Mange medier har nævnt den, men få har formået at linke til den. Familien Baggers blog, skrevet af familien til den forsvundne Stein Blogger.
Hvis du vil læse familiens blog direkte fra hestens mund, kan du gøre det på familienbagger.blogspot.com.
Jeg måtte forbi hardwareonline.dk’s forum for at finde linket.
Jeg kan næsten ikke tro det, men research er åbenbart nogle gange en by i Rusland. Således skriver Søren Dilling fra Politiken følgende i artiklen “Facebook spreder sine fangarme“:
Nu kan du snart se, hvem dine venner på Facebook er venner med på andre sociale netværk og se, hvad de foretager sig der.
Facebook har nemlig lanceret en browser, der kan hente data om dine venner, når de bevæger sig rundt på andre sociale netværk end Facebook, skriver bbc.uk
Nu kender jeg ikke herr Dilling, men min konklusion må være, at han ikke er helt med på, hvad Facebook Connect præcist er.
Men der er hjælp derude. For Wikipedia ved det:
Facebook Connect which was launched lately allows any website to connect to facebook to get user’s information, and friend list. This is a 2 way system where website can publish activity stories in facebook user’s news feed.
Og ja, det er, hvad Facebook er. Jeg har selv skrevet flere indlæg om Facebook Connect, som kommer frem, når man søger på Google.
Folkene bag har også selv skrevet om Facebook.
Grunden til, at Søren Dilling bruger ordet “browser” (som på dansk er et program, man bruger til at se internetsider med, fx Internet Explorer, Firefox eller Safari) er, at BBC News bruger ordet i den artikel, som Dilling citerer — men ikke linker til. Her står der:
Facebook rolls out site browser
Facebook has thrown the switch on a system that lets users browse other sites via the networking portal.
Called Connect, the system lets Facebook members use their login credentials to access other websites.
Søren Dilling skulle altså bare have læst artiklen ordentligt — og slået ordet “browse” op:
browse verbum <-s, -d, -d, browsing>
OversættelserSlå op [EDB] browse – Eleverne browsede efter billeder på nettet
Slå op (om bøger osv.) skimme – Hun skimmede hurtigt bogens indhold
(i forretninger) ose – De to piger cyklede ind til byen for at ose
(om køer, hjorte osv.) græsse – Landmanden lod køerne græsse på sin mark
Jeg må sige, at jeg finder det direkte pinligt, at vi kan have journalister, der skriver historier som disse og fuldstændig misforstår pointen.
Og hvorfor er der sådan en “dommedag nu”-stemning (fangarme?) over artiklen? Facebook Connect åbner en masse nye døre for medierne. Jeg har selv givet nogle eksempler.
Så mit råd: Lad være med at læse den artikel på Politiken, den er simpelthen for upræcis. Læs i stedet BBC News’ artikel.
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan de sociale medier blæste igennem på historien om terrorangrebene i Mumbai. Kim Elmose har også et godt indlæg om især brugen af mikroblogtjenesten Twitter.
Nu har en af mine personlige helte, Mindy McAdams, samlet en liste med 10 punkter, som vi kan lære efter eksemplet med Mumbai og sociale medier. Listen bringes her, i ikke-oversat tilstand:
Læs hele Mindys indlæg — det er vældig interessant.
Jeg har villet skrive dette indlæg, siden IT Factory kollapsede, men har ikke haft tiden, og nu er Kim Elmose og Trine-Maria Kristensen kommet mig i forkøbet 🙂
Det handler, som du måske har gætter ud fra overskriften, om Dorte Toft, der er journalist og blogger, og som har gravet i historien omkring IT Factory over en lang årrække. Læs Dortes eget indlæg om sagen: “IT Factory – with a little help from….
Det er prisværdigt, og samtidig er det inspirerende at se, hvordan Dorte har brugt bloggen som medie. Som Kim skriver:
Dorte Tofts brug af bloggen er det første tindrende klare eksempel på en journalist, som har brugt bloggen til at få – mestendels anonyme – kilder i tale om en historie til at underbygge hendes egen sunde fornuft; nemlig spørgsmålet : “Hvor er pengene?”.
Det er rigtigt, og det har ingen andre journalister rigtig formået. Man kan håbe, der kommer flere.
Men et stort tak til Dorte for det ihærdige stykke arbejde, hun har ydet og stadig yder – og for hendes forstående af medier — især de nye medier. Respekt.
Stor respekt til Lisbeth Knudsen, som gør et stort stykke arbejde for nye medier herhjemme — men blogger, det kan man ikke kalde hende.
Tag for eksempel hendes seneste indlæg, “Mumbai – angreb skaber nye medier“. Hvor mange links kan du tælle i teksten?
Der er ellers nok at linke til:
Altsammen ting, som Lisbeth Knudsen nævner i sit indlæg, men uden at linke.
