Tag: Journalistik

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Jubii vil producere journalistik: “Vi har ikke formået at vokse sammen med markedet”

Der sker ting og sager hos Jubii.

24. april kunne MediaWatch skrive, at Jubii ville relancere med færre partnere og bedre universer, og i dag står at læse, at Jubii nu vil være nichemedie – og blandt andet »springe ud som en egentlig producent af journalistisk indhold«.

Det bliver spændende at se, hvad Jubii-folkene har gang i. Ifølge MediaWatch drejer det sig om forskellige mere eller mindre offentligt kendte projekter:

Ud over en redefinering af selve søgefunktionen skal Jubii være et rigtigt medie med journalistisk indhold. Det skal ske i en række undersider under hvert deres navn. Det første, kvindesitet Amine.dk, er allerede lanceret. Derudover ventes et tilsvarende site for mænd, et gossipsite og to tilsvarende sites, som Jubii holder hemmeligt.

Hvert site bliver selvstændigt med sin egen redaktion. Interessant.

Jubiis direktør erkender, at man ikke har fulgt med:

»Vi må jo indrømme, at vi ikke har formået at vokse sammen med markedet, og at jeg i den tid, hvor internettet er vokset, stort set kun har skåret ned. Vi har investeret for lidt i markedet og er blevet overhalet, og det er ikke tilfredsstillende,« siger Peter Lundsgaard til Berlingske.

Det er jo næppe satsninger, som Jubii er alene om. For eksempel har JP/Politikens Hus lanceret communitysitet Navlestreng.dk for mødre, og boligmagasinet Decorate.dk er på vej, pt. med en Udviklingsblog.

Og når man læser i det seneste nummer af eJour, at nogle nichesites har problemer med væksten, er der god grund til at glæde sig til, hvordan markedet for nichesites herhjemme i lille Danmark kommer til at spænde af.

Jubii ønskes i hvert fald god vind herfra.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Profileret Tendenser

The Economist: Trængte lokalaviser skal blive mere “intenst lokale”

I artiklen “On the brink” (som du muligvis har set blandt mine tips, som jeg deler med jer via del.icio.us) tager The Economist fat på det faldende oplag på det amerikanske avismarked.

En af pointerne i artiklen er:

Industry experts such as Lauren Rich Fine of Kent State University do not think that the Times is responding forcefully enough.

“Now is the time to beef up its business section,” she says.

Ms Fine also points out that although all newspapers are being buffeted by the internet, their ability to respond will probably depend on whether their audiences are national, metropolitan or local. The first category can afford to invest in distinctive international or business coverage, while the last can prosper by becoming “more intensely local”.

But she fears for the big metropolitan newspapers, which may find themselves trapped in the middle.

“More intensely local” kan, mere eller mindre, oversættes til “hyperlokal”, som er et begreb, som Rob Curley arbejder meget med. Altså at lokalstoffet bliver endnu mere lokalt og giver borgerne i området et sted, hvor de kan finde en masse informationer om deres lokalområde.

Du kan læse mere om Rob Curley her, hvor jeg linker til Daniel Bergsagels blogindlæg fra hans besøg hos netop Rob Curley.

Borgerne skriver avisen – ja, avisen..en trykt avis!
Rob Curley arbejder hovedsagligt med online- og mobiltjenester. Et andet eksempel er Mary Lou Foulton fra Bakersfield Californian. Her gør man det, at man ugentligt trykker en avis, finansieret af annoncer, med borgernes blogindlæg og artikler. Og det fungerer godt og kører rundt økonomisk.

Noget af det mest interessante ved Bakersfield-projektet er jo netop, at borgerne deltager på et onlineplan, og deres indhold resulterer i en gammeldags trykt avis, som bliver delt rundt — gratis, så vidt jeg husker.

