Kategori: Tendenser

Kategorier
Journalistik Tendenser

Politiken vil flytte folk fra avisen til nettet

Politiken har en plan om, at der skal være færre personer til at lave papiravisen og flere til netavisen.

Det forklarer chefredaktør Tøger Seidenfaden i en artikel på journalisten.dk.

»Vi arbejder lige nu med den nye vagtplan, som skal gennemføres efter sommerferien. Og der er ingen tvivl om, at vi kan opnå en gevinst ved at ændre balancen mellem de skrivende og de redigerende. Vi skal altså have færre redigerende og måske lidt flere skrivende på nettet. Men samlet set skal vi klart have færre ansat på papiravisen i de kommende år. Og det er en proces, som kører videre i 2009,« siger Tøger Seidenfaden.

Helt konkret arbejdes der med tre muligheder for dem, der bliver “til overs”: Overgang til skrivende for de redigerende, overgang til netprojekter, eller naturlig afgang.

Det tegner, om ikke andet, godt for Politikens netavis.

Kategorier
Tendenser

Medierne skal finde de gode bloggere i hele blogosfæren

Søren Storm Hansen har på sin blog (dseneste.dk) skrevet et blogindlæg om, at medierne skal finde de gode bloggere og blogindlæg i hele blogosfæren – og altså ikke bare på deres egne sites:

Et medie som avisen.dk kan på kort tid opbygge et løst netværk af bloggere fra hele nettet og få langt højere kvalitet, end de har på deres egen blogportal.

Jeg er meget enig med Søren: Hvorfor skal de gode bloggere (i min ordbog betyder “god”, at man er godt inde i det emne, man blogger om, og at man dermed taler med faglig tyngde – og skriver godt) forlade deres egen .dk-blog for at blogge hos et medie i en mere eller mindre “walled garden”?

Det er virkelig på tide, at vi på medierne begynde at kigge udenfor vores egen have og plugger ind i den globale samtale, som ligger derude på resten af internettet. Det er der i grunden ikke noget nyt i, men behovet bliver større for hver dag, der går.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Nyhedsavisen vil stadig bringe os revolutionen

Et godt eksempel på, at man skal vælge sine ord med omhu.

Først blev vi lovet en revolution, så blev den forsinket.

Okay, så en lancering af en ny version af en hjemmeside blev forsinket, det er der ikke noget nyt i. Det jeg studser over er, at nyhedsavisen, og journalisten.dk, bruger ordet “revolution”, som jo i den grad lægger i ovnen til store ting. Læs blot hvor mange gange ordet optræder, også i dette citat:

»Vi trækker revolutionen ud, lad mig sige det sådan. Da Freeway kom ind over i februar, var vi nødt til at rulle tingene lidt tilbage, så de kunne lave en platform, der ligner deres andre hjemmesider,« forklarer Ole Wejse Svarrer over for Journalisten.dk.

Revolution? Hvad ligger der præcis i den revolution, som Nyhedsavisen (og journalisten.dk ved at bruge ordet så flittigt) har stillet os i udsigt? Det nærmeste vi kommer det, er disse to afsnit:

Morten Wagner har understreget, at brugerne skal have det, de klikker på, og han afslørede over for Journalisten.dk, at han har en personlig vision om, at nyhederne skal være cirka halvanden gang længere, så de kan nå mere i dybden.

Ole Wejse Svarrer har blandt andet lovet brugerne en personlig forside, hvor de selv kan vælge, hvad der er på siden, når de åbner den. Han har også varslet, at det vil være slut med anonyme kommentarer, der er blevet alt for grove.

Så lad os opsummere, hvad revolutionen går ud på:

  1. Brugerne skal have det, de klikker på
  2. Artiklerne skal være længere (en personlig vision, vel at mærke)
  3. Brugerne skal kunne lave deres egen forside

Punkt 3 blev vi også serveret, da vi på 7. semester på Journalisthøjskolen i 2006 var på besøg hos Nyhedsavisen. Men det er altså ikke blevet til noget endnu.

