Forfatter: Medieblogger

Kategorier
Nyheder Tendenser

Har superbloggeren Scoble solgt ud?

Robert Scoble (blogpioner, især indenfor corporate blogging, og tidligere Microsoft-ansat) er en af mine helte, da han har gjort et utroligt stykke arbejde for at få virksomheder til at blogge.

Men nu begynder der at ske underlige ting omkring ham. Hvis du, som jeg, læser TechCrunch-bloggen, så har du formentlig set indlægget om, at Scoble nu har annoncer på sin blog, skønt han tidligere har sagt, at annoncer på blogs går ud over troværdigheden.

For nogle dage siden, kunne TechCrunch så berette, hvordan Scoble nu eksperimenterer med annoncer på Twitter som er en form for statusopdateringsservice, der har vundet stor udbredelse i især USA.

Jeg synes, at der som udgangspunkt ikke er noget galt i, at en blogger har annoncer på sin blogs, så længe det ikke har indflydelse på indholdet. Men anderledes er det, når en fyr som Scoble (der tidligere har banlyst annoncer) nu pludselig har annoncer på sin blog og grisser sin Twitter-kanal til med reklamer – noget som jeg ikke kan forestille mig, at dem der følger ham på Twitter synes er særlig fedt.

Hvad mener du? Har du mindre troværdighed til Scoble nu? Og hvordan har du det med annoncer på blogs?

Kategorier
Journalistik Nyheder Tendenser

Jubii vil producere journalistik: “Vi har ikke formået at vokse sammen med markedet”

Der sker ting og sager hos Jubii.

24. april kunne MediaWatch skrive, at Jubii ville relancere med færre partnere og bedre universer, og i dag står at læse, at Jubii nu vil være nichemedie – og blandt andet »springe ud som en egentlig producent af journalistisk indhold«.

Det bliver spændende at se, hvad Jubii-folkene har gang i. Ifølge MediaWatch drejer det sig om forskellige mere eller mindre offentligt kendte projekter:

Ud over en redefinering af selve søgefunktionen skal Jubii være et rigtigt medie med journalistisk indhold. Det skal ske i en række undersider under hvert deres navn. Det første, kvindesitet Amine.dk, er allerede lanceret. Derudover ventes et tilsvarende site for mænd, et gossipsite og to tilsvarende sites, som Jubii holder hemmeligt.

Hvert site bliver selvstændigt med sin egen redaktion. Interessant.

Jubiis direktør erkender, at man ikke har fulgt med:

»Vi må jo indrømme, at vi ikke har formået at vokse sammen med markedet, og at jeg i den tid, hvor internettet er vokset, stort set kun har skåret ned. Vi har investeret for lidt i markedet og er blevet overhalet, og det er ikke tilfredsstillende,« siger Peter Lundsgaard til Berlingske.

Det er jo næppe satsninger, som Jubii er alene om. For eksempel har JP/Politikens Hus lanceret communitysitet Navlestreng.dk for mødre, og boligmagasinet Decorate.dk er på vej, pt. med en Udviklingsblog.

Og når man læser i det seneste nummer af eJour, at nogle nichesites har problemer med væksten, er der god grund til at glæde sig til, hvordan markedet for nichesites herhjemme i lille Danmark kommer til at spænde af.

Jubii ønskes i hvert fald god vind herfra.

Kategorier
Net-TV

Mediehøjskolen søger underviser til net-tv

Mens jeg sidder og graver mig igennem min Google Reader (som bliver godt proppet, når man tager nogle dage uden internet, hehe) faldt jeg over dette jobopslag fra Journalisthøjskolen [se kommentar fra Ulla Krag Jespersen nedenfor] Mediehøjskolen (tidligere Gen Grafiske Højskole):

2008 er året, hvor TV på nettet for alvor har fået vokseværk, og hvor flere og flere virksomheder og organisationer ønsker at fortælle deres historie i levende billeder. Vil du være med til at sikre, at der er kompetente kræfter til at løfte denne opgave.

