Kategori: Distribution

Kategorier
Distribution Radio

Er DAB død?

Foto: Skylar Kang / Pexels [Fotografi er tilføjet til artiklen efter dens udgivelse]

DR savner konkurrence på DAB-radio, skriver Berlingske.dk:

Hvis DAB radioen skal ramme bredt blandt danske radiolyttere, så skal konkurrencen øges, mener DRs mediedirektør.

DR sendte sidste år 16.478 færre timers DAB-radio end året før, alligevel mener DRs mediedirektør, Lars Grarup, at de kan hive tallet op igen.

”Det er vores intention, at tallet skal vendes igen. Jeg mener, at DAB er fremtidens radio, så derfor kommer vi også til at satse mere der,” siger han til Business.dk

Det tror jeg, han er relativ alene om at mene.

For hvorfor skal man kaste sig over DAB-radio, når alle kan lave radio på internettet. Vi har på det seneste set to nye tiltag med radio på internettet – dels en flok, der vil udfylde hullet i DRs public service og en gruppe tidligere DR-ansatte har startet deres egen internetradio for at forny og bevare radiomontagen.

På internettet er der noget nær fri båndbredde, og det er nemt at få fat i lyttere, enten ved at lave en hjemmeside eller tilmelde sig Apples iTunes – begge steder kan folk vælge om de vil høre udsendelsen nu, eller om de vil vente til et mere passende tidspunkt.

DAB tilbyder intet af det. DAB fungerer som almindelig radio, det er bare digitalt. Det er stadig broadcasteren, der bestemmer, hvornår du skal være hvor, hvis du vil lytte med.

Og det tror jeg personligt ikke, at der er den store fremtid i.

Opdatering:

  • MediaWatch har også en artikel, hvor afgående sekretariatsleder Christian Kjeldsen fra DAB Digital Radio Danmark har lagt en kommentar som svar til mig
Kategorier
Borgerjournalistik Distribution Journalistik Tendenser

Jordskælv: Twitter slår medierne på hurtighed

Jens Jørgen Madsen (der var så flink at nævne vores manifest på journalisten.dk) har tippet mig om historien om, at Twitter har slået de traditionelle medier i dækningen af jordskælvet i Kina. Slået på hastighed, forstås:

News of the deadly catastrophe reached Twitter devotees such as blogger Robert Scoble in San Francisco even before the massive temblor, which killed more than 12,000 people in Sichuan province, was reported by news organizations and the earthquake-tracking US Geological Survey.

“Several people in China reported to me they felt the quake while it was going on!,” Scoble wrote in his popular Scobleizer blog.

Twitters are abbreviated text messages that can be instantly posted on online bulletin boards and personal websites and sent to the mobile telephones of selected friends.

They were at the forefront of a gush of quake pictures and video swiftly posted online via services such as Yahoo’s Flickr, Google’s YouTube, and French entrepreneur Loic Le Meur’s fledgling Seesmic, which has been called the “Twitter of video.”

Twitter reportedly became a source of information for major news organizations covering the China earthquake.

“This event has the potential to bring mainstream media into the Twitter world,” Alec Saunders wrote in his Personal Soapbox blog.

Helt almindelige mennesker har altså skrevet på Twitter om jordskævlet, og der har de traditionelle medier slet ikke kunne følge med.

Hellere lille og rap end stor og…
Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke synes, at Twitter er særlig velegnet til samtaler, men her ser vi Twitters styrke: Hurtighed og en stor skare af mennesker, som er på tjenesten, hvad enten de selv skriver på Twitter eller blot følger med i strømmen for at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan mikrotjenesten Jaiku overhalede de traditionelle medier på hastighed, da der var bombealarm på Høje Taastrup station.

Kan jordskævlet i Kina være, som der står i artiklen hos Yahoo News, dén begivenhed, som får mikromedierne (som fx Twitter og Jaiku) ind på mainstreamscenen? Jeg tror i hvert fald, vi er ved at være der.

Kategorier
Distribution

FDIM snart klar med nyhedsbrev-statistik – men kan vi bruge det til noget?

FDIM logo

Hos MediaWatch ser jeg, at FDIM er på vej med statistik for nyhedsbreve, altså dem, der bliver leveret per e-mail:

Nyhedsbreve er – med en daglig “reach” på omkring 50 % af den danske befolkning – en interessant medietype. Nyhedsbreve anvendes af næsten alle etablerede medier og fungerer både som trafikgeneratorer og som selvstændige annoncemedier.

Det lyder jo meget godt. Men kan vi bruge de tal til noget? Og vil de blive præcise nok? Jeg har hørt, at det er blevet alt for svært at lave statistik, efter de fleste mailprogrammer (og webmail-applikationer som Gmail og Hotmail) automatisk blokerer billeder – tidligere var det tricket, at man så kunne gøre statistik på hvor mange gange, det billede blev vist.

Jeg tænkte lidt, at nu har FDIM fundet en ny måde at gøre det på. Men det, lyder det ikke til, man har:

Det centrale begreb i den nye måling bliver antallet af aktive modtagere – dvs. det antal emailadresser som et givent nyhedsbrev rent faktisk bliver leveret til.

Antallet af aktive modtagere vil på denne måde dokumentere hvor mange der har haft “opportunity to see”. Ligesom gratisaviser kan fortælle hvor mange aviser der er lagt i fysiske postkasser, vil nyhedsbrevsudgivere kunne fortælle hvor mange nyhedsbreve der er leveret til mail-inboxe.

Sensationen er til at overse. Det eneste, den nye statistik gør er, hvad der varer til at tage antallet af udsendte nyhedsbrevet og fra det tal trække antallet af bounces – altså hvor der bliver svaret, at mailadressen ikke eksisterer.

Det er selvfølgelig muligt, at det viser sig, der er mere nyt under solen, når den nye statistik bliver præsenteret og taget i brug, men indtil nu lyder det ikke af så meget.