.

TV 2 viser deres morgen-tv, og jeg er lige ved at skifte væk, da jeg ser Line Baun Danielsen går i gang med at interviewe en kvindelig blogger (Spacemermaid), der har udgivet endnu en bog baseret på sin blog, der handler om personlige refleksioner og dagsbogsagtige indlæg, en “tøseblog” om man vil 🙂 .

Anyway, det var ikke det interessante. Det interessante opstår, da Line Baun Danielsen spørger (citeret efter hukommelsen):

Hvordan føles det at få sine tanker udgivet ikke bare på bloggen, hvor det er for en begrænset skare, men i bogform, hvor alle kan læse med?

Det hæftede jeg mig ved. For hvis der er et medie, der ikke har en “begrænset skare”, så er det internettet og blogs, hvor alle kan læse med.

Og så slog det mig bare, at der formentlig er mange der går rundt med den opfattelse. At blogs er for et mindre publikum, mens det først for alvor når ud, når det bliver trykt. Uden tvivl et levn fra fordums tid, før nettet for alvor fik fat i danskerne.

Bogformen er jo meget mere begrænset end internettet, for eksempel er der jo et begrænset antal oplag og bøgerne koster penge, hvor det er gratis at følge bloggen online. Samtidig vil blogindlæggene også dukke op i søgeresultater, hvor en person vil komme mere eller mindre tilfældigt forbi — 37 procent af denne blogs trafik stammer (ifølge Google Analytics fra søgemaskiner.

Verden er dit publikum
Men det betyder samtidig også, at dem der udgiver indhold (i dette tilfælde bloggerne) skal være klar over, at de ikke kun skriver for deres venner, bekendte og hvem, der nu ellers følger bloggen fast.

Som udgangspunkt skriver man for hele verden (Google Translate understøtter dansk nu), når man publicerer på nettet, og derfor nytter det ikke bagefter at ærgre sig over, at man vist lige kom til at udlevere lidt for meget om sig selv.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Nyheder

Folketidende-læser leverer fantastisk billede

I går skrev jeg om branden i Nykøbing Falster.

Nu er historien blevet opdateret med fire billeder fra Folketidende-læser Allan Hansen. Det bedste billede må helt klart være dette, som jeg har tilladt mig at bruge her i indlægget:


Billedet ligger stadig på Folketidendes server – klik for at se billedet på folketidende.dk

Billedet er intet mindre end et pletskud, og er det klart bedste billede, jeg har set fra branden! Og måske vigtigst af alt, så viser det, at “almindelige mennesker” altså sagtens kan levere indhold af høj kvalitet.

Som Kim Elmose sagde til mig, kunne have Allan Hansen have solgt billedet til Polfoto og tjent gode penge på det, men det gør han ikke. I stedet lander det hos Folketidende, som prompte lægger det på hjemmesiden. Forhåbentlig får han dog en eller anden form for belønning/anerkendelse.

Hvis jeg var Allan, ville jeg oprette en profil på billeddelings-sitet Flickr og bruge det som fremtidig platform for mine fotografier. Her ville jeg lægge billederne ud under en licens, som betyder, at andre må bruge dem (også kommercielt) så længe de linker et bestemt sted hen – for eksempel ens Flickr-profil.

Dermed kan han skabe opmærksomhed om sine fotografier og sikre, at dem, der ser hans billeder andre steder ved, hvem der har taget dem og kan se hans andre værker.

Og så er det en skam, at vi ikke kan se billedet i højere opløsning.

Kategorier
Distribution Journalistik Mobil Tendenser

Lokationsbaseret breaking news – er der et marked for det?

Her til aften har der været en brand i en boligblok i min hjemby, Nykøbing Falster. Det har ekstrabladet.dk og (selvfølgelig) folketidende.dk skrevet om. Folketidende har også et fotogalleri. Godt arbejde.

Sådan en nyhed er en stor nyhed og kvalificerer, ifølge min målestok, som “breaking news”. For lokalbefolkningen.

På ekstrabladet.dk har vi vores breaking news, som vi udsender som SMS og e-mail, og andre medier har også en breaking news tjeneste, for eksempel TV 2 og business.dk.

Folketidende.dk har — desværre, ser det ud til — ikke en breaking news SMS-service, men “kun” en mobiludgave af folketidende.dk.

