Tag: aviser

Kategorier
Tendenser

Tror du, metroXpress og 24 Timer bliver til én avis i 2009?

Så går året på hæld, og det begynder så småt at blive tid for gætterier og spådomme for, hvad der kommer til at ske i 2009.

Selvom ledelserne på de to aviser siger de modsatte, tror jeg, at metroXpress og 24 Timer bliver til én avis. Nu skal de for eksempel til at dele indhold, som MediaWatch skriver — en artikel, som er et citat af denne Business.dk-historie, men som MediaWatch vist har glemt at linke til.

Avisernes deling af indhold skyldes blandt andet arbejdsnedlæggelser. Business.dk skriver:

For at være rustet til et annoncemarked, der har dystre udsigter det kommende år, har 24timer og MetroXpress, som fusionerede i maj, nedbemandet sammenlagt 30 stillinger.

13 redaktionelle stillinger bliver nedlagt i løbet af denne uge. 10 af dem er på 24timer.

Det gælder blandt andet chefredaktør på 24timer, Marianna Grams stilling. Hun har derfor valgt at tage tilbage til sin tidligere arbejdsplads, Politiken.

Jeg tror, at vi meget vel kan se metroXpress og 24 Timer slå pjalterne sammen i 2009, uden at jeg skal kunne sige det med sikkerhed, selvfølgelig. Men jeg kan sagtens forestille mig, at de økonomiske nedgangstider og avisernes generelt faldende oplag giver en, måske kærkommen, lejlighed til at lade to blive til en.

Hvad tror du?

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Mediesociolog anbefaler færre udgivelser

På journalisten.dk læser jeg en meget interessant anbefaling fra mediesociologen Ida Willig: Drop den daglige avis:

Den kradsende krise får mediesociolog Ida Willig til at opfordre aviserne til at overlade dag-til-dag-nyhederne til Internettet. I stedet skal betalingsaviserne satse på de klassiske avisgenrer og udkomme sjældnere.

Store internationale aviser vil fyre stakkevis af medarbejdere. Det samme kan ske i Danmark, og derfor opfordrer mediesociolog Ida Willig de nuværende dagblade til at lægge stilen helt om og i stedet satse på at blive få dages-aviser.

Jeg er helt enig. Tidligere har trendforsker Kirsten Povlsen også talt for en lavere udgivelsesfrekvens.

Det er helt oplagt. Jeg har længe gået og tænkt, at konceptet med færre udgivelser og at overlade den hardcore nyhedsdækning til netavisen må være oplagt for et medie som Politiken.

I stedet for en avis hver dag, så udgive en “week edition” hver mandag og en “weekend edition” hver fredag/lørdag, som folk kan fordybe sig i over weekenden.

En ting, jeg lagde mærke til i The Christian Science Monitors nyligt annoncerede netsatsning (som jeg har skrevet om her) var, at de ikke dropper papirudgivelsen. De skærer den derimod ned fra fem dage om ugen til én dag om ugen. Så man stadig har et printpublikum, som kan læse de længere og mere dybdegående artikler, som det trykte magasin formentlig vil komme til at bestå af.

Når jeg tænker på netop Politiken, skyldes det blandt andet, at jeg synes, de er et af de bedste avismedier herhjemme, når det kommer til dybdeborende og baggrundsartikler. Derfor vil det falde naturligt, at have baggrundsartikler i et magasin, der udkommer to gange om ugen og måske indeholder et “wrap up” af, hvad der er sket i løbet af ugen, og skrevet om på nettet, som for eksempel The Economist gør.

En magasinudgivelse vil også betyde, at man kan bringe meget federe billeder, og folk kan nu engang meget nemmere kan sidde i bussen eller toget og læse et magasin end en broadsheet-avis.

Tøger Seidenfaden har tidligere forsøgt sig med at dedikere politiken.dk til nyhedsartikler og have baggrundsstof i avisen, men måske var det for tidligt?

Uanset hvad, så mener jeg, at der ligger en klar og logisk pointe i at gentænke udgivelsesfrekvensen, især når læser- og oplagstallene falder for de trykte aviser. Der er sket utrolig mange ting indenfor medieforbruget og udbuddet over hele verden i løbet af de seneste par år. Men aviserne har ikke rigtig formået at følge med. Det er det, der koster nu.

