Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Lisbeth Knudsen vil tjene penge på skræddersyet indhold

Berlingske-redaktør Lisbeth Knudsen har tilsyneladende ikke opgivet at tjene penge på indholdet på artikler. Så længe de er skræddersyet til læseren, vil han/hun gerne betale:

“[…] hvis man personaliserer indholdet tror jeg på, at det bliver muligt at tage penge for indholdet.”

Det siger hun til MediaWatch.

Jeg er som sådan enig med Lisbeth Knudsen i, at der kan være penge at tjene, hvis indholdet er tilpas skræddersyet til læseren. Men om de skal tjenes på, at læserne betaler for indholdet og at det kan lade sig gøre for Berlingske er jeg mere usikker på.

Jeg har svært ved at tro på, at Berlingske kan lokke deres læsere til at betale for indholdet, dertil er det ikke unikt nok.

Hun svarer lettere kryptisk på et spørgsmål fra journalisten:

Var det en fejl, at aviserne begyndte at lægge gratis indhold på nettet?

Det var kun i begyndelsen, at indholdet var det samme. I dag fungerer indholdet på nettet på nettets præmisser som appetizer til artiklerne i printavisen og som ekstra dokumentation. Alle muligheder på nettet skal udnyttes som avisen ikke har.”

Den forstår jeg ikke helt, især ikke sætningen »i dag fungerer indholdet på nettet på nettets præmisser som appetizer til artiklerne i printavisen og som ekstra dokumentation.« undrer jeg mig lidt over…

Kategorier
Events Nyheder

copenhagen.unlike laver New Media Days-guide til København

Via Twitter ser jeg, at copenhagen.unlike (som jeg tidligere har har omtalt) har lavet en New Media Days-guide til København.

Her kan de besøgende på New Media Days-konferencen se nogle af de steder i København, som er værd at besøge, nu man er i den danske hovedstad.

New Media Days-byguiden kan også ses i en mobil-udgave og en iPhone-udgave. Smart tænkt.

Kategorier
Journalistik Nyheder

ReportingOn – mikroblogging for journalister

Folk, der følger med i mine læsetips til læsere af denne blog har muligvis set det, men en ny tjeneste kaldet ReportingOn er gået i luften. Det så jeg hos JD Lasica.

ReportingOn er, tilsyneladende, en mikroblogtjeneste meget a la Twitter, hvor journalister kan skrive korte beskeder om de historier, de sidder og arbejder med lige nu.

ReportingOn.com is a simple way for journalists to update their peers on the stories they’re working on right now. Tag your 140-character-or-less updates with the beat you’re on, and find peers reporting on similar beats to make connections, introduce yourself to potential mentors, or discover an unsung hero.

Taget fra ReportinOn’s FAQ

Jeg kan umiddelbart godt have min tvivl om, hvor stor en succes, ReportingOn bliver, da alle journalister, der kender til og bruger mikroblogging formentlig er på Twitter og måske også Jaiku, der tilmed har en kommentarfunktion.

Uanset hvad, kan det måske være meget spændende at se, hvad andre journalister sidder og arbejder med. Men er journalisterne klar til at fortælle om, hvilke historier, de sidder med, inden artiklen er skrevet?

ReportingOn er skabt af Ryan Sholin og er et bidrag til Knight News Challenge:

We’re giving away around $5 million in 2009 for the development and distribution of neighborhood and community-focused projects, services, and programs.

If you have a great idea that will improve local online news, deepen community engagement, bring Web 2.0 tools to local neighborhoods, develop publishing platforms and standards to support local conversations or innovate how we visualize, experience or interact with information, we’d like to see it! You have the opportunity to win funding for your project and support within a vibrant community of media, tech, and community-oriented people who want to improve the world.

Til de teknikinteresserede:
Hele skidtet kører på Django, som jeg ved, Rob Curley sværger til. Til at starte med blev det bygget på Drupal, men det gik Sholin væk fra igen. Læs hans blogindlæg, hvor han begrunder systemskiftet.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Nyt eJour på gaden: Journalistik kan føre til alt

Journalisthøjskolens onlinemagasin for nye medier og journalistik på nettet, eJour har netop sendt et nyt nummer på gaden — eller på nettet, er det vel egentlig.