Som hyperlokal-“guruen” Rob Curley siger (et eksempel, der passer rigtig godt her): Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne gå ind på dit medie og se, hvad der ryger.

Det kunne de også i dette tilfælde. Men jeg vil gerne ændre lidt i Curleys citat og ændre det til:

Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne kigge på deres mobiltelefon og se, hvad der ryger.

Her mener jeg ikke, at de skal kunne gå ind på en mobilvenlig internetside (det kan de jo allerede) – nej, der skal lægge en besked, der forklarer dem, at der er — i dette tilfælde — brand.

Dette er nemt nok for et medie som Folketidende, men en større udfordring for medier som os og TV 2 — og ikke mindst Berlingske, der gerne vil satse lokalt, som du kan læse i Kim Elmoses indlæg.

For vi vil gerne fortælle beboerne, at det brænder i Nykøbing Falster (blandt andet fordi de så skynder sig ind på ekstrabladet.dk så snart de har muligheden) — men der er ikke nogen grund til, at vi også fortæller det til dem, der bor i Haderslev.

En mulig løsning er her, at folk der ønsker lokaliserede breaking news fra os, kan oplyse os deres postnummer eller kommune, og så får de både “nation wide” breaking news (dem vi udsender nu) og lokaliserede breaking news, som omhandler deres område.

Her vil vi som publicisten så kunne vælge hvilke(n) kommune(r) eller område(r), der skal modtage en breaking news-SMS – hvis noget for eksempel relaterer til både Lolland og Falster (for at blive i den analogi), er der en logik i både at sende til beboere i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.

Spørgsmålet her er så bare, om folk er tilpas nyhedshungrende til, at der er et marked for, at landsdækkende medier som os, TV 2 eller Berlingske begynder at udsende lokationsbestemte breaking news som SMS-beskeder?

Jeg tror det faktisk, og jeg tror, det vil kunne styrke mediernes brand (som i et brand) og omdømme i lokalområderne — og så skader det vel heller ikke med lidt konkurrence? 😉

Kategorier
Nyheder Politik Profileret Tendenser

Facebook-annoncer: Har Venstre i grunden gjort noget forkert?

Der har været en del skriverier om Venstres brug af Facebooks “social ads”-feature, blandt andet hos MediaWatch.

Social ads, sociale annoncer, fungerer på den måde, at indehaveren af en side/page (jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages) kan lave annoncer for den side. Vælger man at bruge Facebooks social ads feature så vil dem, der ser annoncen blive præsenteret for en annonce for siden OG hvis en i deres vennekreds på Facebook er “fan” af siden, vil der være et billede af vedkommende og stå, at vedkommende er fan af siden.

Det er en feature, som andre annoncører også bruger på Facebook, blandt andet har jeg set social ads for “Blå Mænd“.

Venstre selv siger følgende:

“Vi har udnyttet den mulighed, som facebook har for at lave sociale annoncer. Jeg vil dog gerne slå fast, at vi ikke ønsker at hænge nogen ud eller vil udstille nogen for en forbindelse til Venstre eller Anders Fogh mod deres vilje,” siger Claus Horsted, der er politisk sekretær i Venstres Landsorganisation. (#)

Og det har de ganske ret i. Social ads er en feature i Facebook, som alle, der har en side/page kan bruge.

Uden tilladelse?
MediaWatch skriver:

Partiet Venstre bruger med billede og navns nævnelse danskere i sin markedsføring – men de har ikke givet deres tilladelse til det. (#)

Nu har jeg ikke været hele Facebook-regelbogen igennem, men jeg er ret sikker på, at Facebook har sørget for rykdækning til social ads. Det betyder (formentlig) at hvis folk føler, at de pludselig optræder i en annonce uden at vide det, så er det altså fordi, de ikke har læst regelsættet (godt nok).

Samtidig er Facebook ikke en dansk enhed (det eneste danske er den dansksprogede version), så derfor tvivler jeg på, hvor meget man får ud af det. Selvom nogle danskere, i dette tilfælde Venstre, bruger det til at markedsføre sig overfor andre danskere.

Set fra annoncørernes synspunkt er social ads en sand perle. Ikke nok med, at man får annonceret for sit produkt, så får man også målgruppens venner (såfremt de er fans af siden) til at give deres anbefaling med.

Og det er noget, der betyder noget for brugeren i sidste ende: At en i deres vennekreds er fan af noget, og dermed indirekte anbefaler det.

Betydningen af ordet “fan”
Et andet spørgsmål er også, om folk som David Trads ikke burde tænke sig lidt bedre om, når de agerer i den nye medieverden, som Facebook er med til at skabe:

“Jeg er også fan af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal på nettet, så jeg dækker bredt. Årsagen er simpelthen, at jeg professionelt har ønsket at følge med i, hvordan partilederne bruger Facebook, siger David Trads. (#)

Nu kan man jo godt følge politikerne på Facebook uden at blive fan af dem (man kan jo for eksempel blot føje Facebook-siden til sine favoritter), og samtidig fremgår det også ret tydeligt, at man kommer til at figurere blandt de andre fans af et produkt, person eller noget helt tredje, når man klikker “Become a fan”.

Samtidig ligger der også noget i ordet fan, som jo betyder, at man bakker op om noget, som må få en til at tænke, om det nu også er det rigtige. For eksempel følger jeg da også politikernes brug af Facebook, men jeg ville aldrig blive fan af en politiker, hvis politik jeg ikke støtter op om.

Annoncer jeg kan bruge til noget
Personligt kan jeg faktisk godt lide Facebooks social ads, fordi de er det, som så mange andre annoncer ikke forstår at være: Vedkommende og relevante.

Hvis nu en rock-musiker beslutter at køre social ads for sig selv, og jeg kan se, at en af mine venner, som jeg synes hører god rockmusik, er fan af vedkommende – ja, så er der en fair chance for, at det også er noget for mig.

Det formår bannerannoncer, som de eksisterer på forsiden af for eksempelvis forsiden af nyhedssites nu, ikke. Faktisk irriterer de mig bare. De blinker, spiller lyd og har som regel ingen eller meget lidt relation for mig.

Så vil jeg da hellere have annoncer, som jeg kan relatere til. Og hvis man er fan er noget på Facebook, er det vel ikke noget, man vil skjule for vennerne?

Opdatering @ 18-10-2008 19:01:
Det er muligt at vælge, at man ikke vil optræde i de social ads, som ens Facebook-venner ser. Se i kommentarerne til dette indlæg hvordan.
Kategorier
Nyheder

Gammeldags fotografer tvinger Google til at spørge først

Lidt over 100 pixels i bredden. Det lyder ikke af meget, for et billede, men det er blevet for meget for et par tyske fotografer.

Vi har jo haft diskussionen før. Så er det medierne, der er sure på Google News, og nu er fotograferne altså blevet sure på Googles billedsøgning, Google Image Search.

Der er nemlig nogle fotografer, der er sure over, at Google gemmer thumbnails-versioner (meget små billeder) af deres billeder på Google-servere, som så vises i søgeresultaterne.

Brud på copyright, kaldes det.

Og så vil man åbenbart hellere ekskluderes fra Googles resultater end at se sit billede omsat til en lille version og derimod få den så givende trafik fra Google.

Hvis jeg for eksempel vil finde billeder af Brandenburger Tor, og valget står mellem et billede, der er der og et, der ikke er der — ja, hvad vælger jeg mon så at klikke mig ind på?

Som Chris Hansen (der ovenikøbet kommer med et eksempel på, hvordan man kan nægte søgemaskiner adgang) skriver i en kommentar til artiklen:

Medier bør efterhånden lære, at internettet fungerer fundamentalt anderledes end et trykt medie eller et gammeldags bibliotek. Dels kan man tilgå elementer på et website på en anden måde end i en avis, og dels er der søgemaskiner, der er nødt til at have noget frirum for at kunne fungere.

[…]

Vågn nu op, netmedier, og forstå, at internettet ikke er et trykt medie. Eller lad være med at lægge indhold ud på nettet, som I ikke ønsker andre skal kunne søge i.

Jeg er så rørende enig.

Kategorier
Nyheder Tendenser

CNN lancerer Facebook Connect-understøttelse

Jeg har tidligere skrevet om Facebook Connect (der blandt andet gør det muligt at tage sine Facebook-informationer og -relationer med rundt til andre sites og logge ind med sine Facebook-oplysninger andre steder), og nu er CNN klar med Facebook Connect-understøttelse:

Facebook users interested in finding their Facebook friends taking part in the post-debate debate are able to do so by logging in with their Facebook credentials. Facebook users can also share their comments in CNN’s The Forum with their Facebook friends.

