Kategorier
Tips

Lidt om first-postere og spammere

To underholdende videoer omkring de irriterende mennesker, der skal lægge den første kommentar og vores allesammen hadeobjekt, spammere.

Så blev det fredag, og en ny weekend banker på døren. For nogen er dette sidste arbejdsdag inden ferien. Til jer: God ferie. Til jer andre. God weekend.

Her følge to videoklip, som jeg vil dele med det. Det første så jeg for et godt stykke tid siden, og det andet har jeg først opdaget nu. De er begge lavet af samme person, Casimir Nozkowski.

I den første møder vi en “first-poster”. Du kender dem måske. En first-poster er en, der altid skal lægge den første kommentar til noget. Det være sig et videoklip, et blogindlæg eller noget tredje. Se her, hvordan en first-poster arbejder:

I denne video er vi hjemme hos en spammer. Han forklarer, hvordan han får tiden til at gå med at udsende spam til diverse e-mail-adresser:

Så husk: Næste gang, du modtager spam eller en irriterende kommentar, som måske gør dig gal, der er et menneske bag. Og disse personer bærer åbenbart typisk hættejakker.

Udover dette synes jeg, Nozkowski er arketypen på et menneske, man bør sætte stor pris på. For ikke mange penge laver han underholdende klip, som vi andre kan se kvit og frit og sende til vores venner.

Tjek for eksempel hans “Pants Problem”, som jeg er ret vild med:

Det er høj kvalitet og, synes jeg, bedre end rigtig meget af den underholdning, som det klassiske tv vil byde på i løbet af den kommende weekend.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *