Sjældent er der blevet snakket så meget om brugergenereret indhold, som der gør i øjeblikket.
Dels på grund af en leder i Journalisten, som har startet en debat, men også fordi store spillere som Ekstra Bladet (hvor jeg sidder) og TV2 er godt i gang med dette felt. Mads Kristensen har et blogindlæg om hypen.
Dette blogindlæg skal ikke handle om denne debat. Men om ordet. Ordet “brugergenereret”. Som i “brugergenereret indhold”. Det er jo totalt tvetydigt.
For hvordan kan en, der “genererer indhold”, altså bidrager, være en “bruger”?
Jeg bruger, ergo er jeg en bruger – jeg bidrager, ergo er jeg ?
En bruger er en, der “tager imod” og konsumerer en vare, som for eksempel en avis, hvad enten den er trykt på papir eller eksisterer på computerskærmen. Men i det sekund, der kan kommenteres eller vedkommende kan bidrage med indhold, hvad enten det er video, billeder eller sågar viden på tekst per e-mail, så ophører personen vel med at være en bruger? Det samme gælder, hvis vedkommende lægger video på YouTube eller billeder på Flickr, som medierne så senere bruger.
Tilbage i efteråret 2006, da vores multimediehold på Journalisthøjskolen havde fulgt AGF i en uge og produceret AGFokus-sitet (som vist er nede nu), var vi på besøg hos 3F, som siden præmierede vores arbejde med deres multimediepris.
Her holdt jeg et oplæg omkring teknikken bag AGFokus (WordPress + Flickr + YouTube og masser af kærlighed til open source), hvor jeg proklamerede, at brugeren er død. Det havde den sådan set været i et stykke tid allerede dengang. Det mener jeg stadig. For folk nøjes ikke med at “bruge” længere.
Alligevel hører vi det igen og igen: “Brugergenereret” indhold. Vi skal have “brugere”, så er alting godt. “Brugere” makes the world go around.
Men de er jo netop ikke brugere, det er hele pointen. De er bidragsydere. Folk, som medierne ikke kan klare sig uden. Ja. Let’s face it.
Men hvad er de så, hvis de ikke er brugere? I “Creative Man” fra 2004 bruger Instituttet for Fremtidsforskning begrebet “prosument”. Ordet er en sammentrækning af “producent” og “konsument”. Det beskriver jo ret godt, hvad vores gamle brugere er blevet til, men ordet vinder næppe indpas. Det samme gælder for “produser”, det får vi heller aldrig nogen til at sige.
Question: Så hvad skal vi kalde vores nye legekammerater?