Kategorier
Journalistik Nyheder

600.000 kroner til billeder og video på journalisten.dk

Fagbladet Journalistens onlinearm, journalisten.dk, får intet mindre end 600.000 kroner til at indbygge video og foto, skriver Journalisten.dk selv.

Hjemmesiden skal nemlig ikke kun henvende sig til ordjonglørerne, men også videojournalsiter, fotografer, grafikere og andre som formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård forklarede.

Uden at være mere inde i sagen, end at jeg har læst artiklen, så synes jeg, det lyder rigtig fornuftigt.

Selvom jeg oprindeligt er en af “ordjonglørerne”, så bliver det spændende at se, hvad holdet bag kan tilføre Journalisten.dk – især indenfor et marked som onlinevideo, som er noget, alle snakker om, men som få har succes med.

Kategorier
Borgerjournalistik

YouTube lancerer kanal for “borgernyheder”

Hos J.D. Lasica ser jeg, at YouTube har lanceret en videokanal til nyhederne fra borgerne.

Citizen News hedder den nye kanal, og man har endda hyret en “nyheds manager”. Cool.

Du kan se introvideoen til Citizen News her:

Kategorier
Net-TV

CDSkiven i samarbejde med YouTube

Har lige fået det seneste nyhedsbrev fra CDSkiven, hvor jeg er faldet over dette:

Vi har i samarbejde med Youtube sat butikken til automatisk at foretage en søgning live på Youtube, hver gang man går ind på et album under “album info”.

Søgningen giver et rigtigt godt hit i 99 ud af 100 tilfælde.

Så nu kan du både lytte til CD’en og se en video fra albummet før du køber.

Det lyder vældig smart, og jeg synes, det er rigtig godt set. Mange gange, når jeg skal lytte til musik, inden jeg køber det, så går jeg til YouTube. Kvaliteten er ikke fantastisk, men det er den heller ikke på de steder, hvor jeg vil købe musikken. Til gengæld kan jeg på YouTube høre numrene i fuld længde, så jeg bedre kan høre, om det er noget for mig.

Så godt set af CDSkiven. Dog er der enkelt svipsere. Da jeg for eksempel klikkede mig ind på The Chemical Brothes’ “Dig Your Own Hole”-album blev jeg præsenteret for en Veronica Mars-video..(?)

Kategorier
Net-TV

Handelshøjskolen i Århus vil lave web-tv

På Jobindex ser jeg et jobopslag fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:

Handelshøjskolen, Aarhus Universitet skal i gang med at udvikle og implementere et helt nyt formidlingskoncept, hvor web-tv-produktioner, der formidler vores businessviden til erhvervslivet, bliver en hel central aktivitet.

Derfor søger Handelshøjskolen en ny medarbejder, der med selvstændighed kan producere skarpe indslag skåret til vores nye webkanal. Du skal have mod på at formidle den nyeste forskning til erhvervslivet via web-tv og audio. Samtidig får du muligheden for at være med til at skabe et helt nyt formidlingskoncept sammen med et entusiastisk medieteam og store danske mediepartnere.

Det lyder som et oplagt medie for Handelshøjskolen at dele ud af skolens viden på, omend erhvervs-tv hurtigt kan blive en tør sild at kigge på.

Som udgangspunkt er stillingen en projektstilling på et år. Altså seks måneder kortere end de 18 måneder, som projektmageren og webhelten Rob Curley anbefaler. Alligevel skal det da nok blive interessant at se, hvad der kommer ud af det.

Kategorier
Net-TV

YouTube øger markedsandelen

ComON skriver, at YouTube buldrer derudaf:

Ifølge NewTeeVee løb YouTube med 73,18 procent af det samlede antal besøg på online-video-sites i USA i marts 2008. Det er en vækst på hele 32 procent set i forhold til samme måned sidste år.

Det må siges at være et tal, der er til at tage at føle på. Meget godt gået af et medie, der ikke genererer nyheder.