Kategorier
Tips

Lidt om first-postere og spammere

Så blev det fredag, og en ny weekend banker på døren. For nogen er dette sidste arbejdsdag inden ferien. Til jer: God ferie. Til jer andre. God weekend.

Her følge to videoklip, som jeg vil dele med det. Det første så jeg for et godt stykke tid siden, og det andet har jeg først opdaget nu. De er begge lavet af samme person, Casimir Nozkowski.

I den første møder vi en “first-poster”. Du kender dem måske. En first-poster er en, der altid skal lægge den første kommentar til noget. Det være sig et videoklip, et blogindlæg eller noget tredje. Se her, hvordan en first-poster arbejder:

I denne video er vi hjemme hos en spammer. Han forklarer, hvordan han får tiden til at gå med at udsende spam til diverse e-mail-adresser:

Så husk: Næste gang, du modtager spam eller en irriterende kommentar, som måske gør dig gal, der er et menneske bag. Og disse personer bærer åbenbart typisk hættejakker.

Udover dette synes jeg, Nozkowski er arketypen på et menneske, man bør sætte stor pris på. For ikke mange penge laver han underholdende klip, som vi andre kan se kvit og frit og sende til vores venner.

Tjek for eksempel hans “Pants Problem”, som jeg er ret vild med:

Det er høj kvalitet og, synes jeg, bedre end rigtig meget af den underholdning, som det klassiske tv vil byde på i løbet af den kommende weekend.

Kategorier
Tendenser

Årets netbøf – En idé til december 2009?

I slutningen af hvert år har Danmarks Radio tradition for at sende en udsendelse, hvor nogle af de mere underholdende “bøffer” (talefejl) er klippet sammen til ét program.

Må jeg foreslå, at vi gør det samme for internettet. Her er mit første bud, som en kollega har tippet mig om:

På The Pirate Ebay kan man søge efter eksempelvis film- og musikfiler, men siden indeholder ikke selv ulovlig materiale, derimod linkes til andre, som har filerne liggende.

Fra business.dk: Svensk avis spreder artikel via blokeret hjemmeside.

Ingen tvivl om, at journalisten mener “The Pirate Bay”, men måske nogle hælere derude aner et onlinemarked nu? Måske under mottoet “De stjæler, vi hæler”. Lidt underholdende er det i hvert fald 🙂

Har du lignende eksempler? Så post dem som kommentarer herunder.

Kategorier
Net-TV

Jon Lund hiver skeletterne ud af skabet

Det skal ikke være bundseriøst det hele her på bloggen.

På Jon Lunds (direktøren for FDIM blog finder jeg et mere eller mindre foruroligende blogindlæg, hvor han åbent erkender, at han var med til at skabe Sussi og Leos første musikvideo:

Although the production was rewarded top-grades by the university, the technical quality was to poor to have it broadcastet on tv.

However the quality is excellent for Youtube-use! This afternoon Karen had our old VHS-video-copy digitalized and uploaded to youtube.

Jeg tør rent ud sagt ikke indlejre YouTube-klippet her, så du må klikke dig ind på Jons blogindlæg, hvis du vil se det 🙂