I øjeblikket er der en del debat omkring Facebook, usandheder på Facebook og Facebooks mulige ansvar i den forbindelse – i ‘anledning’ af valget af Donald Trump. For mange (især amerikanske) medier er det en dejlig bekvem fingerpegning; det er nemlig med til at fjerne fokus, at medierne selv ikke gjorde det godt nok.
Efter valget af Donald Trump var der analyser, der pegede på, at det (ligesom ‘Brexit’-afstemningen i Storbritannien) i høj grad var en trodsreaktion. En reaktion mod det etablerede, det man kender alt for godt – og som har svigtet.
Og i dén fortælling har medierne en rolle at spille. For når politikerne fjerner sig for langt fra borgerne og bliver for elitære, så skal vi i mediebranchen passe meget på, at vi ikke følger med. I USA har medierne ikke været gode nok til at holde fast i, hvad der optager folk. I stedet har man købt ind på politikernes (minus Trump) fortælling – alt imens jorden skred under etablissementet.
Empati for højre
For nogle uger siden var jeg ude på RUC og holde et gæsteoplæg i forbindelse med et blogindlæg, jeg havde skrevet for Journalisten, hvor jeg efterlyser, at medierne kommer tættere på borgerne og inddrager dem.
I den forbindelse nævnte jeg en artikel, som den amerikanske journalistikprofessor Jeff Jarvis har skrevet. Her efterlyser han “Empathetic Journalism for the Right”:
Because media demonstrated that we did not hear, care about, or understand them, they did not trust the rest of what we had to tell them. Because we did not better reflect their lives, we could not help other communities and political leaders understand, empathize with, and grapple with their needs.
Læs det citat et par gange. Jarvis’ analyse (som jeg er enig i) går på, at fordi folk ikke kunne genkende deres hverdag i de artikler og tv-klip, de kunne se i medierne, holdt de op med at lytte efter.
Problemet er naturligvis ikke kun amerikansk. Herhjemme har vi haft både et folketingsvalg og en afstemning om EU-forbehold, hvor resultaterne overraskede mange – medierne inklusiv.
Vi skal med det samme stoppe fortællingen om, at folk, der stemmer i protest er folk, der ikke ved bedre. Vi skal kravle ned fra elfenbenstårnet, gå ud af døren og mødes med vores læsere og seere.
Public Journalism revisited
På RUC pegede jeg på et billede af Donald Trump og Nigel Farrage sammen og sagde, at dette er i en af de yderste potenser, hvad der sker, når politikere og medier glemmer at lytte til deres brugere.
I bogen ‘Journalisten som aktivist’ fra 1998 skriver Peter Bro om de konsekvenser, det kan have, når politikere og medier fjerner sig for langt fra borgerne. Bogen er en lovsang af Public Journalism, der er en konstruktiv og brugerinddragende tilgang til journalistikken.
Hvis jeg var redaktør ville jeg kigge i denne retning.
Enig eller uenig? Har du noget at tilføje? Så læg en kommentar herunder.
Kilder / Læs mere:
Medierne bruger Facebook forkert – mit blogindlæg hos Journalisten (2. september 2016)
Empathetic Journalism for the Right – Jeff Jarvis’ artikel (Medium, 13. oktober 2016)
Min anmeldelse af ‘Journalisten som aktivist’ (Goodreads, 15. juli 2016)
Public Journalism har sine rødder i en debat mellem Walter Lippmann og John Dewey. Her på Medieblogger har jeg tidligere spurgt, om vi i mediebranchen virkelig skal til at læse Walter Lippmann igen. (20. marts 2013)
2 kommentarer til “Journalistikken skal tættere på borgerne – også dem til højre”
Nigel Farage, Donal J Trump og Marine Le Pen, er ikke yderste konsekvens, det kan blive meget værre, ihvertfald hvis vi kigger historisk. Forhåbenligt er det bare en “resetbutton”, hvor vi går “back to basic” og igen kommer til en tid med så kraftigt bias hos de historisk velansete medier, vi normalt burde læne os op af.
Med hensyn til det amerikanske valg. Så det okay, at enkelte medier har ensidig dækning, så længe det til at gennemskue. Det har de fleste forstået med de ydersthøjreorienterede medier som Breibart, Drudge Report og Fox News. Men samtidig anerkender man ikke det bias der ligger hos de medier man traditionelt benytter sig af som kildemateriale herhjemme. f.eks. NY Times, Washington Post eller CNN.
Mediebilledet ser nogenlunde sådan her, de medier man ser som de “sande” herhjemme, har mange forbindelser til den demokratiske politiske linje.
http://i.imgur.com/OsEwxRQ.png
Det ses den dækning, som stort-set alle danske medier har bragt og såkaldte “eksperter” der burde være sat ordenligt ind i tingene.