Som Chris O’Brien fra Next News Room skriver er der gode muligheder for at gentænke avisen:

The fundamental problem newspapers have today is with their product, not the journalism. We give readers one product, in one form, at one time. Increasingly, that product doesn’t fit the way they lead their lives, or consume their news and information. For years, these people have been telling us that they wish there was greater choice in the way they got the print edition. Why can’t I just get the sports section? Or the business section? Yet no one has really tried to tackle this issue head on.

Manden har jo ret.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Trendforsker: Aviser bliver in

På journalisten.dk læser jeg, at trendforsker Kirsten Povlsen fra Firstmove mener, at aviser bliver den nye trend.

Det var jeg lidt forundret over, men når jeg læser artiklen, er det da også klart, at aviserne bliver nødt til at forandre sig:

»Der er kommet alt for mange nye magasiner og aviser, så der skal ryddes op i medierne. Som aviserne ser ud lige nu, med de vanlige sektioner, er de meget konservative. Hvis der skal ske en opblomstring, bliver de nødt til at nytænke sig selv og følge udviklingen,« siger Kirsten Povlsen.

Aviserne har mulighed for at udkomme færre gange om ugen, være mere selektive i deres valg af sektioner og satse mere på baggrund.

»Brugerne vil fordybe sig, når der er tid i for eksempel weekenden. De kommer ikke til at læse den daglige avis fra ende til anden,« vurderer Kirsten Povlsen

Det er jeg faktisk enig med hende i. Især i pointerne omkring stof til baggrund og fordybelse og den lavere udgivelsesfrekvens.

Kategorier
Nyheder

Nyhedsavisens kollaps: Pengene fra USA udeblev

Jeg gættede på det i går (mest baseret på formuleringen, at Morten Lund ikke ville tilføre kapital til Nyhedsavisen), og nu ser det ud til at være rigtigt.

Business.dk skriver i hvert fald, at den amerikanske venturefond Draper Fisher Jurvetson valgte ikke at skyde penge i Nyhedsavisen:

”Vi har set et tilsagn om finansiering, som vi har forholdt os til og en revisionspåtegning uden forbehold. Den finansiering er så ikke kommet. Længere er den sådan set ikke,” siger bestyrelsesmedlem i Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia, og adm., direktør i reklamebureauet GoViral, Jimmy Maymann.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Dansk aviskrig har kostet islændinge 920 millioner kroner

Kenneth Ley Milling fra Update har tippet mig om dette blogindlæg om, at islændingene er på vej ud af de danske gratisaviser.

Læs indlægget og læg mærke til, hvad det har kostet islændingene at være spiller på det danske avismarked. Nu ser det imidlertid ud til, at festen er slut, og Island vågner til tømmermændene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor mange andre ting end aviser, man kunne have skabt for de penge.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Rapport: Aviser bør skæve til The Economist

Jeg har tidligere skrevet om The Economists succes, og nu konkluderer en ny rapport, at også aviserne kan lære af det ugentlige tidsskrift. Det skriver MediaWatch:

“Når The Economist er interessant for avisbranchen, er det fordi det ugentlige oplag på ti år er fordoblet til ca. 1,3 mio. eksemplarer, indtægterne er øget og fokus har været på konsistent produktudvikling. “Economist-ånden” er med på alle platforme. Alene på Facebook har de en brugergruppe med 14.000 aktive debattører, mens economist.com har 2,6 mio. besøgende pr. måned. Gennemsnitslæseren har været abonnent i 8,5 år.”

Af samme årsager er det ikke underligt, at aviserne har Economist som forbillede.

“Selvfølgelig skal en avis ikke være et magasin, men de kan lære af den konsistent fokus på marketing, at få de bedste medarbejdere, management, innovation og at samtænke kommerciel og redaktionel ledelse. Og ikke mindst den stærke redaktionelle platform, som hele tiden fornyes ”

Læs mere hos MediaWatch (kræver abonnement).

Kategorier
Journalistik Tendenser

The Economist har succes – på papiret og på nettet

Som mere eller mindre fast læser af The Economist glæder det mig at læse, at de har succes – en succes, som aviserne skal til at lære af.

Ifølge Danske Dagblades Forening skyldes det branding:

Begrebet branding er kommet for at blive – også når det gælder aviser. Branding af et produkt eller en virksomhed skaber nemlig genkendelig, tryghed og troværdighed hos brugerne, og det øger samtidig identiteten hos medarbejder. Og det har ugemagasinet Economist forstået og taget til sig.