Så ingen tvivl om, at Lauren Rich Fine har fat i det rigtige i The Economist-artiklen. En satsning på at blive “endnu mere lokal” betyder, at borgerne i et samfund føler sig tættere knyttet til deres lokalblad/avis. Det, kombineret med at de selv og deres venner/familie nu er repræsenteret i mediet, giver dem større købelyst, og så kan oplaget gå op.

Det samme kan, som jeg ser det, til en vis grad lade sig gøre med landsdækkende aviser, blot er det sværere at skabe et “fællesskab” omkring et medie, som det kan lade sig gøre med lokalmedier, som kan tage emner fra lokalmiljøet op.

Selvfølgelig kan et landsdækkende medie også tage et emne op, og de gør det næsten hver dag, men det er nu engang sværere at samle hele landet, end det er med et lokalområde.

Samtalen med borgerne kan, som med Bakersfield-eksemplet, sagtens foregå på nettet og give bonus på printsiden.

Kategorier
Borgerjournalistik Design Journalistik Nyheder

Anbefaling: eJour om nichejournalistik på nettet

Onlinemagasinet eJour (der har til huse på Journalisthøjskolen sætter i det nye nummer (hvis man da kan tale om numre på nettet?) fokus på nichejournalistik på nettet.

Jeg har endnu ikke fået læst alle artiklerne igennem, det må jeg gøre i morgen, hvor det er helligdag, og der er godt med tid, men jeg er faldt over nogle interessante artikler, for eksempel “Bladene skyder knopper“, “Nicher er klemt af ulige vilkår” og “Nicher til borgerjournalistik“.

Nu du er i gang, kan du jo også læse artiklen “Nyhedsmedier dur ikke til form“, der indledes med ordene:

En ting er af lave journalistik, altså indhold. Noget helt andet er at præsentere det på en flot og brugbar måde, i en intuitivt rigtig, nem og tilgængelig form. Det er der ikke ret mange medier, der er gode til. Og det er fjollet, at de alle skal konkurrere om at lave det bedste, mest brugbare og flotteste netsted, når ikke særligt mange af dem vil lykkes med det alligevel.

God læsning.

Kategorier
Journalistik Tendenser

SDU-studerende har flair for teknikken

Via det seneste nyhedsbrev fra Danske Dagblades Forening finder jeg en historie på journalistforbundet.dk: “Odense-journalister er tossede med teknik“. Her står blandt andet at læse:

Næsten hver anden studerende, som afslutter journalistuddannelsen i Århus eller Roskilde ender på et af de danske dagblade. Hvis man består de afsluttende eksamener på Syddansk Universitet (SDU) i Odense, så ender man oftest med, at lave tv, radio eller videoproduktioner.

Det fremgår af en rundspørge, som DJ har foretaget blandt de studerende, der dimitterede i oktober 2006 fra de tre journalistuddannelser. Resultatet tyder på at SDU i højere grad end de andre uddannelsessteder målretter sine elever til en karriere med billeder og lyd i centrum.

Det undrer mig egentlig ikke. Også blandt de studerende, da jeg gik på Journalisthøjskolen, snakkede man om, at de journaliststuderende på Syddansk Universitet nok blev lidt mere forberedte på en flermediel hverdag end vi og de RUC-studerende gjorde.

Det fremgår dog ikke, hvor mange der kommer til at arbejde med nettet. Man kan jo sagtens få arbejde på et dagblads hjemmeside og samtidig have flair for teknikken og bruge den i sit arbejde med netavisen.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Vil du være journalist? Så fortæl mig, hvad web 2.0 er

Lasse Skjelmose har fortalt mig noget skægt: I optagelsesprøven til journaliststudiet på Syddansk Universitet var et af spørgsmålene:

Hvad er web 2.0?

Og svaret er:

Anden generation internet med sociale medier som wiki’er og netværk og andet brugergenereret indhold.

Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om den definition, men i stedet blot fortælle dig, at du kan se alle spørgsmålene på dr.dk.

Men godt at se, at de nye tendenser på nettet har fundet vej til journalistuddannelserne!

