Tag: google
Kampen mellem amerikanske Google og europæiske udgivere og regeringer fortsætter. Skal Google (tvinges til at) betale for at bruge uddrag fra nyhedswebsites, når de linker til dem fra søgeresultater?
Kategorier
Frankrig og Google, it’s complicated
Bølgerne mellem Frankrig og Google går højt i øjeblikket. Frankrig vil have, at Google skal betale for at indeksere og linke til franske nyhedsmedier.
The Wall Street Journal har i går (28. februar) skrevet artiklen ‘The Mounting Minuses at Google+‘, der handler om det, som de fleste – interesserede – nok godt vidste; at Google+ i faktisk forbrug er langt bagefter Facebook.
I artiklen står der:
Visitors using personal computers spent an average of about three minutes a month on Google+ between September and January, versus six to seven hours on Facebook each month over the same period, according to comScore, which didn’t have data on mobile usage.
Tallene fra comScore plejer at være ret troværdige, skønt de selvfølgelig hverken kommer fra Facebook eller Google sev. Skønt mobil-tallene ikke er med, er der ingen grund til at tro, at det vil ændre noget som helst til Google+’s fordel.
Sat på grafik ser det således ud (klik på billedet for større version):
(Jeg har skrevet ekstrabladet.dk på, fordi jeg har lavet den i min arbejdstid 🙂
The Wall Street Journal kan fortælle, hvordan Google har brugt en form for bagdør i Safari-browseren på iPhone og computere til at få sat cookies, der kunne tjekke om brugeren var logget ind med en Google-konto.
Hos det danske it-medie ComON har Karim Pedersen skrevet artiklen Google smugler cookies ind i Safari, der beskriver sagen.
The Wall Street Journal-artiklen forklarer, hvordan Google rent teknisk har gjort – og det er ikke uden snilde.
Last year, Google added a feature to put the +1 button in ads placed across the Web using Google’s DoubleClick ad technology. The idea: If people like the ad, they could click “+1” and post their approval to their Google social-networking profile.
But Google faced a problem: Safari blocks most tracking by default. So Google couldn’t use the most common technique—installation of a small file known as a “cookie”—to check if Safari users were logged in to Google.
To get around Safari’s default blocking, Google exploited a loophole in the browser’s privacy settings. While Safari does block most tracking, it makes an exception for websites with which a person interacts in some way—for instance, by filling out a form. So Google added coding to some of its ads that made Safari think that a person was submitting an invisible form to Google. Safari would then let Google install a cookie on the phone or computer.
The cookie that Google installed on the computer was temporary; it expired in 12 to 24 hours. But it could sometimes result in extensive tracking of Safari users. This is because of a technical quirk in Safari that allows companies to easily add more cookies to a user’s computer once the company has installed at least one cookie.
Det lyder lidt anderledes end Googles udmelding om, at man har brugt “kendt funktionalitet i Safari”.
Efter The Wall Street Journal rettede henvendelse har Google fjernet koden. Det kan du læse mere om hos The Washington Post.
Opdatering @ 21:53:
På battlemedia.com har ‘JBAT’ skrevet indlægget ‘A sad state of internet affairs: the journal on Google, Apple, and “privacy”‘‘, hvor pilen også bliver peget mod Apple, der forhindrer den metode, der bruges til cookies på “det åbne internet” – altså det internet, der er udenfor Apple-produkter som iPhone og Safari-browseren. (Set via Twitter)
På battlemedia.com har ‘JBAT’ skrevet indlægget ‘A sad state of internet affairs: the journal on Google, Apple, and “privacy”‘‘, hvor pilen også bliver peget mod Apple, der forhindrer den metode, der bruges til cookies på “det åbne internet” – altså det internet, der er udenfor Apple-produkter som iPhone og Safari-browseren. (Set via Twitter)
For noget tid siden annoncerede Google en ny billedsøgning. En af nyhederne var, at det nu blev muligt at søge med et billede. Dette er en feature, som det umiddelbart kan være svært at se nogen brugssituation for – men i dag fandt jeg en.