Ikke nok med, at det er blevet forsinket – så lyder det hele i mine ører altså ikke særlig revolutionært. Kan brugerne bidrage med deres egne billeder til historierne, så de kommer ind i artiklen? Bliver hele avisen.dk nu publiceret under en Creative Commons-licens? Eller kan Nyhedsavisen nu læses på e-papir?

Viva la revolution.

Kategorier
Tendenser

Internettet presser telefonbogens gule sider

De gule sider i telefonbøgerne, hvor man hurtigt kan finde en håndværker eller andet, man lige står og mangler har været en rigtig god forretning hvad angår annoncekroner.

Men det er ved at ændre sig, skriver The Economist.

Omend at det vil komme til at tage et godt stykke tid, står det klart: Internettet lægger solidt pres på de gule sider.

Hovedkonklusionerne i artiklen er:

  • I 2005 sagde 57 procent af europæerne i en undersøgelse, at de ville kigge i de gule sider, når de skulle have “goods and services”. I 2005 var det tal 51 procent, mens 24 procent sagde, at de ville gå på nettet. I 2005 var det tal 20 procent.
  • Et af de få gule sider-firmaer, der klarer sig godt på nettet er franske PagesJaunes. Her har man arbejdet aktivt med en internetstrategi – det har de andre ikke, siger PagesJaunes’ chef.
  • Folk vil have anmeldelser og høre om andres oplevelser. Det kan man ikke på de gule sider på grund af annoncekronerne, men på nettet ligger det derude og venter på at blive fundet.
  • Virksomheder kan til en vis grad slippe for at betale annoncekroner ved selv at have en god hjemmeside, som er nem at finde i søgemaskinerne.
  • De gule sider er dog stadig mere troværdige end det, Google tilbyder, og mange små firmaer vælger stadig at være tilstede i de trykte sider af frygt for at potentielle kunder ikke ser dem.

Det mest interessante her er, skønt konklusionen langt fra er ny, nummer tre og fire – nemlig at folk gerne vil høre om andres oplevelser med for eksempel en tømrer (det kan de gøre ved at snakke med deres venner og bekendte eller søge på nettet) – og at det gælder for virksomhederne om at gøre sig godt i søgeresultaterne.

Robert Scoble og Shel Israel tog dette op tilbage i 2006 i bogen “Naked Conversations (findes også hos Saxo), hvor deres klare anbefaling er, at virksomheder blogger. Argumenterne er simple:

  • Hvis du skriver en blog om dit fag, så vil folk lægge mærke til, at du har kompetence og viden indenfor dit fag
  • På en blog kan dine potentielle kunder komme i samtale med dig
  • Googles søgealgoritme elsker blogs – især fordi de opdateres hyppigt

Selvfølgelig kan man ikke direkte aflive de gule sider, men trenden er tydelig. Det er i hvert fald lang tid siden, jeg har søgt efter “goods and services” på De Gule Sider eller Krak – de har tabt til dem her, i hvert fald i forhold til mine behov.

Kategorier
Tendenser

Er medierne klar til Facebook Connect?

Som du måske ved, har Facebook annonceret Facebook Connect. Kort fortalt:

Facebook Connect is the next iteration of Facebook Platform that allows users to “connect” their Facebook identity, friends and privacy to any site. This will now enable third party websites to implement and offer even more features of Facebook Platform off of Facebook – similar to features available to third party applications today on Facebook.

Google har også annonceret deres “Google Friend Connect” [pressemeddelelse | mere info på TechCrunch], som ikke er ulig Facebook Connect.

Facebook har indtil videre nægtet Google adgang til Facebook-brugernes data (men det er en anden historie), så jeg vil i dette indlæg kun fokusere på Facebook Connect, da det trods alt er der, den største brugerbase eksisterer pt.