Kategorier
Journalistik

Generalforsamling i DONA – hvor var du?

I aftes var der generalforsamling i den, trods navnet, danske forening for online kommunikatører, DONA — det står for Danish Online News Association.

Kim Elmose, som nu er formand i foreningen (TILLYKKE!) havde spugt, om jeg ville være interesseret i en bestyrelsespost, og selvfølgelig var jeg det. Som sagt, så gjort.

Kim afløser Børge Kristensen, som jeg havde den fornøjelse at blive undervist af, da jeg gik på Esbjerg Mediehøjskole, hvor han underviste i, yes du gættede det, netjournalistik.

Jeg fik også talt med Ernst Poulsen, som startede DONA, og som underviste os én dag på Journalisthøjskolen — mere var der åbenbart ikke plads til at give til internettet i faget medieteori. (Men avisernes historie fik vi da styr på.)

Men det er en anden historie. I stedet vil jeg fokusere på fremmødet til generalforsamlingen. Som ikke var prangende. Langt fra.

Hullebulu, hvor var du henne?
Hvor var de journalister og andre kommunikatører, der skriver til nettet, og gerne vil udfordre mediets og tage det nye steder hen? Hvor var bare nogle af de mere end 1.000 (et tusinde!) mennesker, der abonnerer på den succesrige “DONA-liste”, hvor medlemmer og andre interesserede deler erfaringer, viden, tips og så videre? Generalforsamlingen var selvfølgelig annonceret på maillisten.

Ofte, når der er et arrangement, der handler om fremtiden for journalistikken på nettet, så står der DONA på arrangementet på den ene eller anden måde. Og her kommer folk. Men hvorfor ikke til generalforsamlingen, hvor beslutningerne om foreningen bliver taget?

Måske skyldes det, at netjournalisterne og -kommunikatørerne derude ikke kender til foreningens eksistens? Det er selvfølgelig muligt, men så er det noget, vi i bestyrelsen skal have kigget på hurtigst muligt.

Jeg skal nok stoppe formaningerne her — og sige, at det også var den første generalforsamling, jeg var til. Men ikke den sidste.

Fem mål
På generalforsamlingen blev de nye mål for DONA præsenteret (udover den nye hjemmeside, som vi alle glæder os mægtig meget til):

  • Vi vil fortsat arrangere spændende og engagerende medlemsmøder med fokus på net og intranet, i samarbejde med relevante partnere. Målet er minimum 4 møder over det næste år.
  • Vi vil arbejde for at styrke netværksdannelse blandt foreningens medlemmer. Det skal ske gennem sociale aktiviteter (fredagsbar etc), via DONA­-mailinglisten og det nye www.dona.dk, som er under udvikling.
  • Vi vil skaffe flere medlemmer
  • Vi vil skaffe flere indtægter fra salg af bannerannoncer og stillingsannoncer på dona.dk
  • Vi vil produktudvikle DONA-listen, så de enorme mængder af viden som lægges ud bliver samlet og struktureret til glæde og genanvendelse.

Allesammen punkter som jeg støtter op om.

Hvad angår punktet om flere medlemmer, ligger der her klart en udfordring. For måske er kendskabet til foreningen ikke godt nok derude? Jeg kendte ikke til den, før jeg lærte Kim Elmose at kende under mit praktikophold på Ingeniøren tilbage i 2005.

Hvad mener du? Er kendskabet til DONA godt nok? Kender du til foreningen i forvejen? Og hvad kan der gøres?

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Profileret

MediaWatch-redaktør uenig med Journalisten-redaktør

Debatten fortsætter ovenpå den leder, som Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, har skrevet.

Senest har MediaWatchs redaktør, Ole Nørskov (tidligere redaktør på Journalisten.dk) skrevet et blogindlæg som svar til Jakob Elkjær.