Vi søger en underviser til vores 4-årige bacheloruddannelse i TV- og Medietilrettelæggelse. Uddannelsen har fokus på at gøre de studerende til dygtige fortællere i de elektroniske medier ved at give dem kompetencer i produktion, redigering, dramaturgi og kommunikationsovervejelser i forhold til målgruppe og medie. Dimittenderne kommer til at arbejde som tilrettelæggere i produktionsselskaber og hos broadcastere samt i kommunikationsstillinger i såvel private som offentlige virksomheder.

Spændende. Og fedt at se, at man ikke er bange for at uddanne mennesker til kommunikationsbranchen i også private virksomheder.

Kategorier
Borgerjournalistik Journalistik Profileret Tendenser

The Economist: Trængte lokalaviser skal blive mere “intenst lokale”

I artiklen “On the brink” (som du muligvis har set blandt mine tips, som jeg deler med jer via del.icio.us) tager The Economist fat på det faldende oplag på det amerikanske avismarked.

En af pointerne i artiklen er:

Industry experts such as Lauren Rich Fine of Kent State University do not think that the Times is responding forcefully enough.

“Now is the time to beef up its business section,” she says.

Ms Fine also points out that although all newspapers are being buffeted by the internet, their ability to respond will probably depend on whether their audiences are national, metropolitan or local. The first category can afford to invest in distinctive international or business coverage, while the last can prosper by becoming “more intensely local”.

But she fears for the big metropolitan newspapers, which may find themselves trapped in the middle.

“More intensely local” kan, mere eller mindre, oversættes til “hyperlokal”, som er et begreb, som Rob Curley arbejder meget med. Altså at lokalstoffet bliver endnu mere lokalt og giver borgerne i området et sted, hvor de kan finde en masse informationer om deres lokalområde.

Du kan læse mere om Rob Curley her, hvor jeg linker til Daniel Bergsagels blogindlæg fra hans besøg hos netop Rob Curley.

Borgerne skriver avisen – ja, avisen..en trykt avis!
Rob Curley arbejder hovedsagligt med online- og mobiltjenester. Et andet eksempel er Mary Lou Foulton fra Bakersfield Californian. Her gør man det, at man ugentligt trykker en avis, finansieret af annoncer, med borgernes blogindlæg og artikler. Og det fungerer godt og kører rundt økonomisk.

Noget af det mest interessante ved Bakersfield-projektet er jo netop, at borgerne deltager på et onlineplan, og deres indhold resulterer i en gammeldags trykt avis, som bliver delt rundt — gratis, så vidt jeg husker.

Så ingen tvivl om, at Lauren Rich Fine har fat i det rigtige i The Economist-artiklen. En satsning på at blive “endnu mere lokal” betyder, at borgerne i et samfund føler sig tættere knyttet til deres lokalblad/avis. Det, kombineret med at de selv og deres venner/familie nu er repræsenteret i mediet, giver dem større købelyst, og så kan oplaget gå op.

Det samme kan, som jeg ser det, til en vis grad lade sig gøre med landsdækkende aviser, blot er det sværere at skabe et “fællesskab” omkring et medie, som det kan lade sig gøre med lokalmedier, som kan tage emner fra lokalmiljøet op.

Selvfølgelig kan et landsdækkende medie også tage et emne op, og de gør det næsten hver dag, men det er nu engang sværere at samle hele landet, end det er med et lokalområde.

Samtalen med borgerne kan, som med Bakersfield-eksemplet, sagtens foregå på nettet og give bonus på printsiden.

Kategorier
Journalistik Mobil

Nokia N95 som reporterværktøj

Som du kan læse i Kim Elmoses blogindlæg, har han brugt sin Nokia N95 8GB-mobiltelefon som reporterværktøj — i den forstand, at Kim har knipset nogle billeder af en kinesisk pro-OL demonstration.