Temaet i det nye nummer er “Journalistik kan føre til alt”:

– hvis bare man udvikler den i tide. I eJours tema denne gang ser vi på skæve medier, kantede platforme, tjenester med afsæt i journalistikken og efterfølgende frigørelse, vi har fundet journalister i ny former for medier, men også medier uden journalister og redigering, vi ser grænser blive brudt op, både fagligt og geografisk.

Vi har med andre ord dækket et mediernes middagsbord med retter af udfordrende netsteder, der indbyder til nytænkning af journalistikkens plads i samfundet.

Spændende. Du finder eJour på http://www.djh.dk/ejour/, hvor du kan læse artiklerne i det nye nummer.

Hvis der er udkommet et nyt eJour siden dette indlæg blev publiceret, så er det direkte link til nummeret http://www.djh.dk/ejour/77/.

God læselyst.

Kategorier
Journalistik Mobil

Berlinsk byguide kommer til København

Tomas Joshua Leth har skrevet til mig for at fortælle om copenhagen.unlike.net, som er en byguide til København.

Tomas, der er redaktør på siden, skriver også, at unlike.net oprindeligt startede som en byguide i Berlin, og blandt andet blev udvalgt til “staff favourite” af Apple.com. Unlike er nu kommet til København og er klar til at fortælle os om, hvad der sker i byen.

Siden indeholder omtale af en del steder og arrangementer i København, og har dem placeret på en Google Maps-kort.

Brug mobilen
Et byguide er der ikke noget særlig nyt i, men det der gør copenhagen.unlike.net værd at holde øje med er den mobile tilgang, både for iPhones og “almindlige” mobiltelefoner. For eksempel bruges lokaliseringsfunktionen i iPhonen til at placere brugeren på et kort og vise de nærmeste steder. Samtidig kan man også se, hvor langt der er derhen. Fikst.

Jeg har nu brugt copenhagen.unlike.net i et stykket tid og er ganske godt tilfreds. Der er gode beskrivelser af stederne og omtale af udvalgte arrangementer på. Det er holdet bag, der vælger, hvad der skrives om. De får indhold dels ved at stederne sender til dem og ved, at de holder sig opdateret på, hvad der sker i byen.

Samtidig kan man også planlægge sig en “tour” gennem København, ved at tilføje forskellige steder til sin liste. Disse “tours” kan herefter deles med ens venner. Jeg har ikke fået leget så meget med tour-funktionen endnu, men det lyder godt nok smart.

Hvis jeg skulle have en anke, så er det, at man ikke har “geograficeret” events. Altså, man kan se, hvilke steder, der ligger i nærheden af en, men ikke, hvad der sker der.

Det kan man selvfølgelig klikke sig frem til, men det kunne være smart at vælge, at det er det, man vil se. For eksempel vil jeg måske hellere hen til et sted, hvor der sker noget end et sted, hvor der bare er “almindeligt åbent”, hvis jeg står midt i København og har lyst til at prøve noget nyt.

Og når jeg sidder på min Opera Mini, savner jeg lidt mulighed for at kunne zoome ind og ud. Jeg ved, at det relativt nemt kan gøres ved hjælp af Google Maps’ PNG-output.

Konklusionen
Det til trods er copenhagen.unlike.net bestemt værd at tjekke ud, hvis du bor i København, eller måske bare gerne vil inspireres til hvordan en byportal også kan udarbejdes.

Det som unlike-portalen vinder på hos mig er, som nævnt, den mobile tilgang. Især afstanden er guld værd og akkompagneret med de gode beskrivelser af stederne, giver det en helstøbt mobilapplikation.

Kategorier
Journalistik Mobil Profileret Tendenser

Her er mine værktøjer – hvad bruger du?

Som jeg skrev her for noget tid siden, har jeg været på Journalisthøjskolen for at fortælle om nye medier.

Hvad jeg havde tænkt mig at gøre i den forbindelse, men som jeg ikke fik gjort var at vise en side fra min præsentation. Der er ikke noget særligt over den, det er blot logoerne for de værktøjer, jeg bruger i mit arbejde som blogger, semi-journalist og interesseret i nye medier.

Jeg har valgt at publicere den her af to årsager. Dels fordi jeg af og til bliver spurgt om, hvilke værktøjer, jeg bruger (og umuligt kan nævne dem alle), og fordi jeg faktisk selv kan bruge sådan en oversigt til noget 🙂

Du kan klikke på billedet for at få en større version. Billedet inkluderer både software, webtjenester og hardware (mobil og kamera). Du kan også Se billedet med noter (med links til de forskellige services/ting).

