Kategorier
Journalistik

Værktøjer eller koncepter/struktur i undervisningen?

Der kører en interessant debat om, hvorvidt man skal bruge Dreamweaver i undervisningen af journalister (Mindy McAdams har også blogget om det).

Interessant i denne debat er dog dette blogindlæg af Mark Comerford, hvor han hellere vil tale underliggende struktur i stedet for værktøjer:

[…] the problem is not Dreamweaver per se but the way we tend to concentrate on particular pieces of software instead of the underlying structures the software addresses.

Han kalder det “red button”:

We teach Red Button classes. Take a monkey and teach him that pushing a big red button gets him a banana and you soon have a happy monkey.
After a while take him to a banana warehouse. Poor monkey goes hungry. No red button to push. Unhappy monkey.

What we all to often do is teach our students how to use a particular piece of software – which red button to press.
They then go out into the real world to discover that the company they have come to has a blue button. Unhappy student.

Og her kommer konklusionen:

We need to teach the underlying concepts, the logical structures, the why more than the how. What a Content Management System is and why it is. Once they understand that then it will be (relatively) easy for them to find the right button to push, or to explain to the button pusher what they need.

Jeg er meget enig. På Journalisthøjskolen blev vi undervist meget i værktøjer, for eksempel Flash (som jeg tidligere har blogget om). Selvfølgelig blev vi undervist i storytelling-teknikker, men vi fik ikke nogen undervisning i den underliggende struktur, for eksempel hvordan hjemmeside-dokumenter er opbygget.

Content Management Systemer fik vi ingen undervisning i, jeg valgte at lave mit projekt i WordPress (dansk) og vores AGFokus-nyhedssite (hvor vi fulgte AGF i en uge) var også i WordPress, fordi en anden studerende og jeg anbefalede det.

Kategorier
Net-TV

Ulovligt at offentliggøre overvågningsvideo?

På en blog kaldet “Jonas’ blog” læser jeg, at Datatilsynet har anmeldt en butiksindehaver for at offentliggøre videomateriale fra overvågningskameraer i butikken, der viser et indbrud samt overfald på personalet, på internettet.

Det skriver Nordjyske.dk, og de skriver også om, at manden har klaget over Datatilsynet.

Det er jo lidt en penibel sag, for som bloggeren Jonas også skriver, så bruger for eksempel TV2’s Station 2-program jo også overvågningsvideoer. Jeg kan forestille mig, at grunden til, at Datatilsynet har anmeldt manden er, at gaden udenfor butikken bliver filmet.

Men det er da et emne til diskussion…

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik

Hvor er borgermediet, der dækker urolighederne?

Der sker ting og sager i København og andre byer lige nu. Biler og containere sættes i brand, kan man læse hos internetmedierne.

Men hvor er det borgerjournalistiske medie, som bruger den enorme ressource, som indbyggerne i de berørte byer udgør? Nogle personer fra Ekstra Bladets Nationen (hvor jeg også sidder) har fremstillet et Google Maps-kort over de steder, hvor der har været brande — men kortet er afhængig af politiets døgnrapporter og vil således altid være “bagefter”.

Jeg efterspørger et medie, der minut for minut følger urolighederne. Det sted, hvor jeg kan gå hen for at se, hvor der nu er ballade/uroligheder/brand. Hvor indbyggerne rapporterer ind med historier om, hvordan situationen løbende udarter sig, hvor journalisterne ikke venter på, at politiet bekræfter optøjerne.

Det kunne jeg godt tænke mig at se, og urolighederne kunne være et oplagt emne for et borgermedie. Det overrasker vel få, at der nu er ballade fjerde nat i træk…

Kategorier
Borgerjournalistik Net-TV

CNN: Nu med borgerjournalistik

Endnu et indlæg om CNN her på medieblogger. For ikke så forfærdelig langt tid siden fyrede de en medarbejder for at blogge og nu vil de prøve kræfter med borgerjournalistik skriver Stefan fra Overskrift.dk.

Det nye borgermedie hedder iReport og praler i øjeblikket af 89.944 iReports på verdensplan, heraf 915 styks den sidste måned.

Kim Elmose går mere i dybden med iReport ovre på Mediehack.

Kategorier
Journalistik

CNN fyrer medarbejder for at blogge

Skørt. Via JD Lasica finder jeg Terry Heatons blogindlæg om, at CNN har fyret en medarbejder. Årsagen: Han bloggede.

Eller, det vil sige — for Chez Pazienza, som den nu forhenværende CNN-gut hedder, blev nemlig ikke fyret fordi han bloggede, men på grund af det han skrev.

According to Chez, he was terminated for violating network policy by not running what he was writing through their vetting system.

Måske CNN skulle tage at følge lidt bedre med i, hvad der sker indenfor de nye medier, og hvad det helt præcist går ud på?