Dog skal det siges til hendes forsvar, at hun har en god pointe til slut:
For medierne giver begivenheden anledning til en anden analyse, som handler om, hvordan vi sikrer troværdighed og kildekritik i vores indhold, når begivenhederne skal rapporteres fra minut til minut, og vi bruger anonyme nyhedsleverandører fra de sociale medier som kilder. Vidste vi det ikke før, så viser Mumbai-aktionen os til gengæld, at de sociale medier nu spiller en ikke ubetydelig rolle i nyhedsformidlingen i en katastrofesituation, og vi kan ikke undvære dem.
Men det betyder stadig ikke, at “Chefredaktørens klumme” kan kalde sig “Chefredaktørens blog”.
Som svar på en intern henvendelse blev jeg, lidt tilfældig, opmærksom på en forening, der bærer navnet “Digitale Publicister”.
Jeg har, selvom jeg vel er digital publicist med denne blog, aldrig hørt om den forening, og besluttede mig derfor for at søge efter dem på nettet.
Det førte til, at jeg faldt over deres hjemmeside, www.digitalepublicister.dk, men de gode mennesker i foreningen har tilsyneladende for travlt med at publicere digitalt andre steder:
Velkommen til Digitale Publicisters hjemmeside. Her vil du fra medio april 2008 kunne finde flere oplysninger om Foreningen, der blev stiftet 27. marts 2008 med henblik på først og fremmest at varetage de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser.
Det vil sige, at de snart er otte måneder efter deres egen deadline med hjemmesiden. Det må siges at høre til i den pinlige ende.
Med udgangspunkt i den igangværende debat om dybe links (søg blot på Google Blog Search – hele verden griner af os, blandt andet Jeff Jarvis) er det spændende at se, hvordan Infomedia og Danske Dagblades Forening vil varetage “de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser”.
Hvis du absolut vil vide mere om foreningen, så har Danske Dagblades Forening en artikel fra 27. marts 2008 om foreningen.
Forening for ‘publicister’
Selv om vi allerede har FDIM (Foreningen for Danske Internet Medier), har foreningsglade folk i Danske Dagblades Forening fundet, at der er behov for endnu en forening og har 27. marts stiftet Digitale Publicister. Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog er en publicist en “person, der skriver i tidsskrifter og blade, udsender (aktuelle) pjecer” o.lign.Til formand er valgt Infomedias adm. direktør Anders Lassen. Mere i DDFs nyhedsbrev 28. marts. I en Børsen-artikel 26. marts (kun for abonnenter) peges på interessemodsætninger mellem de to foreninger FDIM og den ny DP, bl.a. at de ser forskelligt på søgemaskiners linking til stof på netmedierne. (#)
Du kender muligvis begrebet crowdsourcing, hvor man tager et spørgsmål eller en opgave og deler den ud på en gruppe folk.
Via Dan Gillmors blogindlæg finder jeg Mark Glasers indlæg om crowdfunding. Han spørger, om det kan redde journalistikken.
Crowdfunding går i al sin enkelthed ud på, at en gruppe mennesker, et crowd, donerer penge, funding, til en historie. Som eksempel nævner Glaser Spot.us. Han forklarer, hvordan Spot.us fungerer:
Det lyder jo unægteligt interessant, selvom jeg godt kan have mine bange anelser overfor, hvorvidt folk vil lægge penge for en historie, inden den overhovedet er skrevet — især når man tager i betragtnig, hvor svært det er at få folk til at betale for artikler, der allerede er skrevet.
Men et spændende projekt, som det bliver interessant at se, hvordan det går.
Jeg har tit tænkt over, hvorfor man ikke gjorde det, men nu sker det: Journalisten lægger hele sit blad ud.
Det sker både i en Flash-baseret løsning, hvor man kan bladre i magasinet, og i en for mig mere fornuftig udgave, hvor alle artikler kan læses som andre artikler på journalisten.dk.
En smart ting ved Flash-udgaven er dog, at adressen (URL’en) skifter hver gang, man bladrer. Det betyder, at man kan linke direkte til en specifik side. Det minder utrolig meget om programmet til årets FagFestival, og er sikkert baseret på samme system.
Fordelen ved den anden løsning er dog, at der hurtigt og nemt kan søges i artikler, og at de også bliver indekseret af søgemaskiner som Google.
Rigtigt set af Journalisten-folkene at lægge bladet ud. Det øger den potentielle læserskare til alle i hele verden, der kan læse dansk, og det er jo værd at tage med.
“Vi skal prøve at indarbejde virkemidler fra print til net. På avisen rydder man forsiden, men hvordan ser det ud på net? Lige nu mangler vi en værktøjskasse, som den forside-ansvarlige kan arbejde med. Elementer så brugerne kan se historiernes væsentlighed.”
Politikens digitale mediechef, Michael Arreboe, om den nye navigation på Politiken.dk (#)
PressConnect har skrevet et blogindlæg om, hvordan journalister kan få succes med deres blog.
I indlægget er der otte tips, som ikke er dybe tallerkener for folk, der kender blogmediet godt, men som bestemt bør bruges på en blog. Der er i hvert fald nogle tips, som jeg kan bruge, når jeg skal snakke blogs med folk.