Facebook skaber forbindelsen
Det som Facebook vil med Facebook Connect (og Google med Google Friend Connect) er jo vanvittigt interessant. De vil gøre det muligt at gøre hjemmesider sociale ved at tilføje en stump kode.

I Facebook Connects tilfælde vil det for eksempel kunne betyde, at folk ville kunne logge ind og agere her på Medieblogger med deres Facebook-data. Det i sig selv er smart, men rigtig spændende bliver det først, hvis man forestiller sig et scenarie, hvor Facebook bruger sin viden om, hvem der nu for eksempel har kommenteret et indlæg her på Medieblogger og så skaber relationer mellem de mennesker på Facebook.

Det vil sige, at person X kan få en besked om, at person Y har ageret det og det sted, hvor person X også har været aktiv. Derfor er der en god chance for at, at de deler interesse og måske kan få gavn af at have en forbindelse.

Når forbindelsen så er skabt, kan man forestille sig, at man vil kunne følge sine netværkskontakter i deres gøren og laden, når de skriver blogindlæg, kommentarer eller deltager i debatfora. Her skal brugeren selvfølgelig have mulighed for at vælge, hvor meget der “feedes” over i Facebook.

Vil medierne slå til?
Facebook Connect er oplagt for onlinemedierne at kaste sig over. Dels fordi de, hvis ikke de allerede er det, bliver halvdesperate efter at få deres indhold på en platform som Facebook og eksponeret for et sådan publikum, som Facebook kan præsentere.

Edward O’Hara fra Jupiter Research (som jeg hørte tale fornylig – det må jeg lige lave et indlæg om på et andet tidspunkt 😉 ) taler om, at hjemmesider, som vi kender dem nu, vil blive opløst, og indholdet vil blive skræddersyet og sammensat i forhold til, hvad folk efterspørger.

Det kan jo for eksempel være, at mediernes artikler også bliver distribueret ind i Facebook, da massepublikummerne er ved at forsvinde og blive erstattet af en masse publikummer, som selv skræddersyer deres mediedagsorden.

Der hvor man kunne forestille sig, at medierne vil være stejle er, at dataene ligger hos Facebook, og at de vil være skeptiske overfor at lægge Facebook-kode på deres hjemmeside(r).

Det, mener jeg, er dog relative peanuts i forhold til, hvad Facebook Connect har at tilbyde, så jeg håber, at medierne tager fat og tør eksperimentere.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Blogging er nået til den danske PR-branche

Hos ComON læser jeg, at Presswire (der håndterer udsendelse af pressemeddelelser) nu også vil sende pressemeddelelser til bloggere.

Det foregår på den (synes jeg) gode måde, at bloggeren selv opretter sig hos Presswire, vælger hvilke kategorier vedkommende er interesseret i også ellers begynder at modtage pressemeddelelser indenfor de kategorier. Simpelt.

Men hvorfor vil Presswire til at sende til bloggere? Svar: Hurtighed og specialisering.

»Vi ser oftere og oftere, at det er bloggerne, der kommer først med nyhederne eller er dem, der sætter en dagsorden. Det skyldes, så vidt vi ser det, at bloggerne er meget specialiserede. Nogen skriver om it på et meget højt og samtidig smalt niveau, og andre blogger om roser på et fagligt niveau, hvor de etablerede ikke kan være med,« siger journalist Rene Hjetting fra PressWire.

Nu kan man selvfølgelig sige, at der ikke er noget nyt i det (jeg har selv fået en del e-mails fra pressefolk i forskellige startups på baggrund af min engelske blog), men Presswires måde at gøre det på, synes jeg virker rigtig fornuftig.

Så nu har jeg tilmeldt mig med mine kategorier, så må vi jo håbe, at der bliver annonceret noget spændende 🙂

Hvis du er blevet interesseret, kan du også oprette dig som blogbruger hos Presswire.