I løbet af de seneste ti år er The Economist blevet et af verdens få virkeligt globale mærker. Det har opnået loyalitet, indflydelse og respekt og omsætningen blev fordoblet fra 600.000 eksemplarer om ugen til mere end 1.3 millioner, alt imens economist.com har 2.6 millioner besøgende pr. måned. Driftsoverskuddet i 2007 var på 27 millioner pund (52,6 millioner dollars) på et salg på 205,5 millioner (400,7 millioner dollars).

Ingen tvivl om, at The Economist-folkene har været gode til at brande sig overfor læserne, men jeg tror i høj grad også, det har noget at gøre med, at The Economist befinder sig i en niche: Baggrundshistorier om store emner indenfor blandt andet politik, økonomi, erhvervslivet og teknologi. Og at være pokkers god til det.

Og nichemedier vil alt andet lige have lettere ved at brande sig overfor sine læsere end aviser/medier, der fungerer som mainstream/omnibus-medier, der forsøger at dække et hav af emner – et marked, der ikke mangler spillere i Danmark og ej heller på internettet.

Faktisk tror jeg fint, at der er plads til en The Economist i Danmark, der med en eller to udgivelser om ugen går bagom nyhederne og de store emner, der har været oppe at vende. Måske et marked, der kunne have interesse for Politiken?

Ingen tvivl om, at The Economist viser vejen, hvad angår succes som trykt medie. Og ja, det skal aviserne lære af.

Mit bud: Mere baggrund. Færre udgivelser. Bedre journalistik.

Men er det for tidligt for det danske marked?

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Vi ser et skift mellem medieplatforme, ikke medieudbydere

(Bemærk: Hvis du i forvejen følger nyheder mere på nettet end i avisen og følger medieudviklingen, vil der ikke stå noget nyt i dette indlæg for dig.)

“Hvis vi bare laver en bedre avis, så kommer folk tilbage og begynder at købe aviser igen, og faldet i oplaget vil blive standset.”

Det er ud fra den slutning, at danske aviser i øjeblikket går og grubler og grubler over, hvordan de atter kan få gang i oplaget og – i sidste ende – tjene flere penge.

Den antagelse indeholder dog en fatal fejl. At man tilsyneladende tror, at det er de andre aviser (især gratisaviserne) der har snuppet læserne. Altså at de er flyttet til andre udbydere af samme form for indhold på samme platform, papiret.

Men sådan er det ikke. Folk skifter ikke fra avis til avis, men fra avis til nettet. De skifter platform, ikke udbyder. At nogle så formentlig skifter udbyder, mens de skifter platform (for eksempel fra Berlingske-aivsen til Politiken.dk) kan jo ikke udelukkes.

Indser man dette, er konklusionen klar:
Folk kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi vi laver bedre aviser. Det er muligt, at man kan trække gode læsertal ved at have gode historier at slå på, men det er kortvarigt.

Avisen får baghjul
Internettet er avisen langt overlegen på flere punkter, og det er folk ved at indse. Det er for eksempel muligheden for at sende links til artikler, at en artikel bliver liggende på samme adresse, at man kan komme direkte fra sin yndlingsblog til de artikler, der linkes til.

Nettet giver avisen endefuld på især to punkter: Hypertekst og hastighed.

Dette er langt fra nyt, men det er nu, det rammer bredt. De danske netaviser har oprustet så længe og er nået så langt, at de faktisk, i læsernes øjne, er fuldbyrdede konkurrenter til deres trykte kolleger. Og læserne vælger nettet, blandt andet på grund af hypertekst og hastighed:

“Jeg kan læse artiklen lige nu i denne fem minutter lange pause, og jeg kan på få sekunder sende den videre til dem, jeg tror, vil være interesserede”.

Med papiravisen skal du enten overrække artiklen fysisk eller scanne artiklen ind, hvis du vil dele den. Og det er for besværligt.

På ekstrabladet.dk har du måske opdaget en “Bookmark”-knap. Her kan folk tilføje den pågældende artikel til for eksempel Facebook og del.icio.us.

Her viser statistikken, at der i gennemsnit hver dag i måneden bliver bookmark’et cirka 100 ekstrabladet.dk-artikler på de tjenester, primært Facebook og MSN Live. Det synes jeg er ret pænt, når man tager i betragtning, at funktionen aldrig er blevet beskrevet og ikke ligger det bedste sted i artikelskabelonen.

