Kategorier
Net-TV Nyheder Tendenser

Joost nu også med embed af videoer

Jyske Banks tv-satsning jyskebank.tv har fået ros for blandt andet at gøre det muligt at embedde/indlejre deres indslag andre steder, for eksempel på sin egen hjemmeside/blog, som det kendes fra for eksempel YouTube.

Nu melder udvikleren Allan Beaufour, der arbejder med Joost, at de også har embed.

Der er dog stadig nogle begrænsninger her i starten, det kan du læse mere om i Allans blogindlæg.

Men skægt at se, hvordan flere og flere indser, at afspilninger af ens indhold ikke behøver foregå på ens eget site.

Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du huske at Kommunikationscast #84, hvor du blandt andet kan høre Gorm Ruge fra Jyske Bank tale om deres tv, og hvor Katrine Thielke, en af værterne, siger, at YouTube får 70 procent af deres afspilninger via embeddede klip rundt omkring. Det er meget.

Kategorier
Nyheder Profileret Tendenser

Ode til gamle medier: Bogsalget boomer

Hos metroXpress læser jeg om, at bogsalget boomer:

Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for tre måneder. Det er aldrig set før.

Det er jo interessant. Mens aviserne har det hårdt, så sælger bøgerne bedre end nogensinde — i hvert fald siden 2000, hvor man begyndte at måle. Men (og det kender jeg fra mig selv) vi gider ikke låne bøgerne, vi køber dem.

Det, som aviserne har så svært ved gør bøgerne.

Og det giver jo et eller andet sted god mening. Vi læser ikke aviser, for de giver os ikke noget, vi ikke kan få andetsteds, især hvis vi snakker internettet.

Bøger derimod har stadig markedet for sig selv, så at sige. E-læsere som for eksempel Amazons Kindle er på vej frem, men har endnu ikke vundet indpas, og næsten ingen gider sidde og læse en bog foran computerskærmen.

Sådan har jeg det også. Jeg har masser af bøger stående og køber løbende flere. Både fordi jeg elsker at læse bøger, men også fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den viden, som bøgerne indeholder.

Kategorier
Nyheder

Folketidende henter onlineredaktør hos Ekstra Bladet

Jeg har just modtaget nyheden om, at jobbet som onlineredaktør hos Lolland-Falsters Folketidende er blevet besat. Stillingen er blevet tildelt Michael Winther-Rasmussen, som jeg kender som redaktionschef på ekstrabladet.dk/sport.

Stillingen er en interessant en, som onlineredaktør for alle Folketidendes online-udgivelser, som har så godt som mediemonopol på Lolland og Falster (hvor jeg oprindelig stammer fra), men stadig har til gode at udnytte det på internettet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette bliver en gevinst for både Michael (som er en af de mest “internet-aware” journalister, jeg kender) og Folketidende, og jeg personligt vil helt sikkert glæde mig til at se, hvad der dukker op på hjemmefronten i løbet af det næste stykke tid.

Jeg har tidligere argumenteret for at et begreb som brugerinddragelse som udgangspunkt fungerer bedre, jo mere lokalt man anskuer det. En del af det er, at man ikke beder folk om at tage stilling til store emner/temaer, som måske i virkeligheden er for “store” til dem.

Hvorimod de med garanti har en holdning til lokale emner/diskussioner, og har en mere saglig tilgang, da det trods alt er deres lokalmiljø det handler om.

Så ja, det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske under Folketidende-paraplyen over de næste måneder. Jeg glæder mig allerede 🙂

Kategorier
Nyheder

Burmesisk blogger skal 20 år i fængsel

Blot en reminder om, at ytringsfrihed og retten til at kritisere magthaverne ikke er en garanti verden over. Al Jazeera har skrevet om, at en blogger er blevet idømt 20 års fængsel i Burma/Myanmar. Begrundelse: “creating public alarm and possessing banned video”.

Tak til Kim Elmose for tip via Twitter.

Kategorier
Distribution Nyheder Tendenser

Information og Avisen.dk lune på Google News – det er jeg også

Hjemme igen efter en solid omgang FagFestival (som bare ikke er et godt ord, når man taler med gæster fra andre lande og slår over i det engelske sprog — ikke desto mindre stor tal til alle, der var der), ser jeg minsandten hos MediaWatch, at Avisen.dk og Information er klar til at sænke paraderne overfor en dansk Google News:

Dagbladet Informations chef for nye medier, Nikolai Thyssen, vil meget gerne byde Google News velkommen. Men tilnærmelserne er indtil videre strandet på de store mediers modstand eller nøl.

“Information er et af de medier, der har henvendt sig til Google og fra starten gerne ville være med. Jeg er ikke enig i Danske Dagblades Forenings (DDF) vurdering af, at det er problem i at Google News linker dybt (DDF har sagsøgt nyhedstjenesten Newsbooster for at linke ‘dybt’, altså direkte til artiklerne, frem for mediernes hovedsite, red.). Det er at have mistillid til internettet og at lukke sig uden for det og i stedet linke til hinanden.”

Det er efterhånden et stykke tid siden, Google News gik ind i Skandinavien – men altså ikke Danmark, formentlig på grund af modvilje fra mediehusene – hvilket jeg også har ytret skuffelse overStefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk var heller ikke vild med det.

Jeg er, nu kan jeg kun tale på vegne af mig selv som privatperson, klar fortaler for en dansk Google News. Det vil give danskerne en god indgang til nyhedsoversigten, og det vil kunne blive guld værd for de medier, der ligger der.

Jubii har prøvet noget lignende med deres News.dk, som jeg desværre ikke rigtig synes lykkes, blandt andet mangler jeg mere specifikke RSS-feeds, så jeg kan overvåge for eksempel søgeord.

Men det er svært at sige, om Google News i Danmark ville kunne blive en succes, mit indtryk er, at danskerne er ret konservative medieforbrugere — se blot hvor længe gratisaviserne kunne leve på forretningsmodeller, der var mere eller mindre tvivlsomme.

Døm selv: Besøg den svenske og norske udgave.

Men friskt af Thyssen fra Information at melde ud!

Kategorier
Nyheder

Malaysisk blogger sættes på fri fod

En af Malaysias mest kendte bloggere, bliver nu frigivet fra fængslet, skriver The New York Times:

In what lawyers described as a landmark ruling, a court in Malaysia on Friday ordered the release of one of the country’s best-known bloggers, ruling that the government acted beyond its authority in invoking a threat to national security.

Bloggeren, Raja Petra Kamarudin, var sat i arresten på ubestemt tid, anklager ud fra landets såkaldte “Internal Security Act”. Den lovpakke siger nemlig, at folk kan frihedsberøves på ubestemt tid.

Årsagen til, at Kamarudin blev fængslet:

[…] detained for comments posted on his Web site that the government said insulted Muslims and the Prophet Muhammad. He was also accused of posting articles that defamed the country’s leaders and incited hatred against the government.

Men nu har retten altså sagt, at han skal sættes fri.

Kategorier
Nyheder

Var CNNs hologram overhovedet et hologram?

Så kom det: Interview via hologram“, skrev Journalisten om CNN’s hologram-interview.

Men var det nu også virkelig et hologram?

Nej, siger Hans Jurgen Kreuzer. Han er professor i teoretisk fysik og hologramekspert (ja, de findes) ved Dalhousie University. Til CBC News i Canada siger han, at det teknisk set ikke var et hologram. Australske The Age har skrevet om det:

[…] the so-called holograms were simply 2D images superimposed onto the TV broadcast.

The images were in fact tomograms, or images captured from all sides – in this case by 35 high-definition cameras set in a ring inside a special tent – reconstructed by computers and displayed on the screen.

A real hologram would have meant the images were projected into space, which did not occur as Blitzer and Cooper could not see their interview subjects.

I stedet for at se et hologram, så værten i studiet altså ikke andet end den røde prik i gulvet, der indikerede, hvor “hologrammet” ville være, når det blev lagt “ovenpå” broadcast-udsendelsen.

Uanset om det teknisk set var et hologram eller ej, er det stadig interessant at se, når nogle giver sig til at eksperimentere med medierne, og CNN har vist både vilje og vej.

Teknologien som CNN bruger er, ifølge The Age, en kombination af norske Vizrt og israelske SportVu.

Normændenes næste udfordring er nu et rigtigt hologram:

In an interview with Norwegian publication DagensMedier, Vizrt technical director Ole Jacobsen said that, contrary to CNN’s claims, “it’s not technically a hologram”, which would be the company’s “next challenge”.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Politikens forside henviser kun til web

Kategorier
Nyheder

Facebook overhaler BBC i Storbritannien

Allfacebook.com har kigget i comScores tal og skriver, at Facebook overhaler BBC i Storbritannien, hvad angår unikke besøgende.

Som Nick O’Neill så rigtigt skriver:

This is a big announcement suggesting that yes, news about your friends matters more than news about the world.

Det understreger bare endnu en gang, hvor vigtigt det er for medier at have en form for repræsenation i Facebook-universet.

Gad vide hvordan tallene ser ud for Danmark?

Kategorier
Nyheder Om Medieblogger

Computerworld samler 10 gode danske it-blogs

Jeg skriver ikke dette, fordi jeg er i blandt, men fordi der er ni andre gode blogs, som du også bør følge, hvis du ikke allerede gør det.

Se de 10 danske it-blogs, som Computerworld har samlet.

Computerworld åbner op for, at man kan foreslå endnu flere blogs, hvilket jeg kun kan anbefale.