Tag: berlingske.dk

Kategorier
Nyheder

Berlingske fjerner annonce-blokering

Berlingske har fjernet den blokade, der hindrede brugere af diverse reklameblokerings-software i at besøge deres sites, skriver Ingeniørens it-magasin, Version2.

Lisbeth Knudsen har blandt andet følgende at sige:

»Da vi i sin tid lavede blokeringen, var det knyttet til Aidonline, ikke fordi vi lige fandt på at blokere for adblockere. Og da gjorde vi det af principielle grunde, fordi Aidonline udnyttede vores indhold til at få vist deres egne annoncer,« forklarer hun.

Men, det er måske en lille sandhed med modifikationer. I Peter Nørregaards blogindlæg (på Version2), “Berlingskes desperate krigserklæring” har han kopieret den tekst ind, som Berlingske serverede for de brugere, der blev nægtet adgang:

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold, hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på www.berlingske.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end velkommen tilbage til vores website.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidende

Samt, at den første kommentar til artiklen om, at Berlingske opgiver blokaden siger følgende:

Det er ikke korrekt når Lisbeth Knudsen påstår at det alene handlede om AidOnline. Berlingske.dk tilføjede javascript kode som specifikt rettede sig mod AdBlock Plus.

Berlingske lavede (eller rettere: kopierede fra andre) et script som checkede om du havde et bestemt ABP filter installeret. Reelt en snagen i private oplysninger. Lisbeth Knudsen har ret i at scriptet ikke er særligt avanceret, men det var rettet specifikt mod ABP, helt præcist Easylist filteret.

Se reaktionen fra Wladimir Palant her.

Hvor er det dog fantastisk, at læsere, der kender til sagen (og ikke mindst teknikken i sagen) er lynhurtige til at komme med de oplysninger, de sidder inde med, så vi andre hele tiden kan blive klogere. Dejligt at se kommentarfunktionen på artikler, når den virkelig virker.

Kategorier
Nyheder

Danske medier slås internt – øger det sårbarheden overfor de store spillere udefra?

Der er udsigt til konkurser og nedskæringer blandt danske dagblade, TV- og radio-stationer. I det lys er det forståeligt – omend beklageligt – at man nu kives internt i den danske mediebranche. I en tid, hvor internationale medier fylder mere og mere, ville kræfterne være brugt langt bedre på at prøve at finde en fælles løsning, der kan sikre et stærkt dansk mediebillede.

Sådan indleder Sofus Midtgaard sin kronik i Berlingske, der bærer titlen “Mediedebat uden musketerånd.

Nu er netop Berlingskes top-kvinde, Lisbeth Knudsen, dog selv godt i gang med at leve op til Midtgaards ord:

Udsigten til en artikel i dagens udgave af Jyllands-Posten fik i går aftes koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, til at true den jyske konkurrent med erstatningskrav og andre retsskridt.

Det står i hvert fald at læse i MediaWatch-artiklen “Lisbeth K. truer JP med sagsanlæg“.

Dette illustrerer jo så udemærket, hvad Sofus Midtgaard omtaler, når han skriver, at man “kives internt i den danske mediebranche”.

Spørgsmålet er så bare, om ting som disse på det danske mediebillede fjerner fokus fra at finde ud af, hvordan man kan/skal agere overfor og med de store spillere som eksempelvis Facebook og Google.

Kategorier
Tendenser

Drop avisoverskrifterne på nettet

En af mine kæpheste indenfor onlinejournalistikken, og som jeg har haft, siden jeg for første gang stiftede bekendtskab med onlinejournalistikken er overskrifter. På nettet er det her, historien skal sælges – selvfølgelig kan der også være billeder til, men det er “krydderi” – artiklen bliver repræsenteret masser af steder, hvor billedet ikke vises, og så skal overskriften være i top.

I dag faldt jeg så over Berlingske-rubrikken “Danmark anklages for censur“. Overskriften giver fin mening, når man ser den på forsiden af Berlingske og samtidig kan læse underrubrikken.

Men når denne artikel præsenteres i en liste eller et søgeresultat, så har man ikke en kinamands chance for at vurdere, hvad historien handler om. Og så, er jeg bange for, vælger nogle at undlade at klikke og vælger et andet link, hvor de er mere sikre på, hvad de får. Brugeren har måske klikket på nok “click baits” (altså hvor overskriften/linkteksten er “strammet” for at få folk til at klikke) til at lade sig snyde igen.

Tag et kig på Berlingske.dk’s liste over seneste nyt:

Seneste nyt på berlingske.dk

Hvor mange af de overskrifter forklarer, hvad historien handler om? Og hvor mange af dem kræver, at man kan læse en underrubrik eller se et billede sammen med? Forestil dig så, at du måske ser listen på et andet site, eller i Google-søgeresultater.

Se for eksempel her, hvordan “censur” kan betyde flere ting:

Google-søgning på censur på berlingske.dk

Censur eller…censur?
Censur kan altså betyde flere ting, og derfor er det vigtigt, at man i overskriften forklarer, hvilken form for censur, der er tale om. Overskriften “Danmark anklages for censur” kunne lige så vel være en flere år gammel artikel fra “Muhammed-krisen”. Derfor sælger den sig selv rigtig dårligt.

Nu skal jeg jo lige tilføje, at dette ikke kun gælder Berlingske, nu brugte jeg blot dem som eksempel. Jeg vil tro, at alle danske (og formentlig også udenlandske) netmedier falder i. Jeg tror, det skyldes, at dem, der laver overskrifterne muligvis ikke er klar over, at deres overskrifter/artikler repræsenteres på masser af andre steder end lige på forsiden af mediet.

Det kan imidlertid hurtigt løses. Langt de fleste content management systemer, jeg har stiftet bekendtskab med, har mulighed for at man kan have én rubrik inde på selve historien og så bruge en anden på forsiden. Måske handler det blot om at få den funktion i spil?

Vi som medier skal huske, at vi har en lang hale. Og vi skal gøre vores allerbedste for at sælge de varer, vi har liggende i vores lange hale. Og her har vi overskrifterne.

Vi skal selvfølgelig ikke give hele historien væk i overskriften, men vi skal stadig give folk tilpas meget information til, at de klikker på overskriften. Vi skal kort fortalt holde op med at bruge avisoverskrifter på nettet.