Kategorier
Nyheder

Google trækker blogsøgemaskinen i retningen af Google News

Hvis du er en fast læser af den officielle Google-blog ved ud allerede, at Google har relanceret deres Google Blog Search, ellers ved du det nu 🙂

Det er faktisk rigtig interessant og viser, at Google i den grad tager blogmediet seriøst. Ud over en emneinddeling af blogindlæggene (det er formentlig en Google-hemmelighed, hvordan det foregår) er de også begyndt at “pakke” blogindlæg sammen, efter emne:

Adapting some of the technology pioneered by Google News, we’re now showing categories on the left side of the website and organizing the blog posts within those categories into clusters, which are groupings of posts about the same story or event.

Grouping them in clusters lets you see the best posts on a story or get a variety of perspectives. When you look within a cluster, you’ll find a collection of the most interesting and recent posts on the topic, along with a timeline graph that shows you how the story is gaining momentum in the blogosphere.

Det betyder altså, at flere blogindlæg om det samme emne vil blive grupperet i samme “cluster”. Ret genialt, egentlig.

Det er helt sikkert en interessant vej at gå som (blog)søgemaskine, men jeg er desværre ret sikker på, at det spiller bedst (eller måske kun) med engelsksprogede blogindlæg. Det kunne være interessant, hvis den bedste danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk (hvis blog du også bør følge), gik i den retning.

Kategorier
Nyheder

Berlingske hopper på trackback-vognen

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan vi og Information har trackback på artikler, ligesom Politiken også har – de har blot valgt svenske Twingly som leverandør, hvor de (vi) andre bruger den danske Overskrift.dk.

Sidenhen har også Ingeniørens it-magasin Version2 fået Overskrift.dk-trackback på artikler, og nu vil Berlingske også lege med, skriver Stefan fra Overskrift.dk på Overskrift.dk-bloggen.

Trackback er ganske enkelt en funktion, der betyder, at hvis en blogger linker til en artikel (og samtidig “pinger” den blogsøgemaskine, som mediet samarbejder med (altså Overskrift.dk eller Twingly) så linker artiklen automatisk tilbage til blogindlægget, så læseren af artiklen kan se, at der er skrevet mere om emnet andre steder.

Trackback-linket er både til gavn for mediet og for bloggerne. Bloggerne få mere trafik, og medier animerer bloggere til at linke til deres artikler, som alt andet lige giver mere trafik, som jo er det, der tæller i sidste ende.

Indrømmet, vores nuværende trackback-løsning (med en boks med links på Nationen-siden er ikke en optimal løsning, men vi arbejder på sagen.

Som jeg ser det, betyder det egentlig ikke så meget, hvilken blogsøgemaskine et medie vælger som leverandør, det vigtigste er, at man anerkender blogmediet og linker til indlæggene derude.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Overskrift.dk’s index runder 100.000 blogs

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk skriver i et blogindlæg, at der nu er mere end 100.000 blogs indekseret.

Som Stefan også selv skriver, skal tallet nok tages med et vist forbehold. Dels fordi mange af de 100.000 blogs ligger bumstille, men også fordi undersøgelser tidligere har vist, at en stor del af engelsktalende blogs faktisk er spamblogs.

Jeg kender dog ikke nogen procentsats for spamblogs blandt danske blogs, som jo er dem, Overskrift.dk indekserer.