Billederne blev, da Kim havde mailet dem til redaktionen, brugt i denne artikel på politiken.dk. Fantastisk at se en mobiltelefon, og herr Elmose (der ikke arbejder som skrivende journalist eller fotograf men som blogredaktør), træde i karakter, når der ingen fotograf var at få til opgaven.

Som jeg også har skrevet i en kommentar (som i skrivende stund afventer godkendelse) til Kims indlæg, så mener jeg ikke at det er det specifikke værktøj (i dette tilfælde N95 8GB) der er det vigtigste, mens mest, at personen med telefonen tænker i de baner, at billedet er af acceptabel kvalitet og at det er nemt at få fra telefon til nettet.

Kategorier
Borgerjournalistik Design Journalistik Nyheder

Anbefaling: eJour om nichejournalistik på nettet

Onlinemagasinet eJour (der har til huse på Journalisthøjskolen sætter i det nye nummer (hvis man da kan tale om numre på nettet?) fokus på nichejournalistik på nettet.

Jeg har endnu ikke fået læst alle artiklerne igennem, det må jeg gøre i morgen, hvor det er helligdag, og der er godt med tid, men jeg er faldt over nogle interessante artikler, for eksempel “Bladene skyder knopper“, “Nicher er klemt af ulige vilkår” og “Nicher til borgerjournalistik“.

Nu du er i gang, kan du jo også læse artiklen “Nyhedsmedier dur ikke til form“, der indledes med ordene:

En ting er af lave journalistik, altså indhold. Noget helt andet er at præsentere det på en flot og brugbar måde, i en intuitivt rigtig, nem og tilgængelig form. Det er der ikke ret mange medier, der er gode til. Og det er fjollet, at de alle skal konkurrere om at lave det bedste, mest brugbare og flotteste netsted, når ikke særligt mange af dem vil lykkes med det alligevel.

God læsning.

Kategorier
Mobil Nyheder Politik Tendenser

YouTube på dansk 5. plads

Ifølge nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM), som denne gang også har inkluderet sites, der ikke er FDIM-medlemmer, kommer YouTube ind på en 5. plads på listen over antal brugere med 1,2 millioner brugere, skriver MediaWatch.

Dermed overhaler YouTube ekstrabladet.dk (hvor jeg sidder), som ellers normalt indtager 5. pladsen på FDIMs liste over deres medlemmer baseret på trafik.

Du kan se hele listen hos MediaWatch.

Tallene er en del af en undersøgelse, som du kan læse mere om hos FDIM. Derudover er min Jaiku-buddy Anders Bendix i skrivende stund tilstede til det arrangement, hvor FDIM præsenterer tallene, og du kan følge hans mikroreportage.

Kategorier
Journalistik Tendenser

SDU-studerende har flair for teknikken

Via det seneste nyhedsbrev fra Danske Dagblades Forening finder jeg en historie på journalistforbundet.dk: “Odense-journalister er tossede med teknik“. Her står blandt andet at læse:

Næsten hver anden studerende, som afslutter journalistuddannelsen i Århus eller Roskilde ender på et af de danske dagblade. Hvis man består de afsluttende eksamener på Syddansk Universitet (SDU) i Odense, så ender man oftest med, at lave tv, radio eller videoproduktioner.

Det fremgår af en rundspørge, som DJ har foretaget blandt de studerende, der dimitterede i oktober 2006 fra de tre journalistuddannelser. Resultatet tyder på at SDU i højere grad end de andre uddannelsessteder målretter sine elever til en karriere med billeder og lyd i centrum.

Det undrer mig egentlig ikke. Også blandt de studerende, da jeg gik på Journalisthøjskolen, snakkede man om, at de journaliststuderende på Syddansk Universitet nok blev lidt mere forberedte på en flermediel hverdag end vi og de RUC-studerende gjorde.

Det fremgår dog ikke, hvor mange der kommer til at arbejde med nettet. Man kan jo sagtens få arbejde på et dagblads hjemmeside og samtidig have flair for teknikken og bruge den i sit arbejde med netavisen.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Vil du være journalist? Så fortæl mig, hvad web 2.0 er

Lasse Skjelmose har fortalt mig noget skægt: I optagelsesprøven til journaliststudiet på Syddansk Universitet var et af spørgsmålene:

Hvad er web 2.0?

