Kategori: Journalistik

Kategorier
Journalistik Tendenser

Har journalist-uddannelserne medskyld i, at IT Factory kunne fuske så længe?

På et tip fra Karin Høgh sidder jeg i skrivende stund og ser et program på TV 2 News med Ole Krohn og Stig Ørskov.

Stig Ørskov fremførte blandt andet argumentet, at erhvervsjournalistik aldrig har været prioriteret særlig højt her i Danmark, blandt andet har Journalisthøjskolen aldrig prioriteret erhvervsjournalistik særlig højt. Derfor har IT Factory og Stein Bagger fået lov at fortsætte deres fordækte forretning så længe.

Og det kan jeg kun give ham ret i. Da jeg gik på Journalisthøjskolen, og det er altså ikke lang tid siden (2003-2007) var der ikke meget erhvervsjournalistik på programmet. Og det er jo påfaldende, at ingen af de andre it- og erhvervsjournalister herhjemme tilsyneladende har sat spørgsmålstegn ved IT Factorys imponerende tal men bare slugt de gode historier.

Dorte Toft, derimod, udviste sund skepsis og blev ved med at grave i IT Factory — og det er blandt andet det arbejde, vi ser høsten af i disse dage.

Er det muligt, at IT Factory-sagen var blevet oprullet tidligere, hvis erhvervsjournalistikken (med en kritisk tilgang til stoffet) havde et større fokus på uddannelserne? Det er svært at tro andet.

At Danmark er så relativt tilbagestående hvad angår online journalistik (dybe links-debatten, mangel på interaktivitet, flermedialitet, etc.) kan jo også skyldes, at blandt andet Journalisthøjskolen tilsyneladende har kigget den anden vej og uddannet journalister til aviser og TV, mens nettet har udfoldet sig med buldrende fart.

Journalisthøjskolen er nu, endelig, begyndt at sætte fokus på de nye medier (ikke mindst takket være Kristian Strøbechs ihærdige arbejde), nu mangler vi bare at få erhvervsjournalistikken op på højde med følelsespornoen (ja, undskyld udtrykket, men det er det altså), der trives på bedste vis på Olof Palmes Allé i Århus Nord.

Kategorier
Journalistik

Skal du finde noget på politiken.dk? Så brug Google

Da jeg for et stykke tid siden var på besøg på Journalisthøjskolen for at tale om nye medier, skulle jeg vise et kort, som Politiken havde lavet.

Jeg kunne ikke finde kortet ved at søge på politiken.dk, og i stedet fandt jeg det ved at søge via Google.

Nu ville jeg lige teste, om søgefunktionen på Politikens netavis egentlig gør det, den skal. Prøv en søgning på “skyderier københavn” på politiken.dk:

Søgningen gav ingen resultater

Så prøver vi samme søgning på Google, denne gang med “site:politiken.dk” inkluderet for at indikere, at vi kun vil søge på politiken.dk:

Resultaterne 1 – 10 ud af ca. 1.230 fra politiken.dk for skyderier københavn.

Google er med andre ord langt bedre til at finde indhold på politiken.dk end Politikens egen søgemaskine. Det ville jeg måske lige notere mig, hvis jeg arbejdede med teknikken på politiken.dk.

Kategorier
Journalistik

DR’s Harddisken om Google News vs de danske dagblade

Hos Kim Elmose ser jeg, at DR’s Harddisken har taget fat på Google News.

Du kan blandt andet høre Googles danske chef, Peter Friis, tale om, at Google netop ikke kapitaliserer på de danske mediers indhold, men i stedet driver ny trafik til medierne, så de kan kapitalisere på det. Google tjener ikke penge på Google News, men det kan de danske medier komme til ved at få mere og bedre trafik.

Michael Arreboe fra politiken.dk medvirker også, hvor han siger, hvorfor Politiken ikke vil være med i en dansk Google News. Et argument er blandt andet, at Google skal bevise, at de kan drive trafik, og at Google skaber en platform, de kan kapitalisere på.

Lyt til udsendelsen her.

Kategorier
Journalistik Tips

Her er familien Baggers blog

Mange medier har nævnt den, men få har formået at linke til den. Familien Baggers blog, skrevet af familien til den forsvundne Stein Blogger.

Hvis du vil læse familiens blog direkte fra hestens mund, kan du gøre det på familienbagger.blogspot.com.

Jeg måtte forbi hardwareonline.dk’s forum for at finde linket.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Kære Søren Dilling: Nej, Facebook har ikke lanceret en browser

Jeg kan næsten ikke tro det, men research er åbenbart nogle gange en by i Rusland. Således skriver Søren Dilling fra Politiken følgende i artiklen “Facebook spreder sine fangarme“:

Nu kan du snart se, hvem dine venner på Facebook er venner med på andre sociale netværk og se, hvad de foretager sig der.