Så folk vil altså gerne enten dele artiklerne med deres venner eller have dem gemt som favoritter, de gerne vil kunne finde tilbage til.

Og på nettet er det nemt. Det kan gøres med få klik.

Samtidig er det også nemmere for journalister at binde en bestemt artikel sammen med ældre/samtidige artikler om samme emne, så læseren får et bedre overblik. På papir er man nødt til at referere tidligere artikler, som for eksempel “Som X skrev i sidste uge…”. På nettet er der kun et klik mellem de nuværende og den artiklen fra sidste uge.

På grund af alt det ovenstående og mange andre grunde, er netartikler mere indbydende og nemmere at have med at gøre end avisartikler. Og derfor fravælger folk papiravisen til fordel for netavisen.

Og derfor må man spørge sig selv, om folk overhovedet vil, eller kan, vende tilbage til avisen, når de har lavet skiftet til nettet. Jeg tvivler.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Nyhedsavisen vil stadig bringe os revolutionen

Et godt eksempel på, at man skal vælge sine ord med omhu.

Først blev vi lovet en revolution, så blev den forsinket.

Okay, så en lancering af en ny version af en hjemmeside blev forsinket, det er der ikke noget nyt i. Det jeg studser over er, at nyhedsavisen, og journalisten.dk, bruger ordet “revolution”, som jo i den grad lægger i ovnen til store ting. Læs blot hvor mange gange ordet optræder, også i dette citat:

»Vi trækker revolutionen ud, lad mig sige det sådan. Da Freeway kom ind over i februar, var vi nødt til at rulle tingene lidt tilbage, så de kunne lave en platform, der ligner deres andre hjemmesider,« forklarer Ole Wejse Svarrer over for Journalisten.dk.

Revolution? Hvad ligger der præcis i den revolution, som Nyhedsavisen (og journalisten.dk ved at bruge ordet så flittigt) har stillet os i udsigt? Det nærmeste vi kommer det, er disse to afsnit:

Morten Wagner har understreget, at brugerne skal have det, de klikker på, og han afslørede over for Journalisten.dk, at han har en personlig vision om, at nyhederne skal være cirka halvanden gang længere, så de kan nå mere i dybden.

Ole Wejse Svarrer har blandt andet lovet brugerne en personlig forside, hvor de selv kan vælge, hvad der er på siden, når de åbner den. Han har også varslet, at det vil være slut med anonyme kommentarer, der er blevet alt for grove.

Så lad os opsummere, hvad revolutionen går ud på:

  1. Brugerne skal have det, de klikker på
  2. Artiklerne skal være længere (en personlig vision, vel at mærke)
  3. Brugerne skal kunne lave deres egen forside

Punkt 3 blev vi også serveret, da vi på 7. semester på Journalisthøjskolen i 2006 var på besøg hos Nyhedsavisen. Men det er altså ikke blevet til noget endnu.

Ikke nok med, at det er blevet forsinket – så lyder det hele i mine ører altså ikke særlig revolutionært. Kan brugerne bidrage med deres egne billeder til historierne, så de kommer ind i artiklen? Bliver hele avisen.dk nu publiceret under en Creative Commons-licens? Eller kan Nyhedsavisen nu læses på e-papir?

Viva la revolution.

Kategorier
Tendenser

Google på vej i Metro Internationals bestyrelse

MediaWatch har en interessant historie om, at Google er på vej ind i Metro Internationals bestyrelse.

Det er næppe uventet, at Google engagerer sig i et mediehus, men det overrasker mig lidt, at det er Metro, der ikke – i hvert fald ikke på vore breddegrader – er kendt for en stor tilstedeværelse på nettet.

I samme åndedrag kan nævnes, at MediaWatch også skriver, at Metro Internationals administrerende direktør Per Mikael Jensen forudser en massiv bladdød i Danmark:

“I gamle dage kunne dagbladene bare afskærme og forsvare deres marked, men du kan ikke bare ringe til Facebook og bede dem om at holde sig væk,” siger han. Han mener bestemt ikke, at avisbranchen har set det værste endnu, men er dog samtidig af den opfattelse, at der er for tidligt at skrive avisernes gravskrift.

Han mener, at der kun er én landsdækkende avis tilbage her i landet om 20 år. Spændende bud.