Og svaret er:

Anden generation internet med sociale medier som wiki’er og netværk og andet brugergenereret indhold.

Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om den definition, men i stedet blot fortælle dig, at du kan se alle spørgsmålene på dr.dk.

Men godt at se, at de nye tendenser på nettet har fundet vej til journalistuddannelserne!

Kategorier
Journalistik

Generalforsamling i DONA – hvor var du?

I aftes var der generalforsamling i den, trods navnet, danske forening for online kommunikatører, DONA — det står for Danish Online News Association.

Kim Elmose, som nu er formand i foreningen (TILLYKKE!) havde spugt, om jeg ville være interesseret i en bestyrelsespost, og selvfølgelig var jeg det. Som sagt, så gjort.

Kim afløser Børge Kristensen, som jeg havde den fornøjelse at blive undervist af, da jeg gik på Esbjerg Mediehøjskole, hvor han underviste i, yes du gættede det, netjournalistik.

Jeg fik også talt med Ernst Poulsen, som startede DONA, og som underviste os én dag på Journalisthøjskolen — mere var der åbenbart ikke plads til at give til internettet i faget medieteori. (Men avisernes historie fik vi da styr på.)

Men det er en anden historie. I stedet vil jeg fokusere på fremmødet til generalforsamlingen. Som ikke var prangende. Langt fra.

Hullebulu, hvor var du henne?
Hvor var de journalister og andre kommunikatører, der skriver til nettet, og gerne vil udfordre mediets og tage det nye steder hen? Hvor var bare nogle af de mere end 1.000 (et tusinde!) mennesker, der abonnerer på den succesrige “DONA-liste”, hvor medlemmer og andre interesserede deler erfaringer, viden, tips og så videre? Generalforsamlingen var selvfølgelig annonceret på maillisten.

Ofte, når der er et arrangement, der handler om fremtiden for journalistikken på nettet, så står der DONA på arrangementet på den ene eller anden måde. Og her kommer folk. Men hvorfor ikke til generalforsamlingen, hvor beslutningerne om foreningen bliver taget?

Måske skyldes det, at netjournalisterne og -kommunikatørerne derude ikke kender til foreningens eksistens? Det er selvfølgelig muligt, men så er det noget, vi i bestyrelsen skal have kigget på hurtigst muligt.

Jeg skal nok stoppe formaningerne her — og sige, at det også var den første generalforsamling, jeg var til. Men ikke den sidste.

Fem mål
På generalforsamlingen blev de nye mål for DONA præsenteret (udover den nye hjemmeside, som vi alle glæder os mægtig meget til):

  • Vi vil fortsat arrangere spændende og engagerende medlemsmøder med fokus på net og intranet, i samarbejde med relevante partnere. Målet er minimum 4 møder over det næste år.
  • Vi vil arbejde for at styrke netværksdannelse blandt foreningens medlemmer. Det skal ske gennem sociale aktiviteter (fredagsbar etc), via DONA­-mailinglisten og det nye www.dona.dk, som er under udvikling.
  • Vi vil skaffe flere medlemmer
  • Vi vil skaffe flere indtægter fra salg af bannerannoncer og stillingsannoncer på dona.dk
  • Vi vil produktudvikle DONA-listen, så de enorme mængder af viden som lægges ud bliver samlet og struktureret til glæde og genanvendelse.

Allesammen punkter som jeg støtter op om.

Hvad angår punktet om flere medlemmer, ligger der her klart en udfordring. For måske er kendskabet til foreningen ikke godt nok derude? Jeg kendte ikke til den, før jeg lærte Kim Elmose at kende under mit praktikophold på Ingeniøren tilbage i 2005.

Hvad mener du? Er kendskabet til DONA godt nok? Kender du til foreningen i forvejen? Og hvad kan der gøres?