Jeg er meget enig med Ole, jeg kan især godt lide passagen:

Brugerne flygter fra de traditionelle medier. De flygter derhen, hvor de kan få deres nysgerrighed stillet. Allerede i dag producerer verdens ”brugere” så mange flere nyheder end de traditionelle medier, at der slet ikke er nogen sammenligning. De nyheder ligger bare ikke på dagbladenes eller tv-stationernes hjemmesider og de er ofte ikke skrevet efter den journalistiske nyhedstrekant – så journalister har måske svært ved at anerkende dem som nyheder.

“Derfor er det så befriende at lytte til professionelle mediefolk som Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, eller redaktør Peter Møller fra 1234.dk i dette nummer af Journalisten. De konstaterer, at det brugergenererede stof ikke kan stå alene, fordi det ikke har kvaliteten til det. Men selvfølgelig skal medierne lægge ørene til jorden og bruge mulighederne til at komme tættere på brugerne og dermed styrke den klassiske journalistik.
Så er vi da kommet et stort skridt væk fra det poetiske vrøvl.

Jakob Elkjær insisterer også i dette afsnit på at blande begreberne sammen. En ”demokratisk revolution” er tilsyneladende for ham ikke en rigtig demokratisk revolution, hvis den ikke finder sted hos Ekstra Bladet eller TV 2. For pokker – det er jo hele problemstillingen i en nøddeskal: Det er SVÆRT for de traditionelle medier at få del i den demokratiske revolution. Den har jo netop det iboende og vidunderlige karaktertræk, at den er decentral. Ekstra Bladet kan lige så lidt som Jakob Elkjær styre udviklingen på internettet.

Journalisten.dk har ikke trackback-funktion, så man kan ikke se, hvem der linker til lederen. Men du kan se nogle af dem på Google Blogsearch.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Profileret

Update: Brugergenereret indhold kan løfte lokaljournalistikken

Den debat omkring brugergenereret indhold, som blev startet af Jakob Elkærs leder i Journalisten (start eventuelt her) fortsætter.

Senest har Peter From Jacobsen, der er journalist og fagmedarbejder ved Update (sammenslutningen af Center For Journalistik og Efteruddannelse og Den Journalistiske Efteruddannelse skrevet et debatindlæg på kommunikationsforum.

Peter lægger blandt andet, ligesom jeg selv, vægt på, at borgerjournalistik og brugergenereret indhold i almindelighed især kan komme lokaljournalistikken til gavn:

Jeg mener, at borgerjournalistik og brugernes aktive deltagelse i almindelighed har store perspektiver især i lokaljournalistikken. Hvis lokale medier skal løse opgaven at komme tættere på borgernes hverdagsliv og de emner, de er optaget af, er medierne ganske simpelt nødt til at involvere borgerne langt mere end tidligere.

Læs hele debatindlægget, hvor han også nævner tre konkrete borgerjournalistiske projekter, som Update følger.

Kategorier
Journalistik Net-TV

BBC’s chef for nye medier vil lave on demand video

Ashley Highfield, der blandt andet har stået bag lanceringen af BBC’s iPlayer skifter job, skriver BBC selv. Han skifter til det såkaldte Project Kangaroo, der er en »on-demand video service for the BBC, ITV and Channel 4.«

Known as Project Kangaroo, the joint venture has been described as “Freeview for the internet” and plans to offer more than 10,000 hours of programmes.

Det bliver spændende at se, hvor kænguruen tager os hen.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Profileret

Skal vi starte et medie?

En af pointerne i Wired-redaktøren Chris Andersons artikel “Free! Why $0.00 Is the Future of Business” er, at priser for drift på nettet, for eksempel lagerkapacitet og så videre, er gående mod nul, hvorfor det giver mening, at lade sine produkter være gratis.

Og det fik mig til at tænke. For hvor meget kapital skal man egentlig hive op af lommen for at starte et medie i morgen. Eller nu? Lad os da kigge på det.

