Kategori: Journalistik

Kategorier
Journalistik Tendenser

Unge journalister smutter, hvis udviklingen går for langsomt

Hos JD Lasica ser jeg et blogindlæg om, at de unge journalister overvejer at smutte fra newsrooms, hvor udviklingen er for langsom.

Det er konklusionen af en undersøgelse af 10 newsrooms:

While a certain amount of turnover is expected and normal among the youngest practitioners of any craft — in pursuit of career advancement or reflecting a simple change of heart — these messages seemed different in both volume and intensity. A majority of younger journalists (age 29 and below) in nearly every pilot seemed to us to be saying, “We’re leaving because the changes we see as necessary aren’t happening fast enough.”

Spændende, men næppe vanvittigt overraskende. Undersøgelsen “All Eyes Forward” kan hentes som PDF (164 sider).

Kategorier
Journalistik Tendenser

The Economist har succes – på papiret og på nettet

Som mere eller mindre fast læser af The Economist glæder det mig at læse, at de har succes – en succes, som aviserne skal til at lære af.

Ifølge Danske Dagblades Forening skyldes det branding:

Begrebet branding er kommet for at blive – også når det gælder aviser. Branding af et produkt eller en virksomhed skaber nemlig genkendelig, tryghed og troværdighed hos brugerne, og det øger samtidig identiteten hos medarbejder. Og det har ugemagasinet Economist forstået og taget til sig.

I løbet af de seneste ti år er The Economist blevet et af verdens få virkeligt globale mærker. Det har opnået loyalitet, indflydelse og respekt og omsætningen blev fordoblet fra 600.000 eksemplarer om ugen til mere end 1.3 millioner, alt imens economist.com har 2.6 millioner besøgende pr. måned. Driftsoverskuddet i 2007 var på 27 millioner pund (52,6 millioner dollars) på et salg på 205,5 millioner (400,7 millioner dollars).

Ingen tvivl om, at The Economist-folkene har været gode til at brande sig overfor læserne, men jeg tror i høj grad også, det har noget at gøre med, at The Economist befinder sig i en niche: Baggrundshistorier om store emner indenfor blandt andet politik, økonomi, erhvervslivet og teknologi. Og at være pokkers god til det.

Og nichemedier vil alt andet lige have lettere ved at brande sig overfor sine læsere end aviser/medier, der fungerer som mainstream/omnibus-medier, der forsøger at dække et hav af emner – et marked, der ikke mangler spillere i Danmark og ej heller på internettet.

Faktisk tror jeg fint, at der er plads til en The Economist i Danmark, der med en eller to udgivelser om ugen går bagom nyhederne og de store emner, der har været oppe at vende. Måske et marked, der kunne have interesse for Politiken?

Ingen tvivl om, at The Economist viser vejen, hvad angår succes som trykt medie. Og ja, det skal aviserne lære af.

Mit bud: Mere baggrund. Færre udgivelser. Bedre journalistik.

Men er det for tidligt for det danske marked?

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Århus Stiftstidende fik 23 borgerbilleder fra havne-branden

Jeg har villet skrive om dette i et stykke tid, men har hele tiden glemt eller udskudt det. Så nu gør jeg det, selvom det efterhånden er nogle dage siden 🙂

Den 18. juni var der, som du måske ved, brand på Århus Havn. Århus Stiftstidende bragte en artikel, hvor man efterspurgt folks billeder fra branden.

Da jeg læste opfordringen tænkte jeg, at det nok ville blive svært at få. Med jeg tog, heldigvis, fejl. For efterspørgslen resulterede i 23 billeder fra branden, som du kan se ved at klikke på “Fotogalleri:Stor brand på havnen“-linket i den højre sidebar i artiklen.

Du kan også se galleriet her (åbner i nyt vindue).

Kategorier
Journalistik Profileret Tendenser

Kan medierne lære noget af onlinespil-økonomien?

Reboot10 (i år med temaet “Free”) er nu ved at være nogle dage på afstand, og nogle tanker står klarere i hukommelsen end andre, og man kan så småt begynde at danne sig et overblik.

En ting, jeg hæftede mig ved var noget, som JP Rangaswami (som er CIO for British Telecom) talte om. Nemlig, at folk gerne vil betale penge, hvis der er nok “added value” – den helt store hurdle er så selvfølgelig at finde ud af, hvad folk derude ser som værdi.

Som eksempel nævnte han onlinespil, hvor det er gratis at deltage i spillet, mens udstyr (rustning, våben etc.) koster penge. Rigtige penge.