Kategorier
Borgerjournalistik Distribution Journalistik Tendenser

Jordskælv: Twitter slår medierne på hurtighed

Jens Jørgen Madsen (der var så flink at nævne vores manifest på journalisten.dk) har tippet mig om historien om, at Twitter har slået de traditionelle medier i dækningen af jordskælvet i Kina. Slået på hastighed, forstås:

News of the deadly catastrophe reached Twitter devotees such as blogger Robert Scoble in San Francisco even before the massive temblor, which killed more than 12,000 people in Sichuan province, was reported by news organizations and the earthquake-tracking US Geological Survey.

“Several people in China reported to me they felt the quake while it was going on!,” Scoble wrote in his popular Scobleizer blog.

Twitters are abbreviated text messages that can be instantly posted on online bulletin boards and personal websites and sent to the mobile telephones of selected friends.

They were at the forefront of a gush of quake pictures and video swiftly posted online via services such as Yahoo’s Flickr, Google’s YouTube, and French entrepreneur Loic Le Meur’s fledgling Seesmic, which has been called the “Twitter of video.”

Twitter reportedly became a source of information for major news organizations covering the China earthquake.

“This event has the potential to bring mainstream media into the Twitter world,” Alec Saunders wrote in his Personal Soapbox blog.

Helt almindelige mennesker har altså skrevet på Twitter om jordskævlet, og der har de traditionelle medier slet ikke kunne følge med.

Hellere lille og rap end stor og…
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke synes, at Twitter er særlig velegnet til samtaler, men her ser vi Twitters styrke: Hurtighed og en stor skare af mennesker, som er på tjenesten, hvad enten de selv skriver på Twitter eller blot følger med i strømmen for at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mikrotjenesten Jaiku overhalede de traditionelle medier på hastighed, da der var bombealarm på Høje Taastrup station.

Kan jordskævlet i Kina være, som der står i artiklen hos Yahoo News, dén begivenhed, som får mikromedierne (som fx Twitter og Jaiku) ind på mainstreamscenen? Jeg tror i hvert fald, vi er ved at være der.

Kategorier
Tendenser

Google på vej i Metro Internationals bestyrelse

MediaWatch har en interessant historie om, at Google er på vej ind i Metro Internationals bestyrelse.

Det er næppe uventet, at Google engagerer sig i et mediehus, men det overrasker mig lidt, at det er Metro, der ikke – i hvert fald ikke på vore breddegrader – er kendt for en stor tilstedeværelse på nettet.

I samme åndedrag kan nævnes, at MediaWatch også skriver, at Metro Internationals administrerende direktør Per Mikael Jensen forudser en massiv bladdød i Danmark:

“I gamle dage kunne dagbladene bare afskærme og forsvare deres marked, men du kan ikke bare ringe til Facebook og bede dem om at holde sig væk,” siger han. Han mener bestemt ikke, at avisbranchen har set det værste endnu, men er dog samtidig af den opfattelse, at der er for tidligt at skrive avisernes gravskrift.

Han mener, at der kun er én landsdækkende avis tilbage her i landet om 20 år. Spændende bud.

Kategorier
Profileret Tendenser

Twitter dur ikke til samtaler

Flere og flere taler om det, og flere og flere bruger det: Twitter.

De fleste beskriver Twitter som en mikroblogtjeneste, hvor man via sin mobiltelefon, browser eller instant messaging-klient (for eksempel Google Talk) for eksempel kan skrive, hvad man laver lige nu, eller hvilke tanker man gør sig, hvad enten det er om livet, sit arbejde, sin hobby eller noget helt fjerde.

Der er bare det ved det, at Twitter slet ikke er en mikroblogtjeneste. For en central del af begrebet “blog” er dialogen, og den har Twitter ikke.

Det har en tjeneste som Jaiku derimod. Her kan man kommentere på hinandens “mikroindlæg” (max. 140 tegn), og så kører samtalen. På Twitter kan man svare hinanden ved at skrive “@” efterfulgt af vedkommendesbrugernavn. Så hvis du for eksempel vil skrive et svar til mig, skal du skrive “@larskjensen: blah blah blah”.