Lagerplads
Vi skal have noget plads at lege på. Og her er der virkelig meget at vælge imellem, når man gerne vil have masser af plads, for eksempel Site5 (der pt. tilbyder 1.500 gigabyte(!) plads for 3.50$ om måneden) eller danske Gigahost (der i øjeblikket vil have 20 kroner om måneden for 4,6 gigabyte – og størrelsen på lageret stiger).

Lad os vælge Gigahost. Det bliver altså 12 x 20 kroner for den første måned plus oprettelse på 100 kroner: 340 kroner.

Samtidig skal vi også have en URL. Hvis det er et .dk-domæne, så skal vi også betale til DK-hostmaster, og det koster cirka 100 kroner årligt.

Billeder
Hvis du skal starte et borger- og/eller lokalmedie, vil du formentlig gerne have folk til at indsende billeder. Du kan vælge at have dem liggende på dit webhotel, i dette tilfælde hos Gigahost, men det vil i virkeligheden være lidt dumt.

I stedet for skal vi bruge Flickr, hvor der i forvejen er en fantastisk struktur med gallerier (“sets”) og tagging. Plus at Flickr har masser af trafik og brugere, så du gør øger faktisk chancen for, at andre opdager billederne. Derfor slipper du for at skulle installere gallerisoftware etc.

Samtidig har Flickr også nogle udemærkede features såsom mobilupload, RSS-feeds etc.

Og det koster jo ikke dig noget, at dine bidragydere har en Flickr-konto (slet ikke hvis de kører efter den gratis udgave), men du skal jo også selv bidrage, og derfor skal du også have en Flickr-konto. Og for at kunne have mere end tre sets og få ubegrænset upload, skal du selvfølgelig have en Pro-konto. Det koster 25 dollars om året, svarende til (lige pt.) 118 kroner årligt.

Du kan jo så vælge, om du vil give Pro-konti til dine bedste, eller alle, bidragydere.

Video
Hvis du vil have video, er der især et navn, der popper op igen og igen: YouTube. Men der er mange spillere på markedet, og en tjeneste som Viddler ser interessant ud.

Men humlen er: Det er gratis.

Content Management System
Men vi skal jo også have noget, der kan vise alle de fine videoklip og billeder og de fede artikler, der kommer til at være på dit site.

Igen er der adskillige muligheder, både betalte og gratis, men i dette tilfælde ville det være en kæmpefejl ikke at vælge en af de gratis open source-muligheder, såsom WordPress og Drupal.

WordPress er vanvittigt nemt at gå til, så det vælger vi. Det koster 0 kroner.

Hvis du også vil have udvidelser (plugins) kan du rende ind i nogle, der koster penge, men risikoen er så uhyggeligt lille, jeg har ikke mødt et sådan endnu. Så udvidelse af WordPress: 0 kroner.

Design
Nu da vi har valgt WordPress, er der i tusindfold af temaer og udvidelser derude. På wpmagthemes.com kan du se eksempler på nogle fede magasintemaer til WordPress, og der er både gratis og betalte varianter.

Lad os sige, at vi flotter os og køber et af de dyreste temaer til 100 dollars. Det bliver i dansk valuta 471 kroner, men så er det til gengæld også fedt! 🙂

Så skal vi i gang!
Så er vi sådan set færdige med indkøbene til vores nye medie. Det blev alt i alt til 1.029 kroner, som du skal lægge på bordet for det første år.

Næste år skal du ikke betale oprettelse hos Gigahost, og WordPress-temaet er jo også betalt, så du kan trække 571 kroner fra og få 458 kroner om året.

Og det er jo peanuts, mine damer og herrer!

Så lad os sige, at en gruppe personer i et lokalområde gerne vil starte deres eget medie. Aldrig har det været billigere eller nemmere at gøre noget ved det.

Rob Curley, som praktisk talt laver af at lave lokalsites og undersites siger, at alle projekter skal have 18 måneder til at vise deres værd. Og vores lille gruppe af personer skal altså bare afsætte 1.487 kroner til mediets to første år.

Værsgo!