Hvilke værktøjer bruger du som blogger/journalist?

Kategorier
Journalistik

Hvorfor skal medier linke “ud af huset”?

Da jeg i fredags var på Journalisthøjskolen og holde et kort oplæg om nye medier (læs om det her), faldt snakken blandt andet på links og medier.

Det drejede sig om, at Mikkel Westerkam (der snakkede om podcast) nævnte, at de blandt andet var blevet citeret på ekstrabladet.dk.

I den oprindelige artikel var der ikke noget link, hvilket Mikkel havde nævnt på sin blog, hvorefter jeg tilføjede et link fra ekstrabladet.dk-artiklen til den pågældende udsendelse af KommunikationsCast, som blev citeret.

Men kan du ikke forstå..?

Det fik en af de studerende til at spørge Mikkel, om han ikke godt kunne forstå, at et medie ikke nødvendigvis ville linke til dem, da det ville sende folk væk fra mediets hjemmeside. Mikkel og jeg argumenterede imod med argumentet om, at et medie, der linker til relevante kilder (også selvom de befinder sig på andre sites) har større troværdighed, end et medie, der insisterer på kun at linke til sig selv.

Det behøver ikke betyde, at folk ikke kommer tilbage. For eksempel har BBC News altid links til eksterne kilder, hvor læseren kan læse mere om et bestemt emne eller nyhed.

Det får jo ikke folk til at droppe BBC News. Tværtimod. Det betyder, at folk kommer til BBC News, fordi de ved, at BBC News altid linker til den relevante kilde, så man kan læse mere, hvis man har behov for det.

Opfordring til links

“Har I en link-politik på Ekstra Bladet”, spurgte en af de studerende mig.

Jeg svarede ham, at vi ikke umiddelbart har en sådan, men at jeg opfordrer journalisterne til at gøre det. Men det er ikke alle, der synes, det er så fantastisk en idé at linke til andre. Argumentet er præcis det, at man ikke vil sende folk andre steder hen.

Jeg tror dog fuldt og fast på, at hvis man leverer et godt nok produkt, så skal folk nok komme tilbage.

Ikke på trods af de eksterne links, men på grund af de eksterne links.

Kategorier
Journalistik

God artikel om Peter Brodersen (findvej.dk) på ComON

Kasper Villum Jensen fra ComON har skrevet en god (og dejlig lang) artikel om Peter Brodersen fra findvej.dk.

Jeg mødte engang Peter til et WordPress meetup, og han er en interessant fætter, der længe har gået rundt med historier, som medierne burde fortælle, blandt andet hans smiley-kort, som blandt andet vi omtalte.

Nu har ComON givet sig tid til at snakke med Peter, og det er der kommet en god artikel ud af, hvor han får lov at snakke om det han laver, og det, der driver ham.

Herr Brodersen er interessant for os journalister, fordi han faktisk gør noget, som journalister (også) burde gøre: At researche og strukturere data i en ny og brugervenlig fortælleform. Det er en kerneværdierne i journalistik tilsat et brud med den traditionelle medie-tankegang, og derfor synes jeg, at de ting, som Peter laver bør inspirere mange — især journalister.

Blandt andet derfor har jeg bedt Peter om at komme og snakke om sit arbejde med Google Maps på årets FagFestival, hvor han holder et oplæg sammen med Jesper Ishøj.

Mit yndlingscitat fra Peter er faktisk i artiklens slutning:

»Det, jeg er mest stolt over, er, at jeg har lavet noget, som alle andre også kunne have lavet. Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken. Det er ganske almindelig web-teknik.«

Du kan følge Peter i Findvej-bloggen (hvor han blandt andet foreslår nye idéer og præsenterer eksperimenter fra laboratoriet) og hans firma lever på korruption.dk.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Som set på Journalisthøjskolen: Eksempler på nye medier

Jeg var i dag på besøg på Journalisthøjskolen, hvor jeg skulle fortælle lidt om nye medier, og hvordan vi bruger dem.

Da jeg går ind for vidensdeling, vil jeg da lige dele de vigtigste i mit oplæg med mine læsere her, plus at så har de studerende et sted at finde links til de eksempler, jeg viste 🙂

Jeg startede med at snakke lidt om, de værktøjer der er tilgængelige nu, og hvad de betyder – blandt andet at forskellige ting (for eksempel at de er gratis og ikke længere kræver teknisk snilde) gør, at de er blevet hvermandseje.

