Kategorier
Events

Vinderne af Mediernes Internetpris

LIVE: (Dette indlæg opdateres løbende, efterhånden som Kim nævner vinderne)

# Podcasterprisen:
Claircast.dk

# Bedste mashup:
Boliga
Momondo
Ekstra Bladets Brandkort

# Bedste distribution:
Overskrift.dk’s BlogSynergi
Podhead
TV2 Breaking News på mobilen

# Bedste underholdning:
Yallahrup Færgeby
Drømmeholdet
Go Supermodel

# Bedste net-tv:
Gear-TV
Børsen TV
Forsvarskanalen

# Bedste sociale tjeneste:
Arto
Netdoktor Babyklub
Slankedoktor.dk

# Bedste brugerinddragelse
JydskeVestkysten
Backpackerplanet.dk
TV2 1234

# Bedste brugerinterface
Ikke uddelt – buddene var ikke gode nok (link)

# Bedste mediesamspil
TV2 – Tour de France-dækning
DR – X-Faktor
Anders And & Co + Andeby.dk – Stålanden-tema

# Bedste netjournalistik
Politiken – kampen om Ungdomshuset
DR.dk – Dækning af Folketingsvalget
Jesper Berg – Gentoftesagen

# Juryens særpris
DR Bonanza

# Kim har også et blogindlæg om prisuddelingen.

# Se de nominerede (med links)

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

TV2’s 1234 får eJour-prisen

Det er både med glæde og lidt ærgerlighed at jeg læser, at TV2’s 1234 har fået eJour-prisen indenfor journalistik på nettet.

Glædeligt fordi TV2’s 1234 tager læserne alvorligt. Ærgerligt, fordi jeg mener, at der var en meget mere oplagt vinder blandt de nominerede.

Hvis vi kigger på en del af begrundelsen:

Stedets originale koncept giver løfte om en netjournalistisk fremtid, der går ny veje i forhold til den klassiske model a la “vi fortæller, du lytter”. Endnu er konceptet ikke fuldt udfoldet, men det er lovende. Så stedet fortjener prisen mere for det løfte, der kigger i konceptet, end for løftets indfrielse.

1234 repræsenterer allerede nu noget af det mest spændende, der er sket i dansk netjournalistik de seneste år, og det bør følges aktivt med råd og dåd af nysgerrige journalister engageret i fagets og branchens fremtid.

Jeg er egentlig enig, og jeg ville nok også have peget på 1234 som vinder, hvis ikke det var fordi Århus Vest-portalen var blandt de 27 nominerede. Her er, hvad eJour selv skriver om Århus Vest:

Portalen er banebrydende borgerjournalistik, idet redaktionen består af Danmarks første ‘uddannede’ borgerjournalister på nettet. De er gennem fire måneders kursus trænet til at tænke journalistisk og vinkle nyheder og reportager, så portalen er læseværdig, aktuel og grundig. Initiativet er taget af foreninger i Århus Vest, der var trætte af fordomsfyldt omtale af bydelen — og som nu sætter ind med borgernes egne nyhedsformidling. Journalisterne skriver, redigerer og fotograferer under supervision af uddannet journalist og projektleder.

Der er flere grunde til, jeg synes, at Århus Vest er en mere oplagt vinder:

  • Det er opstået som et mindre “oprør”, fordi nogle beboere i et lokalområde ikke følte, at deres lokalavis dækkede godt nok (efter hvad jeg har hørt)
  • Århus Vest uddanner selv borgerjournalister, så de er klædt på
  • På Århus Vest er det 100 procent borgerne i Århus Vest, der sætter dagsordenen

Århus Vest-portalen er kort fortalt et vaskeægte græsrodsmedie, der er startet fra bunden. Og jeg synes sgu det er federe, end at et etalberet lader deres brugere indsende materiale, som TV2 så kan bruge, hvis det passer ind i deres nyhedsdækning.

Det ville også sende et signal til andre lokale græsrodsmennesker, der går med de samme tanker, hvis man belønnede Århus Vest med eJour-prisen. Så ville redaktørerne på de store og mellemstore medier måske have tænkt “hov, hvad er nu det her for noget?” og opdaget, den mindre medierevolution, der starter nedefra. I stedet sidder redaktørerne nu og tænker: “Hold da fast! Sådan noget skal vi da også have!”

Og vi ved vidst alle, hvordan det ender.

Når det så er sagt, er der stor ros og tillykke til 1234 herfra.