Du kender formentlig til sagen om en dansk kvinde, der var enlig mor og lagde et videoklip på YouTube, hvor hun spurgte efter faderen, der var fra udlandet, men som viste sig at være en viral markedsføringsvideo fra VisitDenmark. Stefan fra Overskrift.dk har lavet en tidslinje over forløbet.
Jeg mindes engang, hvor virale film var noget man undrede sig over, grinede af og næsten så op til. Som for eksempel denne video om dynamitsurfing på søerne i København.
Siden da har de virale film taget over og blev for mange reklamefolk og -firmaer svaret på alt. Almindelige reklamer virker ikke? Vores dyre outdoor-annoncer virker ikke? Hvad gør vi? Ah ha! Virale film, det virker! For eksempel Microsoft, der bruger en vandrutsjebane til at reklamere for dem selv. Hvor er vi så henne?
Men spørgsmålet er, om de virale reklamer også virker i en post-VisitDenmark-verden. For mange danskere fulgte ‘Karen’ i hendes jagt på faderen til hendes barn og havde involveret en del følelser i dette. Da de så fik at vide, at det var intet andet end et mediestunt fra VisitDenmark blev deres undrener og medfølelse vendt til vrede mod og skuffelse over VisitDenmark.
Derfor er det i høj grad relevant at sætte spørgsmålstegn ved virale films virkning, for hvor mange gange gider folk involvere sig i noget for at finde ud af, at de er blevet taget ved næsten?
I det værste tilfælde kan sager som denne trække tæppet helt væk under den branche, som virale film efterhånden er blevet til. Så vidt tror jeg nu ikke det kommer, men der vil formentlig blive et ændret syn på virale film i befolkningen, og det vil blive afspejlet i branchen.
Jeg synes, virale film kan være ganske gode, men som alle andre markedsføringsredskaber og -budskaber skal de være gennemtænkte. Her kan jeg have min tvivl.