Facebook har nemlig lanceret en browser, der kan hente data om dine venner, når de bevæger sig rundt på andre sociale netværk end Facebook, skriver bbc.uk

Nu kender jeg ikke herr Dilling, men min konklusion må være, at han ikke er helt med på, hvad Facebook Connect præcist er.

Men der er hjælp derude. For Wikipedia ved det:

Facebook Connect which was launched lately allows any website to connect to facebook to get user’s information, and friend list. This is a 2 way system where website can publish activity stories in facebook user’s news feed.

Og ja, det er, hvad Facebook er. Jeg har selv skrevet flere indlæg om Facebook Connect, som kommer frem, når man søger på Google.

Folkene bag har også selv skrevet om Facebook.

Grunden til, at Søren Dilling bruger ordet “browser” (som på dansk er et program, man bruger til at se internetsider med, fx Internet Explorer, Firefox eller Safari) er, at BBC News bruger ordet i den artikel, som Dilling citerer — men ikke linker til. Her står der:

Facebook rolls out site browser

Facebook has thrown the switch on a system that lets users browse other sites via the networking portal.

Called Connect, the system lets Facebook members use their login credentials to access other websites.

Søren Dilling skulle altså bare have læst artiklen ordentligt — og slået ordet “browse” op:

browse verbum <-s, -d, -d, browsing>
Oversættelser

Slå op [EDB] browse – Eleverne browsede efter billeder på nettet
Slå op (om bøger osv.) skimme – Hun skimmede hurtigt bogens indhold
(i forretninger) ose – De to piger cyklede ind til byen for at ose
(om køer, hjorte osv.) græsse – Landmanden lod køerne græsse på sin mark

Taget fra Ordbogen.com

Jeg må sige, at jeg finder det direkte pinligt, at vi kan have journalister, der skriver historier som disse og fuldstændig misforstår pointen.

Og hvorfor er der sådan en “dommedag nu”-stemning (fangarme?) over artiklen? Facebook Connect åbner en masse nye døre for medierne. Jeg har selv givet nogle eksempler.

Så mit råd: Lad være med at læse den artikel på Politiken, den er simpelthen for upræcis. Læs i stedet BBC News’ artikel.

Kategorier
Distribution Journalistik Tendenser

10 ting at lære fra de sociale medier og Mumbai

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan de sociale medier blæste igennem på historien om terrorangrebene i Mumbai. Kim Elmose har også et godt indlæg om især brugen af mikroblogtjenesten Twitter.

Nu har en af mine personlige helte, Mindy McAdams, samlet en liste med 10 punkter, som vi kan lære efter eksemplet med Mumbai og sociale medier. Listen bringes her, i ikke-oversat tilstand:

  1. Breaking news will be online before it’s on television.
  2. Breaking news — especially disasters and attacks in the middle of a city — will be covered first by non-journalists.
  3. The non-journalists will continue providing new information even after the trained journalists arrive on the scene.
  4. Cell phones will be the primary reporting tool at first, and possibly for hours.
  5. Cell phones that can use a wireless Internet connection in addition to a cellular phone network are a more versatile reporting tool than a phone alone.
  6. Still photos, transmitted by citizens on the ground, will tell more than most videos.
  7. The right video will get so many views, your servers might crash (I’m not aware of this happening with any videos from Mumbai).
  8. Live streaming video becomes a user magnet during a crisis. (CNN.com Live: 1.4 million views as of 11:30 a.m. EST today, according to Beet.tv.)
  9. Your print reporters need to know how to dictate over the phone. If they can get a line to the newsroom, it might be necessary.
  10. Your Web team must be prepared for this kind of crisis reporting.

Læs hele Mindys indlæg — det er vældig interessant.

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Dorte Toft: Bloggeren der væltede IT Factory

Jeg har villet skrive dette indlæg, siden IT Factory kollapsede, men har ikke haft tiden, og nu er Kim Elmose og Trine-Maria Kristensen kommet mig i forkøbet 🙂

Det handler, som du måske har gætter ud fra overskriften, om Dorte Toft, der er journalist og blogger, og som har gravet i historien omkring IT Factory over en lang årrække. Læs Dortes eget indlæg om sagen: “IT Factory – with a little help from….

Det er prisværdigt, og samtidig er det inspirerende at se, hvordan Dorte har brugt bloggen som medie. Som Kim skriver:

Dorte Tofts brug af bloggen er det første tindrende klare eksempel på en journalist, som har brugt bloggen til at få – mestendels anonyme – kilder i tale om en historie til at underbygge hendes egen sunde fornuft; nemlig spørgsmålet : “Hvor er pengene?”.

Det er rigtigt, og det har ingen andre journalister rigtig formået. Man kan håbe, der kommer flere.

Men et stort tak til Dorte for det ihærdige stykke arbejde, hun har ydet og stadig yder – og for hendes forstående af medier — især de nye medier. Respekt.

Kategorier
Journalistik

Lisbeth Knudsen lægger avisklummer online og kalder det en blog

Stor respekt til Lisbeth Knudsen, som gør et stort stykke arbejde for nye medier herhjemme — men blogger, det kan man ikke kalde hende.