Men den feature holder ikke. For hvis du nu vil svare på noget, jeg har skrevet, og jeg når et poste et nyt mikroindlæg, inden du får skrevet dit svar færdig, ja så tror Twitter, du henviser til mit seneste mikroindlæg, som i teorien kan omhandle noget helt andet. Og så går samtalen i stykker.

Jaiku har samtalen i centrum
På Jaiku er det mere logisk. Det fungerer fuldstændig som på en blog: Et indlæg øverst, og så kommer kommentarerne i kronologisk rækkefølge med de ældste først.

Jeg har hældt lidt af min frustration over Twitter ud på netop Jaiku (lige her), hvor du kan se, at der faktisk kører en samtale. Det ville aldrig kunne lade sig gøre på Twitter i en så overskuelig form.

Min ven og blogmakker på Online Minds, Kim Elmose skrev for noget tid siden en artikel om Jaiku og Twitter til “Magasin”-tillæget til Politiken. Og hvad gjorde Kim? Han efterlyste selvfølgelig pointer til sin artikel på Jaiku. Også det, kom der en snak ud af.

Heller ikke det ville kunne lade sig gøre. Kim ville have haft svært ved at samle op på alle svarene og det ville blive et virvar af mikroindlæg. På Jaiku ligger de pænt i rækkefølge efter hinanden.

Dit liv i ét feed
En anden ting Jaiku har er muligheden for at tilføje RSS-feeds. Det vil sige, at du automatisk kan tilføje feeds med for eksempel dine Flickr-billeder, dine del.icio.us-bogmærker, den musik du hører på last.fm, indlæg fra din(e) blog(s) og så videre og så videre. Kort sagt kandu tiføje alt, der har et RSS-feed.

Med andre ord kan din Jaiku-profil altså blive en form for “life feed”, som en anden Jaiku-bruger (navnet er desværre væk lige nu, sorry!) kaldte det. For eksempel har du et RSS-feed på Kims online liv her.

Hvad er det så, Twitter har, som gør, at det er det, de fleste snakker om og bruger? Publikum. Kvantitet. Og så at de var først.

Derudover hjælper det heller ikke Jaiku, at man stadig er på invitations-basis (det vil sige, man skal have en invitationskode for at kunne oprette sig (jeg har nogen, hvis det er)). Invitationerne blev introduceret da Jaiku blev købt af Google tilbage i oktober 2007.

Men hvor længe kan Twitter holde positionen som den største spiller på det marked? Der mangler i hvert fald et interface, der gør det nemmere og mere overskueligt at snakke med hinanden via Twitter.

For det er jo det, vi i bund og grund vil. Snakke.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Har superbloggeren Scoble solgt ud?

Robert Scoble (blogpioner, især indenfor corporate blogging, og tidligere Microsoft-ansat) er en af mine helte, da han har gjort et utroligt stykke arbejde for at få virksomheder til at blogge.

Men nu begynder der at ske underlige ting omkring ham. Hvis du, som jeg, læser TechCrunch-bloggen, så har du formentlig set indlægget om, at Scoble nu har annoncer på sin blog, skønt han tidligere har sagt, at annoncer på blogs går ud over troværdigheden.

For nogle dage siden, kunne TechCrunch så berette, hvordan Scoble nu eksperimenterer med annoncer på Twitter som er en form for statusopdateringsservice, der har vundet stor udbredelse i især USA.

Jeg synes, at der som udgangspunkt ikke er noget galt i, at en blogger har annoncer på sin blogs, så længe det ikke har indflydelse på indholdet. Men anderledes er det, når en fyr som Scoble (der tidligere har banlyst annoncer) nu pludselig har annoncer på sin blog og grisser sin Twitter-kanal til med reklamer – noget som jeg ikke kan forestille mig, at dem der følger ham på Twitter synes er særlig fedt.

Hvad mener du? Har du mindre troværdighed til Scoble nu? Og hvordan har du det med annoncer på blogs?