Vi har jo allerede hørt historierne om, hvor meget økonomisk og social kapital, der flyder i det nok mest omtalte onlinespil, World of Warcraft.

Det har fået mig til at tænke, om medierne (nok især onlinemedierne) kan lære noget her.

Altså at basispakken/adgangen er gratis, men hvis man vil opgradere og nå langt (og stå bedre overfor de andre), så betaler man. Og man betaler gerne, fordi merværdien svarer til udgiften, eller er måske bedre. Læs mere om modellen hos The Economist.

Tommelfingerreglen: Varen skal være pengene værd
Jeg er ikke nået frem til noget endnu (og jeg er næppe den eneste, der går og tænker i de baner), men det er et interessant tankeeksperiment.

Og så synes jeg også, det er rart at se, at brugerne derude rent faktisk er parate til at betale. Men merværdien skal være i top, og her tror jeg måske, at nogle onlinemedier halter. For hvorfor betale for at læse de samme Ritzau-telegrammer, som mange andre onlinemedier også bringer? Ergo må tiltaget starte hos mediet selv: Mere idéudvikling, mere kreativitet, mere originalitet.

Hvad tror du? Kan medierne lære noget af onlinespillene?

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Tendenser Vidensdeling

Reboot dag 1: Er online medieudviklingen ved at gå i stå?

Så er pulsen ved at være nede igen efter en god førstedag på Reboot med mange gode indslag (stor tak og respekt til Thomas Madsen-Mygdal for at gøre det igen-igen!) og en helt fænomenal fodboldkamp, der sendte det rigtige hold i finalen mod Tyskland 😉

Dagens sidste indslag var af en af mine helte, Dan Gillmor, der har skrevet bogen “We The Media”, der handler om græsrodsmedier og borgerjournalistik – og som er skrevet, før det blev “smart”.

Efter Gillmors talk ville jeg lige have ham til at signere min udgave af hans bog (lidt fan-boy er man vel :-)), og mens jeg står og venter på, at han bliver ledig, møder jeg Henrik Føhns, som du måske kender fra DR’s Harddisken.

Snakken falder hurtigt på dagen, der er gået, og vi bliver enige om, at selvom det har været en god dag, så har der ikke været så meget nyt under solen.

Gammel vin på….flasker
Howard Rheingold (som jeg havde hørt gode ting om via Kim Elmose) holdt en snak, der også kunne have fundet sted for to år siden. Ja, internettet er en stor ting og ja, kollaborative tiltag er rigtig gode, men vi kom ikke rigtig så meget dybere.

Gillmors snak var god, men pointerne og historierne var de samme som før, som Jesper Laugesen (fra laugesen.org) åbenbart også synes. Det skal dog ikke være et argument for, at du ikke læser Gillmors bog, hvis du ikke allerede har gjort det! 🙂

Så spørgsmålet er, som jeg også talte med Føhns om:

Er vi – altså os som personer – nået til “the forefront” af medieudviklingen på internettet (ikke så sandsynligt), eller står udviklingen mere eller mindre stille i øjeblikket (mere sandsynligt)?

Og værre endnu:

Er online medieudviklingen (især hvad angår sociale medier) ved at gå i stå?

Ikke at der nødvendigvis er noget galt i det, enhver udvikling vil jo forløbe med varierende hastigheder, men jeg synes der var påfaldende mange pointer fra “de store”, som man havde hørt før.

Anyway, i morgen venter den anden og sidste dag på Reboot, hvor jeg blandt andet skal høre om “open web“, Jyri Engeström (der har grundlagt mikroblogtjenesten Jaiku) har en snak, og Chris Messinas indslag må jeg bare ikke gå glip af!

Så talleyho! I morgen venter endnu en dag 🙂

Du kan stadig følge Reboot10, som jeg skrev i mit tidligere indlæg.

Kategorier
Journalistik

8 mio filantrop-dollars skal give aviserne succes på nettet

Ifølge New York Times har filantropen Leonard Tow givet 8 millioner dollars til to journalistikskoler for at finde ud af, hvordan aviserne kan få succes på nettet.

Der er tale om 5 millioner dollars til Columbia University’s Graduate School of Journalism og 3 millioner dollars til The City University of New York’s Graduate School of Journalism.

“I’m really worried about the print-journalism side of the business,” said Mr. Tow, 80. “There’s so much contraction of employment going on; every day you pick up the paper and this chain or that chain has laid off another 10 percent, and we’re watching advertising support slowly disintegrate.”

Læs hele artiklen, hvor du også kan læse, hvordan de to skoler vil bruge pengene.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Good news, everyone: Journalisthøjskolen vil vænne de studerende til online-journalistikken

Der sker ting og sager på Journalisthøjskolen. I hvert fald har man nu indset, at fremtiden er digital for nye journalister:

“Flest studerende er interesseret i de klassiske medier, selvom de selv mest bruger nettet og gratisaviser. Det udvikler sig selvfølgelig gennem uddannelsesforløbet, men den klassiske journalistik er generelt i højsædet”, siger Anne-Marie Dohm, der er rektor på Journalisthøjskolen.

Denne holdning skal ændres, hvis journalisterne skal være rustet til fremtidens medielandskab. Derfor etablerede Journalisthøjskolen sidste sommer en ny strategi for undervisning i online-medier.

“Målet er, at alle nyuddannede skal forlade Journalisthøjskolen med grundlæggende digitale kompetencer. Heraf skal en del have specialviden i online-journalistik på et niveau, der gør at de kan være innovative og udvikle online fortællemåder. Online-medier kan andet end at lave hurtige nyheder, selvom det oftest bliver brugt sådan. Det er for eksempel et fantastisk feature-medie”, siger Anne-Marie Dohm.

Jeg er enig. Især i, at netmediet er meget mere end hurtige nyheder og er oplagt til features.

Jeg har i lang tid ønsket mig, at Journalisthøjskolen ville gøre netop dette (netmediet har jo i den grad etableret sig), så det er kærkomment. Nu kan man fra skolens side tage revanche over, at man ikke indførte obligatorisk omgang med nettet, da man reorganiserede starten af journalistuddannelsen for nylig.

Jeg glæder mig til at læse mere om det nye tiltag på Journalisthøjskolen, god vind!

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

Vi ser et skift mellem medieplatforme, ikke medieudbydere

(Bemærk: Hvis du i forvejen følger nyheder mere på nettet end i avisen og følger medieudviklingen, vil der ikke stå noget nyt i dette indlæg for dig.)

“Hvis vi bare laver en bedre avis, så kommer folk tilbage og begynder at købe aviser igen, og faldet i oplaget vil blive standset.”

Det er ud fra den slutning, at danske aviser i øjeblikket går og grubler og grubler over, hvordan de atter kan få gang i oplaget og – i sidste ende – tjene flere penge.

Den antagelse indeholder dog en fatal fejl. At man tilsyneladende tror, at det er de andre aviser (især gratisaviserne) der har snuppet læserne. Altså at de er flyttet til andre udbydere af samme form for indhold på samme platform, papiret.

Men sådan er det ikke. Folk skifter ikke fra avis til avis, men fra avis til nettet. De skifter platform, ikke udbyder. At nogle så formentlig skifter udbyder, mens de skifter platform (for eksempel fra Berlingske-aivsen til Politiken.dk) kan jo ikke udelukkes.

Indser man dette, er konklusionen klar:
Folk kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi vi laver bedre aviser. Det er muligt, at man kan trække gode læsertal ved at have gode historier at slå på, men det er kortvarigt.

Avisen får baghjul
Internettet er avisen langt overlegen på flere punkter, og det er folk ved at indse. Det er for eksempel muligheden for at sende links til artikler, at en artikel bliver liggende på samme adresse, at man kan komme direkte fra sin yndlingsblog til de artikler, der linkes til.

Nettet giver avisen endefuld på især to punkter: Hypertekst og hastighed.

Dette er langt fra nyt, men det er nu, det rammer bredt. De danske netaviser har oprustet så længe og er nået så langt, at de faktisk, i læsernes øjne, er fuldbyrdede konkurrenter til deres trykte kolleger. Og læserne vælger nettet, blandt andet på grund af hypertekst og hastighed:

“Jeg kan læse artiklen lige nu i denne fem minutter lange pause, og jeg kan på få sekunder sende den videre til dem, jeg tror, vil være interesserede”.

Med papiravisen skal du enten overrække artiklen fysisk eller scanne artiklen ind, hvis du vil dele den. Og det er for besværligt.

På ekstrabladet.dk har du måske opdaget en “Bookmark”-knap. Her kan folk tilføje den pågældende artikel til for eksempel Facebook og del.icio.us.

Her viser statistikken, at der i gennemsnit hver dag i måneden bliver bookmark’et cirka 100 ekstrabladet.dk-artikler på de tjenester, primært Facebook og MSN Live. Det synes jeg er ret pænt, når man tager i betragtning, at funktionen aldrig er blevet beskrevet og ikke ligger det bedste sted i artikelskabelonen.

Så folk vil altså gerne enten dele artiklerne med deres venner eller have dem gemt som favoritter, de gerne vil kunne finde tilbage til.