Jeg understregede også for de Journaliststuderende (som meget snart bliver færdige på Journalisthøjskolen, de går på 8. semester nu), at det er vigtigt ikke at lukke sig inde og tænke, at man kun er ansat til at skrive artikler. Man skal være “open minded” og gentænke formen, altså ikke blot skrive artikler til nettet. Der skal ændres noget fundamentalt, ellers bliver det meget snart svært at sælge sig selv.

Jeg har tidligere berørt dette emne her på bloggen (for eksempel her og her), så det vil jeg ikke skrive mere om her. I stedet vil jeg blot liste de eksempler, jeg viste frem:

Derudover viste jeg hurtigt Google Reader (som jeg bruger til at abonnere på RSS-feeds fra nyhedssider, blogs etc.), Jaiku og Twitter.

Som et eksempel på, at det ikke handler om værktøjet, men om den, der bruger værktøjer, viste jeg denne video.

Udover mig selv bød nye medier-temadagen (som Ditte skal have stor ros for at arrangere for de studerende!) var der rigtig gode oplæg fra René Westendahl fra Saatchi & Saatchi (om viral markedsføring) og Mikkel Westerkam (om podcasting – især om KommunikationsCast).

Video publiceret direkte fra mobilen
PS: Mikkel er også en af folkene bag Slikleksikon, så der var dømt smagsprøver på vej hjem i toget. Videoen er i øvrigt uploadet med Shozu (en applikation til mobiltelefonen, som kan uploade billeder og video til blandt andet Flickr, YouTube og Facebook — og som jeg ganske kort nævnte for de studerende.

Videoen kan også ses herunder (egentlig bare fordi, jeg vil vise hvor god videokvalitet, Flickr præsterer i forhold til YouTube (se videoen på YouTube) — det blev jeg i hvert fald lidt overrasket over!)

Så det er ikke stor kunst, men et eksempel på, hvor nemt det er at uploade video. Jeg lagde videoen op på både Flickr og YouTube lige efter, jeg havde optaget den. Jeg har flatrate på dataoverførsel på mobilen, så det ikke kommer til at koste kassen at uploade sådan en video.

Vil man tage skridtet videre og streame direkte video fra telefonen, så er Qik et besøg værd. Jeg bruger det selv i ny og næ, og det er fantastisk. Enhver journalist burde have det på telefonen 🙂

Kategorier
Journalistik Nyheder

Politiken laver kort over skyderierne…i Flash?

De seneste dages skyderier i København skriger næsten på at blive visualiseret som et kort. Det har Politiken nu gjort, man af ukendte årsager har man valgt et kort i Flash-formatet.

Det kan virke mærkeligt, for Flash-kortet har sine klare mangler:

  • Der kan ikke zoomes
  • Man kan ikke trække (flytte rundt) i kortet
  • Man kan ikke skifte imellem visninger, fx kort og satellitbilleder
  • Der kan på ingen måde viderearbejdes med dataene
  • Et Google-kort kan nemt indlejres (som Søren gør her)

Det mest oplagte ville være at lave kortet som et Google Maps-kort. Så det har jeg gjort. Se kortet som Google Maps-kort.

Som en smart ting, kan man få kortet som KML-output på følgende URL:

http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=114199286714567398605.00045716d39d2fe8cd51d&t=h&output=nl

KML-formatet er et dataformat for Google Maps og Google Earth. Det vil sige, at du kan få kortet over skyderierne ind som et lag i dit eget kort ved blot at tilføje den URL som ‘overlay’ i JavaScript-koden til kortet.

KML-outputtet kan også bruges til Google Maps Mobile, så du kan se kortet på din mobiltelefon. Du skal blot lave en søgning på ovenstående URL i Google Maps Mobile, og så har du kortet på din mobil. Har du en telefon med GPS indbygget, kan du kombinere de to.

For nemhedens skyld, kan du jo køre URL’en igennem fx kortlink.dk og få en kortere URL at søge på. I dette tilfælde bliver den kortlink.dk/5say.

Politiken må selvfølgelig gerne bruge mit Google Maps-kort, hvis de har lyst.

Opdatering @ 18:37
Sådan ser det ud på en N95 mobiltelefon: