Tag: billeder

Kategorier
Borgerjournalistik Sociale medier

Journalistforbundet må forstå, at alle er fotografer nu

Vi har haft en artikel på ekstrabladet.dk, Roskilde Festival: Hegnet er væltet!, der indeholder et billede taget af Jacob Packert (@jacobpackert på Twitter).

Jacob skriver selv et tweet om det:

Det reagerer Journalistforbundet på:

Det fører til en kortere udveksling af tweets mellem Packert og forbundet, der blandt andet kommer med disse tweets, som bare taler for sig selv:

Altså er ekstrabladet.dk åbenbart ikke et ‘rigtigt medie’, hvis du spørger Journalistforbundet – eller vedkommende, der i skrivende stund passer Twitter-profilen. Man må antage, at vedkommende taler på forbundets vegne.

Det får mig (der elsker fri udveksling af information og selv lægger billeder op, som andre må bruge kvit og frit – hvilke nogle gør) til at reagere:

Forbundet melder ‘ikke forstået’ og jeg skriver følgende tre begrundende tweets for at forklare mit standpunkt:

Og her står vi så nu.

Jeg har oplevet, at et billede af en tiger i zoologisk have er blevet brugt hos et russisk netmedie (en historie om, at Putin havde overmandet en tiger af samme art), et billede af en svømmende isbjørn fra selvsamme zoologiske have er blandt andet brugt af en blogger hos The Guardian – og jeg har haft et billede af et apotek fra Kraków-ghettoen med i en bog om apoteker fra hele verden.

Og det synes jeg er fantastisk. For mig handler det ikke om at tjene penge. Det handler om en hobby, som til tider bliver en passion, og selvfølgelig at jeg kan hjælpe andre.

Men, er der så slet ikke plads til dygtige (og betalte) fotografer?
Jo, selvfølgelig er der det! Men de skal ikke tage ‘run-of-the-mill’-billeder. Eksempelvis kan man jo sagtens se forskel på, om det er undertegnede eller en fantastisk fotograf, der har taget et billede.

For os allesammen handler det om at have de bedste billeder. Der er sadig masser af plads til de dygtige fotografers fantastiske fotografier – et billede af et væltet hegn, kan de vel overlade til en ‘borger’, for nu at genbruge forbundets ordvalg.

Opdatering @ 15:25:
Journalistforbundet skriver i et tweet, at det er fint at Creative Commons virker for mig – men ikke for professionelle. Jeg vil dog nødig udelukke professionelle for frit at bruge Creative Commons-licenser, selvom eksempelvis KODA ikke er meget for at lade deres medlemmer gøre det (KODA tillader kun ikke-kommerciel brug).
Kategorier
Tips

Hvad Googles nye billed-søgning kan bruges til, brevguld.dk-eksemplet

For noget tid siden annoncerede Google en ny billedsøgning. En af nyhederne var, at det nu blev muligt at søge med et billede. Dette er en feature, som det umiddelbart kan være svært at se nogen brugssituation for – men i dag fandt jeg en.

Det startede med at jeg læste et blogindlæg fra George Monbiot, som en kollega sendte, der handler om, at Daily Mails vejrprofeter måske slet ikke findes. Her har Monbiot formentlig brugt billedsøgningen på den nye måde:

So who are they? A picture search suggests an impressive range of talents. Take “Serena Skye”, for example, listed by PWS as a “contributing weather forecaster”. She also turns out to be a mail-order bride, a hot Russian date and a hot Ukrainian date. How she finds time for it all we can only guess.

Jeg besluttede mig for at prøve det samme, og jeg valgte at kaste mig over et af mine yndlings-eksempler: brevguld.dk. Konceptet er simpelt. Du sender dine smykker, så returnerer de den sum penge, som de nu synes, dine smykker er værd.

Brevguld.dk har en såkaldt ‘testemonials’-side, hvor deres klienter/kunder taler varmt om firmaet/foretagendet.

Lad os starte med det første testemonial, Majken S:

Google har heldigvis lavet deres billedsøgning så smart, at jeg bare skal åbne images.google.com i en nyt faneblad i min Chrome-browser. Jeg trækker så billedet af ‘Majken S’ op på image.google.com-fanebladet, og når den så skifter fokus til dette faneblad, slipper jeg billedet over det felt, som Google angiver for mig. Det er meget nemt.

Majken S-billedet peger mig i retning af et interessant billede på donorperfect.com. Her har en ‘Doreen Zetterlund’ rosende ord at sige. Hun tilhører ‘AIDS Project Los Angeles’ og har været kunde hos donorperfect.com siden 1996:

Ligner det en, du har set før? Det burde det. Trøjefarven er en anden, men personen er den samme.

Tager vi et andet eksempel fra brevguld.dk, så har vi ‘Birthe S’, der ikke er bange for at fortælle om at hun begik en fejl – men at det hurtig blev løst:

Vi laver samme manøvre med Birthe, som vi gjorde med Majken. Eller, skal jeg sige ‘Renata’?

Oversætter man teksten om Renata fra slovakisk til engelsk (via Google Translate), så får man at vide, at Renata kan lave ‘fortune telling’ ved at læse kort, og hun skriver følgende om sig selv:

My name is Renata, since my 15 year old, I started for the first time armor, yet it was not so accurate, but my great grandmother who was a great veštkina taught me how to vest, and this gift I inherited from her. If you candled about my qualities let you bring up. Powers to the people via telephone.

You do not give me a date of birth, you just have to speak up and call if you have a problem I will be with you settled at the Council. Sedmové cards, online fortune telling , interpretation of the cards over the phone.

Altså et sandt vidunderbarn – skønt hun på ingen måde ligner en pige på 15 år. (Se kommentar nedenfor)

Det næste Google billedsøgning-resultat er dog også mere forklarende. Renata aka. Birthe S er nemlig blot et ‘stock photo’ (altså et genre-billede, som man kan købe):

Billedet hedder faktisk Portrait of forty years old woman in studio. Et stykke over de 15.

Nu overrasker det jo næppe, at brevguld.dk-kunderne er fiktive, men søgningen er et meget interessant redskab, og jeg kan nu se en del flere anvendelsesmuligheder, hvor denne type billedsøgning kan blive et meget interessant værktøj.

Opdatering 28. januar 2012 @ 17:35:
Jeg har lavet denne video, der viser, hvordan det gøres (i Google Chrome-browseren).
Opdatering 30. januar 2012 @ 10:55:
Ernst Poulsen har skrevet videre på sin blog på ernstpoulsen.wordpress.com og på journaliten.dk.
Kategorier
Tips

Nettet er fantastisk – on location-billeder fra danske film

Nettet er et sted med utrolig stor bredde. Faktisk enorm utrolig stor bredde. Og det er derfor, vi holder så meget af det.

I weekenden faldt jeg over olsenbande-homepage.de, som kort fortalt er en hjemmeside, hvor man har været rundt og tage billeder på forskellige lokationer, hvor handlingen i Olsen-banden-filmene har udspillet sig.

Man skal nok være mere end almindelig interesseret i Olsen-banden for at synes, at det er spændende, men jeg tog da mig selv i at genkalde nogle filmoplevelser fra barndommen og tænke “nå ja, det er der, hvor Egon…”.

For eksempel vidste jeg ikke, at det var Herlev Sygehus, der “spillede” Rigsregistraturen i “Olsen-banden går i krig”:

Herlev Sygehus - Rigsregistraturen i 'Olsen-banden går i krig'

Om ikke andet, så beviser hjemmesiden, at nettet har plads til alt – og at der findes utroligt godt researchede hjemmesider derude.

Inde på hjemmesiden kan du også vælge en række andre danske film. For eksempel bageren i Løgstørgade i “Poeten og Lillemor”:

Nu mangler vi bare en Olsen-banden-lokations-app til vores smartphones (eller med andre danske film) 🙂

Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at man kunne finde informationer den anden vej rundt – altså at jeg valgte at område, og så fik vist hvilke filmscener, der var blevet optaget i nærheden.

Besøg olsenbande-homepage.de og vælg film i menuen til venstre.

Kategorier
Nyheder

Sammenlign Berlin-billeder under og efter muren hos The New York Times

The New York Times logo

En kollega har været så sød at sende mig et tip omkring The New York Times’ temaside om Berlin-muren, i anledning af 20 års jubilæet for murens fald.

Særlig interessant er de fem billeder, hvor man ved hjælp af en horisontal slider kan skifte mellem et billede fra 1989 og et taget af præcis det samme motiv i 2009.

Som historieinteresseret synes jeg, det er skægt at sidde og sammenligne de to billeder, og dels se, hvordan Berlin har forandret sig, men selvfølgelig mest af alt se, hvordan der ser ud nu, der hvor muren var.

Det er en flot måde at bruge billeder og historie i formidlingen af en historie og samtidig lade brugeren “trække og slippe” i stedet for blot at få to billeder af samme motiv serveret. Billederne er taget af

Man kan i øvrigt gøre det samme (horisontal slider, der skifter mellem to lag) med landkort hos Kort- og Matrikelstyrelsen ved at vælge “Historiske kort” ude til højre på forsiden og søge en adresse frem.

Kategorier
Distribution Tendenser

The Economist bruger (også) Facebook til billeder

Den 18. maj skrev jeg om, hvordan The New York Times bruger Facebook til billeder. I dag ser jeg på min Facebook-forside, at mit yndlingsmagasin, også eksperimenterer i den retning:


Klik for at se billedet på Flickr

The new covers of The Economist are posted here first every week. View and comment on the new cover and leading article before the edition hits the newsstand.

Interessant, interessant. Læs i mit tidligere indlæg, hvorfor det kan være en god idé at lægge billeder på Facebook, hvor der ellers er ingen penge at tjene på dem.

Kategorier
Profileret Tendenser

The New York Times bruger Facebook til billeder

En af lektierne hvad angår sociale medier, i hvert fald som jeg ser det, er at man er nødt til at være der, hvor folk er — for eksempel på sites som Facebook.

Hos The New York Times har de læst skriften på væggen, og bruger det sociale netværkssted til, blandt andet, billeder, se blot deres gallerier på Facebook. Til det seneste galleri, “U.S.: Recession Slows Migration From Mexico” har i skrivende stund 64 kommentarer, og dertil kommer 12 kommentarer til selve billederne, samt 260 “likes”, altså har 260 mennesker klikket “Like” ud for galleriet.

Jaaaaaaa, men hvor er pengene?
Og hvorfor skulle det så være en god idé at lægge sine billeder, eller nogle af dem i hvert fald, ud på et sted som Facebook, langt væk fra ens andre artikler og ikke mindst annoncekroner?

Jo, det som der sker er, at alle der er “fan” af The New York Times på Facebook bliver eksponeret for galleriet på deres Facebook-forside-feed — simpelthen fordi The New York Times-folkene “poster” galleriet på den “wall” som The New York Times-siden har. Og det ser sådan ud:

The New York Times poster billeder på Facebook
Klik for at se billedet på Flickr

Tjener man så penge på det? Nej, det gør man ikke. Men man eksponerer sit indhold overfor et publikum, for eksempel mig, som ellers ikke ville været kommet forbi nytimes.com for at kigge på billeder og andet indhold. Og det får man, hvis alt går vel, så gjort folk interesserede i.

Det vil altså sige, at man kan eksponere/”showcase” sit indhold ved at lægge noget af det ud på Facebook, hvor alle kan se det, og hvor man ikke øger tallet på bundlinjen med så meget som en rød øre. Til gengæld får man forhåbentlig flere besøgende på sit website og ikke mindst gjort folk opmærksomme på, at man har spændende indhold og derigennem få indflydelse og blive det, som folk snakker om, og får derigennem skabt noget “impact” – hvad enten det er på Facebook eller offline.

Men “impact” kan jo ikke måles, og så er det måske svært for nogle mediechefer at se gevinsten?

Kategorier
Borgerjournalistik Profileret Tendenser

Flickr: Skoleeksemplet på det globaliserede medie

I dag tikkede der en mail ind om, at jeg havde fået en ny besked på min Flickr-konto. Det var en besked fra en, jeg aldrig har hørt om før, som ville høre, om han måtte bruge et af mine billeder til en bog.

Vedkommende, som er fra Holland (eller Nederlandende, som det jo hedder), er ved at lave en bog og ville gerne bruge mit billede af “Under The Eagle”-apoteket i Krakow, som har sin helt egen historie.

Jeg publicerer mine billeder på Flickr under en Creative Commons-licens, der gør, at netop denne brug er helt fin med mig. Så egentlig havde den gode herre slet ikke behøvet spørge, men det var pænt af ham — og jeg sagde selvfølgelig ja.

Faktisk er det ikke første gang, at mine billeder på Flickr bliver brugt andre steder. Tidligere har folk, der har skrevet på det amerikanske verdensdækkende borgermedie NowPublic tidligere brugt mine billeder — blandt andet nogle af dem, jeg tog i Auschwitz-Birkenau.

Og hvorfor skriver jeg så et blogindlæg om dette?

Jo, for at understrege, at Flickr (i hvert fald for mig) er et af de bedste eksempler på, hvordan internettet fuldstændig har ændret, og stadig ændrer, den måde, medier fungerer på. “Et billede siger mere end tusind ord,” siger man — og Flickr er beviset på, at det er sandt.

Flickr er et globaliseret tovejsmedie
For når en person, der lever i Indien skriver en historie om noget, der er foregået i Rusland, bruger et billede, jeg har taget i Københavns zoologiske have og publiceret det på et amerikansk medie, så er globaliseringen af medierne en realitet. (Jeg kan desværre ikke finde historien, men den handlede om, at Putin havde frelst et tv-hold fra en tiger af den art, som de har i Zoo.)

Og Flickr er i den grad et tovejs-medie. Man bidrager med indhold i form af billeder og kommentarer, og man bruger billeder til at illustrere for eksempel historier eller blogindlæg. Jeg bruge for eksempel af og til billeder fra Flickr i mine blogindlæg.

Det gør jeg via en søgemaskine, jeg har lavet, som søger i Flickr-billeder, der er udgivet under en Creative Commons-licens, der tillader kommerciel brug. Husk dog, at nævne at billedet er fra Flickr — og link gerne til siden på Flickr, det er god skik.

Hvorfor sværge til genrebilleder?
Men selvom Flickr er kæmpestort, så er der mange medier, der tilsyneladende hellere vil bruge mere eller mindre tamme genrebilleder fra steder som for eksempel Colourbox, som ligefrem koster penge. Især genrebillederne af business-personer, der står med deres mobiltelefon eller bærbare computere i en super renskuret miljø giver mig næsten røde knopper — her er et godt eksempel.

Spørger man mig, hvilket medie der er det mest oplagt til brugerinddragelse, så vil jeg sige fotografiet. Hvor tit er det ikke, at her-og-nu-billederne er taget af folk, der tilfældigvis var på det rette sted på det rette tidspunkt. Og forbedrede kameratelefoner har gjort, at disse billeder er i langt højere kvalitet end for bare to år siden.

Så hvorfor er så mange medier så dårlige til det? Folketidende.dk har en fast placering på forsiden, kaldet “Snapshot”, hvor man præsenterer et læserbillede ad gangen, og ved at klikke på billedet, kan man se tidligere billeder.

Indrømmet, det er ikke altid stor kunst, men det er et indblik ind i folks liv/hverdag, og netop Folketidende har tidligere haft et godt billede taget af en læser. Og det skader ikke at vænne “borgerne” til, at de meget gerne må dele deres billeder med os andre, og at det naturligvis kan ske via medierne.

Jeg tror, vi skal tænke mindre i nyheder og mere i features og stemningsbilleder, når vi taler brugerbilleder.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Nyheder

Folketidende-læser leverer fantastisk billede

I går skrev jeg om branden i Nykøbing Falster.

Nu er historien blevet opdateret med fire billeder fra Folketidende-læser Allan Hansen. Det bedste billede må helt klart være dette, som jeg har tilladt mig at bruge her i indlægget:


Billedet ligger stadig på Folketidendes server – klik for at se billedet på folketidende.dk

Billedet er intet mindre end et pletskud, og er det klart bedste billede, jeg har set fra branden! Og måske vigtigst af alt, så viser det, at “almindelige mennesker” altså sagtens kan levere indhold af høj kvalitet.

Som Kim Elmose sagde til mig, kunne have Allan Hansen have solgt billedet til Polfoto og tjent gode penge på det, men det gør han ikke. I stedet lander det hos Folketidende, som prompte lægger det på hjemmesiden. Forhåbentlig får han dog en eller anden form for belønning/anerkendelse.

Hvis jeg var Allan, ville jeg oprette en profil på billeddelings-sitet Flickr og bruge det som fremtidig platform for mine fotografier. Her ville jeg lægge billederne ud under en licens, som betyder, at andre må bruge dem (også kommercielt) så længe de linker et bestemt sted hen – for eksempel ens Flickr-profil.

Dermed kan han skabe opmærksomhed om sine fotografier og sikre, at dem, der ser hans billeder andre steder ved, hvem der har taget dem og kan se hans andre værker.

Og så er det en skam, at vi ikke kan se billedet i højere opløsning.

Kategorier
Nyheder

Gammeldags fotografer tvinger Google til at spørge først

Lidt over 100 pixels i bredden. Det lyder ikke af meget, for et billede, men det er blevet for meget for et par tyske fotografer.

Vi har jo haft diskussionen før. Så er det medierne, der er sure på Google News, og nu er fotograferne altså blevet sure på Googles billedsøgning, Google Image Search.

Der er nemlig nogle fotografer, der er sure over, at Google gemmer thumbnails-versioner (meget små billeder) af deres billeder på Google-servere, som så vises i søgeresultaterne.

Brud på copyright, kaldes det.

Og så vil man åbenbart hellere ekskluderes fra Googles resultater end at se sit billede omsat til en lille version og derimod få den så givende trafik fra Google.

Hvis jeg for eksempel vil finde billeder af Brandenburger Tor, og valget står mellem et billede, der er der og et, der ikke er der — ja, hvad vælger jeg mon så at klikke mig ind på?

Som Chris Hansen (der ovenikøbet kommer med et eksempel på, hvordan man kan nægte søgemaskiner adgang) skriver i en kommentar til artiklen:

Medier bør efterhånden lære, at internettet fungerer fundamentalt anderledes end et trykt medie eller et gammeldags bibliotek. Dels kan man tilgå elementer på et website på en anden måde end i en avis, og dels er der søgemaskiner, der er nødt til at have noget frirum for at kunne fungere.

[…]

Vågn nu op, netmedier, og forstå, at internettet ikke er et trykt medie. Eller lad være med at lægge indhold ud på nettet, som I ikke ønsker andre skal kunne søge i.

Jeg er så rørende enig.

Kategorier
Nyheder

Danskere vil lave et “Facebook for billeder”

Et nyt dansk site for billeddeling Harpics.dk er gået i luften, skriver ComON:

Hos Harpics kan man uden beregning lægge to gigabyte billeder op. Herefter har man en række muligheder for at dele fotografierne med udvalgte personer, eller gruppere billederne. Alternativt kan man også bestille prints af billederne.

Selvom det lyder interessant, og jeg selv bruger Flickr, er det ikke noget, der får mig til at overveje et skift.

For Flickr har nogle ting (både teknisk og indholdsmæssigt), som jeg ikke umiddelbart kan se på Harpics. Udover en enorm brugerbase har Flickr et fantastisk API (hvad er et API?), som gør det nemt at integrere Flickr med andre sider og services, lige meget om billederne skal “trækkes” ud af Flickr eller uploades dertil. Se Flickrs API.

Jeg mangler svar på:

  • Er der et API?
  • Kan jeg selv bestemme licensbetingelserne for mine billeder?
  • Kan jeg redigere billederne online
  • Forbliver billederne i originalstørrelsen?
  • Kan jeg tagge mine billeder?
  • Kan andre kommentere mine billeder?
  • Kan man tilføje andres billeder som favoritter?
  • Er det muligt at kunne følge andres billeder via RSS?
  • Læser harpics dataene i mit billede, så man kan se, hvilket kamera de er taget med og klikke ind på alle billeder på harpics.dk taget med det kamera?
  • Kan jeg uploade fra min mobiltelefon?

Alle disse ting kan Flickr, og jeg forventer, at Harpics også kan dem, hvis jeg overhovedet skal overveje at foretage skiftet.

Derudover kan jeg ikke finde nogle nærmere oplysninger om Harpics, andet end at det er et sted, jeg kan uploade billeder og få dem fremkaldt. Faktisk kan jeg via harpics.dk end ikke få lov til at se en side, hvor en bruger har uploadet billeder. På Flickr er det nemt, fordi de konstant har et (fedt) billede, som en bruger har uploadet, liggende på forsiden.

I Harpics’ handelsbetingelser (i PDF!) står følgende:

Du er ligeledes ansvarlig for at ingen andre får adgang til din personlige side, hvorom du har ansvaret for brugen og alle aktiviteter på den.

Det tyder altså på, at ens side med billeder er skjult — hvis det altså er det, der menes med “personlig side”. På Flickr har man en side med sin “photostream”, min kan fx ses på flickr.com/photos/larskjensen.

På harpics.dk kan jeg, tilsyneladende, kun sidde og klikke rundt på Harpics’ forskellige “forside-sider”, som (undskyld!) lidt ligner hjemmesiden for et nyt lavpris-mobilselskab.

Målet er menigmand
Men nu er jeg jo næppe repræsentativ her, og den almindelige dansker vil sikkert kunne bruge Harpics. Spørgsmålet er bare, om der sidder nogle derude, som har lyst til at lægge billeder på nettet, og som enten ikke allerede gør det eller er klar til at skifte til Harpics.

Jeg vil tro, at Harpics potentielle brugergruppe primært ligger i folk, der endnu ikke uploader billeder. Men det lyder, ifølge Harpics-folkene selv, også til at være målet:

»Når vi tør at investere så mange penge og tid i projektet, hænger det sammen med, at der eksisterer en del billedsites, men ingen af dem har været gode nok og rettet mod den bredde målgruppe. Så lige som Facebook har formået at gøre det – ramme bredt, vil vi gøre det inden for billedbranchen samtidig med, at vi drager erfaringer fra, hvad Facebook kunne have gjort bedre,« forklarer Toke Kruse.

Spørgsmålet er bare, om der findes 50.000 af dem — som er Harpics’ mål at nå inden årets udgang.