Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Nyheder Tendenser

Århus Vest og Jyllands-Posten i samarbejde

Via Peter Froms blogindlæg på Journalist 2.0 ser jeg, at borgermediet Århus Vest og Jyllands-Posten indleder et samarbejde om indhold.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at en af Århus Vests artikler hver uge trykkes JP Århus. Det kan Århus Vest-folkene se tre hovedfordele ved:

  1. JP Århus’ mange tusinde læsere bliver opmærksomme på, at borgerportalen er her, og vi håber, at det vil skaffe os mange flere læsere. Vi har savnet en måde at skabe kontakt til nye læsere, og den kontakt har vi fået nu.
  2. Det er i forvejen borgerportalens opgave at skrive artikler, som folk også uden for de udsatte boligområder skal læse, så de får et mere fuldgyldigt billede af, hvordan livet er i eksempelvis Vestbyen.
  3. Vi tager samarbejdet som et skulderklap for det store arbejde, som borgerjournalisterne gør. JP Århus’ redaktør Jens Kayser siger, at i nogle sager er vi tættere på kilderne, end avisen selv er, og at der derfor er historier, som han gerne vil have i avisen.

Dette er faktisk ret interessant og godt set af Jyllands-Posten. Problemerne for de fleste borgerjournalistiske medier vil (som jeg ser det) være, at det er svært at fange læsere ved siden af de eksisterende mediestrømme og -traditioner. Jeg håber, at samarbejdet vil give Århus Vest-borgerportalen al den opmærksomhed, den fortjener.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Ny bog: Håndbog til borgerjournalister

Hos JD Lasica, som altid er værd at følge, ser jeg, at der udkommer en håndbog til borgerjournalister:

Jack Driscoll, editor in residence at the MIT Media Lab, has written a book on citizen journalism that just went to press: Couch Potatoes Sprout: The Rise of Online Community Journalists is a short how-to, aimed not at professionals but at aspiring citizen journalists.

Bogen bliver beskrevet med følgende ord:

Group citizen journalism is emerging in local communities as mainstream media reduces its reporting ranks. This book describes how community group journalism operates at adult and youth levels.

An intimate, inside look at the internal workings of three pioneering publications—that started in 1996, 1998 and 2003—reflects the satisfaction and energizing effect of being able to publish widely without the benefit of a printing press.

Du kan læse et uddrag af bogen, side 15-16 — ved dog ikke hvor præcist et indtryk af bogen, to siders uddrag gør.

Men rart at se en bog, som tilsyneladende kigger på sagerne fra borgernes og bidragydernes side.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Nyheder

Folketidende-læser leverer fantastisk billede

I går skrev jeg om branden i Nykøbing Falster.

Nu er historien blevet opdateret med fire billeder fra Folketidende-læser Allan Hansen. Det bedste billede må helt klart være dette, som jeg har tilladt mig at bruge her i indlægget:


Billedet ligger stadig på Folketidendes server – klik for at se billedet på folketidende.dk

Billedet er intet mindre end et pletskud, og er det klart bedste billede, jeg har set fra branden! Og måske vigtigst af alt, så viser det, at “almindelige mennesker” altså sagtens kan levere indhold af høj kvalitet.

Som Kim Elmose sagde til mig, kunne have Allan Hansen have solgt billedet til Polfoto og tjent gode penge på det, men det gør han ikke. I stedet lander det hos Folketidende, som prompte lægger det på hjemmesiden. Forhåbentlig får han dog en eller anden form for belønning/anerkendelse.

Hvis jeg var Allan, ville jeg oprette en profil på billeddelings-sitet Flickr og bruge det som fremtidig platform for mine fotografier. Her ville jeg lægge billederne ud under en licens, som betyder, at andre må bruge dem (også kommercielt) så længe de linker et bestemt sted hen – for eksempel ens Flickr-profil.

Dermed kan han skabe opmærksomhed om sine fotografier og sikre, at dem, der ser hans billeder andre steder ved, hvem der har taget dem og kan se hans andre værker.

Og så er det en skam, at vi ikke kan se billedet i højere opløsning.

Kategorier
Net-TV Nyheder

Fransk mediehus rykker på borgerjournalistikken