Det er simpelthen for smart til, at man bør lade være.

Kategorier
Nyheder

Blogger-nyt: Kurt Westh Nielsen skifter fra Computerworld til Version2

Kurt Westh Nielsen, som jeg har haft den store fornøjelse af at arbejde sammen med på Ingeniøren og har den største respekt for, fortæller mig, at han ikke længere skal blogge hos Computerworld, men i stedet starter en blog hos Version2, som er Ingeniørens it-magasin.

Navnet “Kurts blog” er, eller bør være, et kendt navn blandt teknologi-interesserede herhjemme, hvad enten det drejer sig om internettet eller gadgets – eller måske begge dele. Skiftet er der en oplagt måde for mig at få nævnt og anbefalet den, hvis du har de interesserer 🙂

Og læg så lige mærke til at, at Kurt ikke arbejder for Version2, men PROSA. Godt at se, at PROSA er cool med, at Kurt blogger andre steder.

Kategorier
Nyheder

TV 2’s breaking news er nu – også – på Twitter

TV 2 har netop lanceret deres breaking news på Twitter.

Det betyder, at andre Twitter-brugere nu kan få breaking news fra TV 2 direkte fra mikroblogtjenesten Twitter. Selvom vi også er på Twitter med breaking news, er det sejt, at TV 2 også har taget springet.

Fra et brugersynspunkt betyder det, at man som Twitter-bruger kan abonnere på breaking news fra to af de store udbydere af nyheder herhjemme – gratis. Kan man sige nej til det?

Akkurat som med os, lader det til, at det er en idé, der er opstået i udvikler-kredse.

Kategorier
Net-TV Nyheder Tendenser

CBS omfavner YouTube og on demand

Den ulovlige uploaden af CBS-klip til YouTube får nu den amerikanske tv-station CBS til at indlede et samarbejde med YouTube.

Interessant. Men det er dog ikke lytter gode nyheder:

Men det kan være en farlig situation, som de kommercielle tv-kanaler verden over er ved at ende i, mener professor og medieforsker ved Århus Universitet, Frands Mortensen. For det er dyrt at vise tv gratis.

»Det vil på længere sigt føre til en alvorlig krise for kommercielt tv. De vil få meget vanskeligt ved at levere kvalitet. Reklamer kan ikke finansiere tv af høj kvalitet, og derfor ønsker kommercielle tv-stationer i stigende grad brugerbetaling i forskellige former. Men nettet har tradition for at være gratis, så det er en farlig situation at stå i«, forklarer Frands Mortensen.

Fra brugerens synspunkt er det dog uden tvivl en god nyhed og understreger endnu engang at det, folk vil have er on demand-tv og ikke pakker og kanaler, hvor de ikke selv kan bestemme sendetidspunkter og lignende.

Held og lykke til CBS herfra.

Kategorier
Tendenser

Det sker virkelig – annoncerne flytter på nettet

Der har i lang tid været snak om, at det kun var et spørgsmål om tid, før annoncørerne (eller i hvert fald langt størstedelen af dem) ville flytte deres fokus til nettet og flytte annoncerne med.

Nu lader det til, at det er ved at ske. I hvert fald skriver Business.dk, at avisernes annonceindtjening ikke har det så godt længere.

Modsat artiklens overskrift (“Netavisers indtjening bremser op”) lader det nu til, at netmedierne stadig klarer sig udemærket:

I USA har aviserne, ganske som i Danmark, for længst set skriften på væggen og er begyndt på en digitaliseringsproces, hvor de digitale medier får en større og større rolle i den daglige nyhedsproduktion.

Mens aviserne døjer med skrantende læsertal, får de digitale medier stadigt flere brugere, hvilket ikke kun skyldes, at folk bruger nettet mere – men også, at enheder som eksempelvist mobiltelefoner med store skærme i stigende grad kan bruges til at surfe rundt på nyhedssites.

Det har fået de stagnerende aviser til at håbe på, at annoncer på nettet med tiden vil kompensere for tabet af avislæsere og avisannoncører.

Og ifølge en artikel på MediaWatch, boomer onlineannoncerne i 2008.

Nu bliver det interessant at se, om Bjørn Karsholt, direktør for reklamebureauernes brancheforening, får ret i sin spådom om et forfærdeligt 2009.