Det startede med at jeg læste et blogindlæg fra George Monbiot, som en kollega sendte, der handler om, at Daily Mails vejrprofeter måske slet ikke findes. Her har Monbiot formentlig brugt billedsøgningen på den nye måde:
So who are they? A picture search suggests an impressive range of talents. Take “Serena Skye”, for example, listed by PWS as a “contributing weather forecaster”. She also turns out to be a mail-order bride, a hot Russian date and a hot Ukrainian date. How she finds time for it all we can only guess.
Jeg besluttede mig for at prøve det samme, og jeg valgte at kaste mig over et af mine yndlings-eksempler: brevguld.dk. Konceptet er simpelt. Du sender dine smykker, så returnerer de den sum penge, som de nu synes, dine smykker er værd.
Brevguld.dk har en såkaldt ‘testemonials’-side, hvor deres klienter/kunder taler varmt om firmaet/foretagendet.
Lad os starte med det første testemonial, Majken S:
Google har heldigvis lavet deres billedsøgning så smart, at jeg bare skal åbne images.google.com i en nyt faneblad i min Chrome-browser. Jeg trækker så billedet af ‘Majken S’ op på image.google.com-fanebladet, og når den så skifter fokus til dette faneblad, slipper jeg billedet over det felt, som Google angiver for mig. Det er meget nemt.
Majken S-billedet peger mig i retning af et interessant billede på donorperfect.com. Her har en ‘Doreen Zetterlund’ rosende ord at sige. Hun tilhører ‘AIDS Project Los Angeles’ og har været kunde hos donorperfect.com siden 1996:
Ligner det en, du har set før? Det burde det. Trøjefarven er en anden, men personen er den samme.
Tager vi et andet eksempel fra brevguld.dk, så har vi ‘Birthe S’, der ikke er bange for at fortælle om at hun begik en fejl – men at det hurtig blev løst:
Vi laver samme manøvre med Birthe, som vi gjorde med Majken. Eller, skal jeg sige ‘Renata’?
Oversætter man teksten om Renata fra slovakisk til engelsk (via Google Translate), så får man at vide, at Renata kan lave ‘fortune telling’ ved at læse kort, og hun skriver følgende om sig selv:
My name is Renata, since my 15 year old, I started for the first time armor, yet it was not so accurate, but my great grandmother who was a great veštkina taught me how to vest, and this gift I inherited from her. If you candled about my qualities let you bring up. Powers to the people via telephone.
You do not give me a date of birth, you just have to speak up and call if you have a problem I will be with you settled at the Council. Sedmové cards, online fortune telling , interpretation of the cards over the phone.
Altså et sandt vidunderbarn – skønt hun på ingen måde ligner en pige på 15 år. (Se kommentar nedenfor)
Det næste Google billedsøgning-resultat er dog også mere forklarende. Renata aka. Birthe S er nemlig blot et ‘stock photo’ (altså et genre-billede, som man kan købe):
Billedet hedder faktisk Portrait of forty years old woman in studio. Et stykke over de 15.
Nu overrasker det jo næppe, at brevguld.dk-kunderne er fiktive, men søgningen er et meget interessant redskab, og jeg kan nu se en del flere anvendelsesmuligheder, hvor denne type billedsøgning kan blive et meget interessant værktøj.
Opdatering 28. januar 2012 @ 17:35:
Jeg har lavet denne video, der viser, hvordan det gøres (i Google Chrome-browseren).
Jeg har lavet denne video, der viser, hvordan det gøres (i Google Chrome-browseren).
Opdatering 30. januar 2012 @ 10:55:
Ernst Poulsen har skrevet videre på sin blog på ernstpoulsen.wordpress.com og på journaliten.dk.
Ernst Poulsen har skrevet videre på sin blog på ernstpoulsen.wordpress.com og på journaliten.dk.
For noget tid advarede jeg mod at bruge gplus.to til at lave en lækker, kort URL til sin Google+ profil.