Tag for eksempel hendes seneste indlæg, “Mumbai – angreb skaber nye medier“. Hvor mange links kan du tælle i teksten?

Der er ellers nok at linke til:

Altsammen ting, som Lisbeth Knudsen nævner i sit indlæg, men uden at linke.

Dog skal det siges til hendes forsvar, at hun har en god pointe til slut:

For medierne giver begivenheden anledning til en anden analyse, som handler om, hvordan vi sikrer troværdighed og kildekritik i vores indhold, når begivenhederne skal rapporteres fra minut til minut, og vi bruger anonyme nyhedsleverandører fra de sociale medier som kilder. Vidste vi det ikke før, så viser Mumbai-aktionen os til gengæld, at de sociale medier nu spiller en ikke ubetydelig rolle i nyhedsformidlingen i en katastrofesituation, og vi kan ikke undvære dem.

Men det betyder stadig ikke, at “Chefredaktørens klumme” kan kalde sig “Chefredaktørens blog”.

Kategorier
Journalistik

Digitale Publicister – foreningen uden hjemmeside

Som svar på en intern henvendelse blev jeg, lidt tilfældig, opmærksom på en forening, der bærer navnet “Digitale Publicister”.

Jeg har, selvom jeg vel er digital publicist med denne blog, aldrig hørt om den forening, og besluttede mig derfor for at søge efter dem på nettet.

Det førte til, at jeg faldt over deres hjemmeside, www.digitalepublicister.dk, men de gode mennesker i foreningen har tilsyneladende for travlt med at publicere digitalt andre steder:

Velkommen til Digitale Publicisters hjemmeside. Her vil du fra medio april 2008 kunne finde flere oplysninger om Foreningen, der blev stiftet 27. marts 2008 med henblik på først og fremmest at varetage de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser.

Det vil sige, at de snart er otte måneder efter deres egen deadline med hjemmesiden. Det må siges at høre til i den pinlige ende.

Med udgangspunkt i den igangværende debat om dybe links (søg blot på Google Blog Search – hele verden griner af os, blandt andet Jeff Jarvis) er det spændende at se, hvordan Infomedia og Danske Dagblades Forening vil varetage “de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser”.

Hvis du absolut vil vide mere om foreningen, så har Danske Dagblades Forening en artikel fra 27. marts 2008 om foreningen.

Opdatering @ 11:45:
I april 2008 skrev eJour en kort note om oprettelsen af Digitale Publicister:

Forening for ‘publicister’
Selv om vi allerede har FDIM (Foreningen for Danske Internet Medier), har foreningsglade folk i Danske Dagblades Forening fundet, at der er behov for endnu en forening og har 27. marts stiftet Digitale Publicister. Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog er en publicist en “person, der skriver i tidsskrifter og blade, udsender (aktuelle) pjecer” o.lign.

Til formand er valgt Infomedias adm. direktør Anders Lassen. Mere i DDFs nyhedsbrev 28. marts. I en Børsen-artikel 26. marts (kun for abonnenter) peges på interessemodsætninger mellem de to foreninger FDIM og den ny DP, bl.a. at de ser forskelligt på søgemaskiners linking til stof på netmedierne. (#)

Kategorier
Journalistik Tendenser

Et nyt begreb indenfor betalt journalistik: Crowdfunding

Du kender muligvis begrebet crowdsourcing, hvor man tager et spørgsmål eller en opgave og deler den ud på en gruppe folk.

Via Dan Gillmors blogindlæg finder jeg Mark Glasers indlæg om crowdfunding. Han spørger, om det kan redde journalistikken.

Crowdfunding går i al sin enkelthed ud på, at en gruppe mennesker, et crowd, donerer penge, funding, til en historie. Som eksempel nævner Glaser Spot.us. Han forklarer, hvordan Spot.us fungerer:

  1. Anyone can come up with a “Tip” or story idea they’d like to see covered. People can “pledge” money toward that story.
  2. Freelance journalists can sign up to cover those story ideas or pitch their own stories, attaching a cost to writing the story.
  3. Once a story has a journalist attached to it, people can donate money to help fund it (but no one can give more than 20% of the total cost of the story).
  4. When the story has full funding, the journalist writes the story, and a fact-checker is paid 10% of the funding to edit and check it.
  5. Before the story is posted, news organizations have a chance to get exclusive rights to the story by paying the full cost, which is given back to the donors. Otherwise, the story is posted online and any news organization can run the story for free.

Det lyder jo unægteligt interessant, selvom jeg godt kan have mine bange anelser overfor, hvorvidt folk vil lægge penge for en historie, inden den overhovedet er skrevet — især når man tager i betragtnig, hvor svært det er at få folk til at betale for artikler, der allerede er skrevet.

Men et spændende projekt, som det bliver interessant at se, hvordan det går.