Kategorier
Tendenser Tips

Oplæg og “hands on” om Google Maps

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival ’08 en “hands on” session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med ‘googlemaps181108’, hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.

Kategorier
Events Tendenser

Show don’t tell: Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj

Dette er egentlig mest af alt en note til mig selv, men i tanken/håbet om, at andre måske også kan have gavn af den, deler jeg den her. 🙂

I går, søndag, havde jeg den fornøjelse af at holde et hands on event om Google DocsFagFestival.

Emnet var Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj.

Jeg viste de fremmødte, hvordan de kan oprette dokumenter (blandt andet tekst og regneark) direkte online eller vælge at uploade filer, som de har liggende på computeren (eller i Gmail) og arbejde videre med dem i Google Docs.

Det var ret interessant, nogle af de fremmødte viste ikke rigtig, hvad Google Docs går ud på, men var alligevel mødt op – respekt for det.

Surprise, surprise – det handler ikke om dig
Anyway, den pointe jeg gik derfra med var, at hele “hands on”-tilgangen, hvor tilhørerne sad med en computer foran sig og kunne arbejde/klikke med, fungerede ret godt. Jeg skunne sagtens have stået og holdt et oplæg på 45 minutter om, hvor fantastisk et samarbejds- og redigeringsværktøj, Google Docs er, men så ville tilhørerne aldrig få det prøvet selv, og dermed formentlig ikke turde tage “springet”.

Især det øjeblik, hvor jeg delte et dokument med en af deltagerne, og de andre kunne se, at de ændringer, han foretog i dokumentet kom frem oppe på lærredet, i mit dokument, med det samme, fik nogle anerkendende nik fra holdet.

En af deltagerne spurgte, om dette betød, at hun for eksempel kunne have en liste over oplysninger om og kontaktinformationer på kollegerne, som de så selv kunne opdatere og rette. Og ja, det gør det jo.

Sådan ville jeg måske ikke selv bruge Google Docs, men det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om, at deltagerne skal finde en plads til værktøjer i deres liv og/eller deres virksomhed.

Og det er en lektie, jeg kan tage med videre. At det er fint nok at stå og fortælle mere eller mindre teoretisk om, hvordan disse værktøjer fungerer og udvikler sig — men hvis du ikke viser det til folk, så de kan forstå og afprøve det, så opnår du intet.

Kategorier
Events

Vi er i gang på FagFestival

Så kom vi i gang på FagFestival, hvor jeg både er repræsenteret som medlem af programudvalget og som bestyrelsesmedlem af DONA.

Jeg, og andre, vil løbende poste tweets på Twitter og billeder på Flickr.

Følg med:

  1. Tweets fra FagFestival bliver mærket med “#FA08”
  2. Billeder bliver tagget med “fagfestival08”
Kategorier
Brainstorming

Hvem vil DU gerne se til fagfestivalen?

Dansk Journalistforbunds logoSkæbnen har villet det så godt, at jeg er kommet med i programudvalget til Dansk Journalistforbunds Fagfestival, som udspiller sig næste år, altså i 2008. Når der er blevet peget på mig, gætter jeg på, at det må være fordi, jeg kan bidrage med noget new media og teknik-møder-journalistik.

Men da flere hjerner som bekendt tænker meget bedre end én, har jeg tænkt, at det da ville være dumt, hvis jeg ikke spurgte alle jer hoveder derude om, hvem I gerne vil se til Journalistforbundets Fagfestival 2008 indenfor det felt.

Jeg skal til det første møde i programudvalget på onsdag den 28. november, og her er overskriften “Organisationen, brainstorming på temaer og keynote speakers”, og det er her, I kommer ind i billedet 😀

Så kom med jeres bud på personer og emner!

Jeg har indtil videre tænkt i emner som community-genereret indhold (nægter at bruge ordet ‘bruger’) og hyperlokal, og i den forbindelse vil det jo være oplagt at hive fat i en mand som Rob Curley.

Derudover har jeg også tænkt i retning af en person som Peter Brodersen, der står bag Findvej, da han kan sige noget om, hvilke gevinster, der kan være ved at bruge værktøjer som Google Maps, og hvor nemt det er at komme i gang — også selvom han ikke er journalist 🙂

Men kommentarfelterne er åbne, jeg glæder mig allerede!