Kategorier
Journalistik Mobil

Det mobile internet: Lad os tale indhold

Som du måske eller måske ikke er klar over, er der i disse dage mobilmesse i Barcelona, hvor Google Android er blevet vist frem.

En artikel på business.dk forklarer, at en af de helt store emner på mobilmessen er indhold på det mobile internet:

Internet på mobiltelefonen er blandt andet blevet interessant, fordi netop mobilt bredbånd allerede på nuværende tidspunkt er blevet en standardvare, selv om danskerne endnu mangler at tage det til sig. På Mobile World Congress-messen, har meget af opmærksomheden rettet sig mod spillere som Google, Yahoo og Facebook, selv om disse normalt ikke har været relevante i mobil-sammenhæng.

Der er vel næppe tvivl om, at der er mange store spillere, der i øjeblikket leder efter den hellige gral indenfor det mobile internet. Herhjemme har man/vi i JP/Politikens Hus en fælles mobil enhed, der sørger for at alle husets publikationer rykker på den mobile front.

Hvilken form for indhold?
Spørgsmålet er så bare, hvor fremtiden ligger. Er det via de mere eller mindre statiske (men samtidig overskuelige og hurtige at hente) sider, som vi kender nettet på mobilen nu? Eller kommer der mere “gods” på og flere features?

Jeg har set nogle eksempler på, hvordan man også kan kombinere mobiltelefonen og internettet, og det ser altså spændende ud. Og Facebook på mobilen? Det vil jeg da slet ikke afvise. Her vil folk også få en årsag til at have internettet i lommen, de kan altså fortælle deres onlinevenner, hvad de laver og uploade billeder og andet.

Jeg er i forvejen mere eller mindre afhængig af at have mobilen på internettet. Jeg tjekker dagligt min mail fra mobilen (via Opera Mini) og jeg følger også udvalgte RSS-feeds fra min N95.

Vi har for nylig fejret ekstrabladet.dk‘s 10 års jubilæum, hvem ved, om vi fejrer mobil.eb.dk om 10 år?

Kategorier
Communities

Kvinder strømmer til sociale netværk

Australske The Age har i dag en historie om, hvordan kvinder flokkes om sociale netværks-sites:

The past three months have seen an explosion in the use of social networking sites by Australians as more women join them, a new report from Nielsen Online has found.

Herhjemme kan man måske komme til at se samme tendens. I hvert fald vil Freeway have fat i kvinderne, og JP/Politikens Hus har lavet et communitysite for mødre, det såkaldte navlestreng.dk.

Måske er kvinderne i målgruppen for (danske) communitysites i fremtiden? I USA har man længe haft sites som navlestreng.dk, men nu er det måske ved at vinde indpas herhjemme.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Politiken nu også med trackback på artikler

Politikens blogredaktør, Kim Elmose, skriver på sin Mediehack-blog, at Politiken nu også har trackbacks fra blogindlæg på artikler, ligesom også Information og vi har det.

Politiken har blot valgt en anden udbyder, nemlig svenske Twingly, hvor vi og Information bruger den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk.

Du kan se eksempel på trackback-funktionen til denne artikel: Malou Aamund forlader Ny Alliance.

Tillykke til Kim og de andre med den nye funktion.

Opdatering:

Kategorier
Nyheder Tips

Fantastisk Google News Facebook-applikation

  +

Der er langt imellem dem, men de findes: De gode Facebook-applikationer.

Via eJours liste over Facebook-sider finder jeg Google News-applikationen.

Applikationen er ikke en boks på din profilside, som det ellers kendes fra Facebook-applikationer, men derimod din egen nyhedsside, baseret på hvilke kategorier, du vælger og de søgeord, du selv definerer.

Når du har applikationen installeret har du altså din helt egen Google News-forside, som er målrettet dig.

Jeg har endnu ikke fået testet applikationen nok til at kunne danne mig et 100% indtryk, og umiddelbart tvivler jeg lidt på, hvordan en RSS-junkie som mig virkelig har brug for den, men den virker genial, især fordi man kan klikke “Share” ved alle nyheder og selvfølgelig klikke sig ind på hele artiklen.

Prøv den og se, hvad du synes.

Kategorier
Journalistik Nyheder

Kristeligt Dagblad med selvstændig netredaktion

MediaWatch skriver, at kristeligt-dagblad.dk, religion.dk og kristendom.dk får selvstændig netredaktion.

Samtidig har Kristeligt Dagblad oplevet en fremgang i oplaget:

Kristeligt Dagblad har oplevet stor oplagsfremgang set over den seneste tiårige periode og læses i dag af flere end 100.000 danskere, oplyser mediehuset.

…hvilket blot understreger pointen om, at nichemedierne vil være dem, der klarer sig bedst på tryk i fremtiden, blot de husker “deres plads” i nichen og ikke går i kamp med omnibus-spillerne.