Årsagen var ikke, at en ukendte tredjepart kan få adgang til din Google+ profil, men at du risikerer, at gplus.go pludselig bliver ændret, så det peger til en side med eksempelvis skadeligt indhold. Og så kan der pludselig være mange links, der skal fjernes eller ændres.
Mit første argument lød således:
1. Det er ikke en Google-tjeneste. Google har intet med gplus.to at gøre.
Google har sin egen tjeneste til dette (se nedenfor), og er muligvis på vej med en optimeret udgave, efterhånden som der kommer flere og flere på Google+. Vent på den.
Og nu ser det ud til, at der måske sker noget på den front. Google har i forvejen deres goo.gl URL-forkorter (og den er hurtig) til at gøre lange URL-adresser korte, men nu har Google købt g.co-domænet. Dette domæne skal bruges til at lave korte URL-adresser til Googles egne produkter/services, hedder det i et blogindlæg fra Google selv.
Indtil videre er det sparsomt med info, men det kunne tyde på (eller det kan man da håbe på), at det er g.co, der kommer til at blive brugt til at lave en pæn URL (“vanity URL”) til ens Google+ profil – og formentlig også andre YouTube-tjenester. Det vides ikke endnu.
For ikke så længe siden så jeg, at tjenesten gplus.to er blevet lanceret. Den går meget simpelt ud på, at du kan få en meget kort gplus.to-URL, der peger på din Google+ profil.
Altså kunne jeg eksempelvis oprette gplus.to/larskjensen. Men det vil jeg ikke.
Og hvorfor vil jeg så ikke det? Det er der flere årsager til:
1. Det er ikke en Google-tjeneste. Google har intet med gplus.to at gøre.
Google har sin egen tjeneste til dette (se nedenfor), og er muligvis på vej med en optimeret udgave, efterhånden som der kommer flere og flere på Google+. Vent på den.
2. Det er tæt på umuligt at se, hvem der står bag gplus.to, da Tonic (der udbyder og håndterer .to-domænerne) ikke tilbyder et whois-register.
Does Tonic offer a whois service ?
Tonic does not maintain a whois database that provides registrant information, as many of our customers consider the public display of this information invasive of their privacy. In fact, we will never sell a mailing list of our customers.
We also do have a web-based facility similar to whois, that lists DNS and other domain name info, without revealing the customer name.
(Fra Tonic.to’s FAQ)
Prøver du den spæde whois-service, som Tonic stiller til rådighed lander du på http://www.tonic.to/whois?gplus.to, som giver dig følgende info:
Domain: gplus.to
Created on: Sun Jul 03 23:18:08 2011
Last edited on: Sun Jul 03 23:18:08 2011
Expires on: Wed Jul 03 23:18:08 2013
Primary host add: 94.73.144.189
Primary host name: res63.natrohost.com
Secondary host add: 94.73.144.190
Secondary host name: res64.natrohost.com
Results from checking SOA records for listed servers:
res63.natrohost.com has serial number 2011070311
res64.natrohost.com has serial number 2011070311
END
..som du umiddelbart kan bruge til ingenting.
Tager du så den primary IP-adresse fra ovenfor (94.73.144.189) og slår den op i RIPE’s whois-service, får du dette resultat:
inetnum: 94.73.144.0 – 94.73.144.255
netname: NATRO-COM-HOSTING
descr: Natro Communication Ltd.
descr: Famagusta Free Trade Zone No:296
descr: Gazi Magusa – KKTC
remarks: Used For Web Hosting – Co-location Services
remarks: Please send abuse reports to abuse@cizgi.net.tr
country: TR
Altså et firma i frihandelsområdet i Famagusta på Cypern. Vær dog opmærksom på, at dette firma formentlig blot tilbyder de servere, hvor gplus.to ligger. Så kan du selvfølgelig kontakte Natro Communication…
person: Natro Communication Networkadmin
address: Famagusta Free Trade Zone No:296
address: Gazi Magusa – KKTC
e-mail: abuse@natro.com
phone: +1 646 862 9292
nic-hdl: NCN16-RIPE
mnt-by: CIZGI-MNT
source: RIPE # Filteredperson: Cizgitelekom Networkadmin
address: Esentepe Mah. Salihtozan Cad.
