(Bemærk: Hvis du i forvejen følger nyheder mere på nettet end i avisen og følger medieudviklingen, vil der ikke stå noget nyt i dette indlæg for dig.)
“Hvis vi bare laver en bedre avis, så kommer folk tilbage og begynder at købe aviser igen, og faldet i oplaget vil blive standset.”
Det er ud fra den slutning, at danske aviser i øjeblikket går og grubler og grubler over, hvordan de atter kan få gang i oplaget og – i sidste ende – tjene flere penge.
Den antagelse indeholder dog en fatal fejl. At man tilsyneladende tror, at det er de andre aviser (især gratisaviserne) der har snuppet læserne. Altså at de er flyttet til andre udbydere af samme form for indhold på samme platform, papiret.
Men sådan er det ikke. Folk skifter ikke fra avis til avis, men fra avis til nettet. De skifter platform, ikke udbyder. At nogle så formentlig skifter udbyder, mens de skifter platform (for eksempel fra Berlingske-aivsen til Politiken.dk) kan jo ikke udelukkes.
Indser man dette, er konklusionen klar:
Folk kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi vi laver bedre aviser. Det er muligt, at man kan trække gode læsertal ved at have gode historier at slå på, men det er kortvarigt.
Avisen får baghjul
Internettet er avisen langt overlegen på flere punkter, og det er folk ved at indse. Det er for eksempel muligheden for at sende links til artikler, at en artikel bliver liggende på samme adresse, at man kan komme direkte fra sin yndlingsblog til de artikler, der linkes til.
Nettet giver avisen endefuld på især to punkter: Hypertekst og hastighed.
Dette er langt fra nyt, men det er nu, det rammer bredt. De danske netaviser har oprustet så længe og er nået så langt, at de faktisk, i læsernes øjne, er fuldbyrdede konkurrenter til deres trykte kolleger. Og læserne vælger nettet, blandt andet på grund af hypertekst og hastighed:
“Jeg kan læse artiklen lige nu i denne fem minutter lange pause, og jeg kan på få sekunder sende den videre til dem, jeg tror, vil være interesserede”.
Med papiravisen skal du enten overrække artiklen fysisk eller scanne artiklen ind, hvis du vil dele den. Og det er for besværligt.
På ekstrabladet.dk har du måske opdaget en “Bookmark”-knap. Her kan folk tilføje den pågældende artikel til for eksempel Facebook og del.icio.us.
Her viser statistikken, at der i gennemsnit hver dag i måneden bliver bookmark’et cirka 100 ekstrabladet.dk-artikler på de tjenester, primært Facebook og MSN Live. Det synes jeg er ret pænt, når man tager i betragtning, at funktionen aldrig er blevet beskrevet og ikke ligger det bedste sted i artikelskabelonen.
Så folk vil altså gerne enten dele artiklerne med deres venner eller have dem gemt som favoritter, de gerne vil kunne finde tilbage til.
Og på nettet er det nemt. Det kan gøres med få klik.
Samtidig er det også nemmere for journalister at binde en bestemt artikel sammen med ældre/samtidige artikler om samme emne, så læseren får et bedre overblik. På papir er man nødt til at referere tidligere artikler, som for eksempel “Som X skrev i sidste uge…”. På nettet er der kun et klik mellem de nuværende og den artiklen fra sidste uge.
På grund af alt det ovenstående og mange andre grunde, er netartikler mere indbydende og nemmere at have med at gøre end avisartikler. Og derfor fravælger folk papiravisen til fordel for netavisen.
Og derfor må man spørge sig selv, om folk overhovedet vil, eller kan, vende tilbage til avisen, når de har lavet skiftet til nettet. Jeg tvivler.