Og på nettet er det nemt. Det kan gøres med få klik.

Samtidig er det også nemmere for journalister at binde en bestemt artikel sammen med ældre/samtidige artikler om samme emne, så læseren får et bedre overblik. På papir er man nødt til at referere tidligere artikler, som for eksempel “Som X skrev i sidste uge…”. På nettet er der kun et klik mellem de nuværende og den artiklen fra sidste uge.

På grund af alt det ovenstående og mange andre grunde, er netartikler mere indbydende og nemmere at have med at gøre end avisartikler. Og derfor fravælger folk papiravisen til fordel for netavisen.

Og derfor må man spørge sig selv, om folk overhovedet vil, eller kan, vende tilbage til avisen, når de har lavet skiftet til nettet. Jeg tvivler.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Net-TV Nyheder Profileret Tendenser

YouTube lancerer nyhedskanal

Spændende. YouTube lancerer en nyhedskanal, læser jeg på Journalisten.dk (tak til Jens Jørgen Madsen for tip på mail) – YouTube har også et blogindlæg om det:

The new media revolution has been changing the media landscape for several years now, and we’ve had a front row seat to the action here at YouTube. People around the world have been using YouTube to report on the events and issues affecting their lives, shedding light on stories that might otherwise not be told and offering new perspectives on events covered by the traditional media.

Den nye kanal hedder “Reporter”, og alle kan blive reportere. Du skal blot ændre din YouTube-profil til “reporter”:

If any of this sounds like you, simply go to the Channel Info page within My Account, click “Change channel type” and select “Reporter” from the pull-down menu. Soon, we’ll start surfacing Reporter channels on their very own browse page under the Channels tab, so it will be much easier to find news content on YouTube.

Jeg tror måske, at jeg vil oprette en ny “reporterprofil” på YouTube, da jeg simpelthen uploader for mange klip, som ingen værdi vil have for YouTube som nyhedsformidler 🙂

Skal konkurrere med CNN
Det bliver interessant at følge YouTube Reporter, der uden tvivl er en konkurrent til CNN’s iReport, som både Kim og jeg har skrevet om tidligere.

Jeg har umiddelbart ikke noget indtryk af, hvordan det går med iReport, men har ikke hørt det omtalt nogle steder som en dundrende succes. Så det bliver spændende at se, om YouTube kan få det til at hænge sammen med brugergenereret nyhedsformidling.

Hvis der er nogen, der kan, så må det da være YouTube.

Opdatering:

Kategorier
Journalistik

Lever Pressenævnet i 1990?

Med underkæben i gulvhøjde læser jeg Journalisten.dk’s artikel “Journalistens redaktør skeptisk over for kendelse“.

I den står at læse:

Pressenævnet vurderer, at det af hensyn til nye læsere var godt, at Journalisten.dk indarbejdede rettelsen, men Journalisten.dk burde også af hensyn til læsere af den oprindelige artikel have bragt en nyhed om, at Journalisten.dk havde foretaget rettelsen med samme placering som den oprindelige artikel. Kun fordi praksis for, hvordan man skal foretage rettelser på nettet ikke tidligere har været klar, slipper Journalisten.dk for kritik i denne omgang.

Mener man det seriøst? Åbenbart, ja:

»For fremtiden vil det være sådan, at journalister og netaviser nu har mulighed for at vide, hvordan rettelser skal foretages. Derfor kunne man forestille sig, at hvis der kommer en ny sag, hvor man har gjort det på samme måde, så kan man ikke påstå, at praksis har været uklar, og så vil Pressenævnet kunne udtale kritik,« siger højesteretsdommer Thomas Rørdam, der har været med til at behandle sagen.

Jeg kan (måske!) se det fungere i aviser, men på nettet? Heldigvis står Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, da også skeptisk overfor dommen, og det samme gør Politiken.dk’s nyhedschef, Christian Lindhardt:

»Jeg tror ikke, at Pressenævnet har overvejet, hvad det vil sige at give rettelsen samme placering som artiklen. Nogle tophistorier ligger på i to minutter. Andre ligger på i to timer. Der er en masse ting, der gør, at man ikke kan sige, at den skal have samme placering. Jeg tror, at det ville være godt, hvis Pressenævnet fik lidt mere erfaring med, hvordan netmedier fungerer.«

Sådan.

Jeg er helt enig med både Lindhardt og Elkjær. Det ville klæde Pressenævnet at træde ud af 1990 og erkende, at der altså er store forskelle på netmedier og trykte medier.

Det bliver spændende at se, hvordan sagen udvikler sig.