address: Elif Sk. No:4 K:1-2-3-5
address: 34390 Mecidiyekoy
address: Istanbul – Turkey
e-mail: abuse@cizgi.net.tr
phone: +90 212 213 1214
fax-no: +90 212 356 4407
nic-hdl: CN426-RIPE
mnt-by: CIZGI-MNT
…og høre dem ad, hvem der ejer gplus.to.
“Collect call from Denmark, will you accept the charges?”
Da det er tæt på umuligt at se, hvem der står bag domænet, er det også tæt på umuligt at udregne vedkommendes hensigter med domænet. Fra det ene sekund til det andet, kan vedkommende ændre opsætningen af domænet, så det peger på eksempelvis en phishing-side. Så er du fanget, fordi…
3. Det er ikke muligt at ændre eller fjerne sit link igen.
Du er fanget. Så alle de links, du har lavet til din smarte, fancy, korte URL kan risikere at pege hen et sted, som du ikke aner, hvad er. Og vi ved vist alle, hvordan advokater har det med links, ikke?
4. Google selv fraråder at bruge gplus.to.
… the Google engineer has advised people to avoid using this service. He said “It is not a google service, we do not know if they are reputable and potentially they may redirect your URL to some nasty page if they choose to”. We may advise you to use your old google profile link which works same as the vanity URL, your old profile link should look like http://profiles.google.com/username and it will redirect you to your Google+ profile
Citat er lagt på Google+ af René Lechart Jensen – tak til ham.
Så mit råd til dig, hvis du overvejer en fancy gplus.to-URL, er at lade være. Don’t do it.
Som du måske ved, lancerede Google i sidste uge deres Google Plus (eller Google+ eller G+), og som du ved, hvis du læser denne blog, kan jeg rigtig godt lide Circles-tanken i Google+.
Derudover er notifications-delen og genvejstasterne også gode features – som jeg skrev på Twitter i går.
Hvis du ikke er helt opdateret på Google+ og mulighederne, synes jeg du skal læse dette indlæg af Rene Clausen Nielsen aka. @shevy. Renés indlæg ‘Strategi for Google+ Circles‘ bør du også læse.
Well, nu er der gået nogle dage, og jeg er faktisk blevet ret glad for Google+. Måske skyldes det, at der endnu ikke er mange brugere på (så der er mindre indhold at filtrere), men jeg har et bedre overblik – og så synes jeg, der er flere ting, som Google+ gør rigtigt fra start af.
Det skyldes nok også, at det er en af de oprindelige Macintosh-gutter, der har stået bag interaktions-designet.
For at teste Google+ og få det bedste indtryk af servicen og de forskellige features, synes jeg, man bør gøre som Cortés gjorde, da han erobrede Mexico:
In July 1519, his men took over Veracruz: by this act, Cortés dismissed the authority of the Governor of Cuba to place himself directly under the orders of Charles V. In order to eliminate any ideas of retreat, Cortés scuttled his ships.
Derfor besluttede jeg i fredags at tage “ferie” fra Facebook og i stedet bruge Google+, hvor jeg før brugte Facebook (okay, der har været små svipsere, fx når jeg skulle besvare folk og få dem inviteret til Google+). Den forsøgsperiode har jeg besluttet mig for at forlænge og se, hvordan det går.
Indtil videre har jeg ikke sat nogen deadline (dårlig idé, I know), men senere i forløbet vil jeg overveje, om jeg vil bruge Facebook igen. Det vil jeg jo nok, da jeg stadig har mange relationer og muligheder på/med Facebook, som Google+ endnu er uden.
Jeg er klar over, at hvis jeg virkelig ville brænde mine skibe for at forhindre en retræte (som Cortés gjorde det), skulle jeg helt slette min Facebook-profil. Men dels har jeg stadig meget på Facebook, og dels er der sites, hvor jeg kun logger ind via Facebook Connect.
Faktisk var Facebook Connect en af mine begrundelser for, at vi ikke flytter fra Facebook, da jeg skrev indlægget ‘Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke‘ tilbage i november 2008. Nu må vi se, om den forudsigelse holder stik 🙂
Hvad angår en iPhone- og iPad-app (Android-app’en er allerede ude), må vi vente på, at Apple vender tommeltotten opad. Når den kommer, vil Google+ være en endnu bedre oplevelse – i hvert fald for mig.
Jeg er i hvert fald parat til at give Google+ et ordentligt spin. Allerede nu kan jeg dog med stor sikkerhed konkludere, at jeg ikke orker at holde tre (store) sociale sites ved lige: Facebook, Google+ og Twitter. Én af dem må enten ud eller gå på deltid. Og Twitter bliver det ikke.
Bemærk: Dette indlæg er primært målrettet til folk, der først lige nu er kommet på Google Plus, eller endnu ikke er kommet på. Hvis du kender Google Plus’ Circles-begreb allerede, er der ikke voldsomt meget nyt i dette indlæg 🙂
I går fik jeg, som så mange andre, adgang til Google Plus. Jeg har endnu ikke brugt nok tid på G+ (lad os kalde det det for at virke smarte) til at kunne sige noget generelt om det – og vi er stadig meget langt fra at kunne besvare spørgsmålet: “Er det bedre end Facebook?”
Men hvad jeg kan (og gerne vil) skrive lidt om, er en af de centrale dele i Google Plus – nemlig Circles-tanken.
Circles går kort fortalt ud på, at du fordeler dine venner efter hvilken ‘type’ relation i har. Du er altså ikke blot ‘ven’ med en anden, du tager stilling til, hvor godt/hvordan, du kender vedkommende.
Som udgangspunkt har Google Plus følgende circles (du kan selv lave flere, naturligvis):
- Friends – altså venner
- Family – den giver vist sig selv
- Acquaintances – bekendte
- Following – altså folk du følger, ligesom på Twitter – eller med Pages på Facebook
Google Plus findes også på dansk, så vil cirklerne selvfølgelig have deres danske titler.
Grunden til, jeg synes, det er en genistreg er, at jeg gerne vil have orden i mine venner/bekendtskaber på sociale medier. Jeg gik i gang med at oprette lister på Facebook, men det var for besværligt. Med Google Plus er jeg mere eller mindre tvunget til at gøre det fra start af – og som belønning får jeg et mere struktureret og overskueligt netværk.
Og det betyder også, at jeg bedre kan målrette/filtrere mine egne opdateringer – samt de opdateringer jeg se på Google Plus. Det er nemt at skifte imellem de forskellige cirkler, når du er på forsiden af Google Plus.
På Facebook er (alt for) mange af mine bekendtskaber/venskaber ikke mere end en simpel relation. På Google Plus er der en klar skelnen imellem, hvor godt (i mangel af et bedre ord) jeg kender de forskellige. Og hvor godt de kender mig.
Som en kollega sagde til mig, er spørgsmålet nu blot, om brugerne så er strukturerede nok til at bruge disse circles – eller om grænserne bliver udvandet, og vi derved lander på én meget bred og meget løs definition på relationerne imellem os derinde. Det håber jeg ikke.
Google Plus har også nogle andre features, som jeg synes virker vældig interessante og gennemtænkte – men beskrivelser/bedømmelser af disse må følge på et senere tidspunkt.
Men jeg synes, du skal hoppe ind og prøve Google Plus. Det er den mest seriøst konkurrent (hvor jeg dog ikke bryder mig om det ord) til Facebook.
PS: Vi har også, lidt på forsøgsbasis indtil videre, fået Ekstra Bladet på Google Plus.