Selvom meningsmålinger sagde et, kunne man sagtens spotte momentum på Socialemedier og deltagelsens til hans vælgermøder, hvor der var stor entusiasme. Se bare antal deltagere til vælgermøder mellem
http://i.imgur.com/Mw6448E.png
Hvis jeg kunne få adgang til et overblik over alle medie-udgivelser ang præsidentvalget, siden Trump valgte at fører valgkamp, og måske lidt tid inden, fordi man talte allerede Clinton op som emne, da hun sad i administrationen hos Obama. Så tror jeg man ville finde ud af den danske dækning kilder, primært kommer fra de “liberalemedier”.
Efter valget har man givet de her “falske medier” skylden, man mener de fører folket bag lyset med “post-faktuelle” nyhedsstrømme osv.
Det virker dog underligt for mig, at den ene side af mediedækningen, sådan set skal bestemme hvad der er “sandt eller falsk” i den her forbindelse. Og som udgangpunkt ser det ud til de har ret, fordi det narrativ der er blevet opbygget i de “liberalemedier” igennem mange år, er svært at gennemskue, folk er blevet indpodet med dette sprog, retorik og mønster længe.
———————————————————————————————————————————–
Du giver en opsang til journalisterne, men vores ændring mediavaner er med til at skabe denne effekt og jeg tror kun det bliver værre i fremtiden. Især den yngre del af befolkningen benytter sig at “nyheder” de typisk kun ser i den “medieboble” som de befinder sig.
Undersøgelser fra PEW, Ofcom og Danske Media, viser sig at mange i den yngre del af befolkningen kun får deres nyheder via social medier, som primært er filtreret igennem, algoritmer baseret på din egen og dine venners internethistorik.
Og hvad med dem der levere nyhederne, hvordan ser deres “boble” ud, vi ved f.eks. herhjemme at journalisterne er meget “venstreorienterede”, mon ikke også de er det i deres valg af kilder.
http://www.dr.dk/nyheder/indland/80-procent-af-danske-journalister-stemmer-paa-r-s-sf-og-oe
Efter den anden debat, valgte samtlige medier i at vidergive enten CNN eller Reuters Polls, der sagde Hillary Clinton var vinder, men problemet er bare, at der var en klar “oversampling” af Demokrater og Independents i forhold til Republikanere. Det gælder samtlige fra DR, TV2, Berlingske, Information, Politikken, JP osv.
http://i.imgur.com/7ZBQZxt.png
http://i.imgur.com/0XdY8Ao.png
Især DR er slemme, f.eks. har man insisteret på at Trump i sin allerførste tale kritiserede alle Mexicanere. Også selvom stod klart det forholdt sig sådan, allerede inden de leverede nyheden, at han talte om “illegale”-immigranter fra Mexico.
Når man henviser om trends på de socialemedier, har det kun været “anti-Trump” hashtags og trends, selvom Donald Trump, helt klart har vundet valgkampen på nettet i den her omgang, man siger Obama gjorde det perfekt i 2008 og 2012. Så har Trump og hans kampagne tifoldigt dette.
Man har aldrig rapporteret om at Twitter og f.eks. Google, fjerner pro-Trump #hashtags der trender og manipulere med søgeresultater, for at undgår pro-Trump historier øverst.
http://www.breitbart.com/tech/2016/09/13/hillary-google-bias-confirmed-experiment/
http://www.breitbart.com/tech/2016/06/15/twitter-censoring-gaysfortrump-hashtag-promoting-lgbtqhatestrumpparty/
Den sidste store udsendelse på Danmarks Radio, søndagen inden præsidentvalget bestod deres panel af følgende;
Kristian Leth, Eigil Bryld, En kvinde fra Kvinfo, en USA-“ekspert” (meningsmåling-nørd) fra KU og Maria Marqvard der er konsulent hos NYTimes.
OG Når man som regel interviewede Trump-supporter, fandt man de største stereotyper og gav udtryk for de var repræsentative for vælgerne. Rednecks, Ultra-religiøse osv.
Og i USA er det nogenlune det samme, se f.eks. på tendens i donationer fra journalister eller et simpel undersøgelse af hvilken vinkel historierne har haft, under valget.
http://i.imgur.com/hlKXEbj.png
http://i.imgur.com/0vPpkYN.png
(Edit: Du kender sikker allerede “forklaringen” på mange af de ting, fra liberal-nyhedskilder, prøv at se hvad de skriver på siderne med conservative-nyhedskilder, omkring samme historier og vurder selv)
————————————————————————————————————————————
Vi ser personligheder som Connie Hedegaard pege på at public-service er en nødvendighed for at undgår dette, men kan vi nu også stole på det herhjemme? Dækningen at valgkampen i denne omgang bekræfter for mig det modsatte. Samtlige medier er efterhånden blevet et talerør for den “magt-elite”, der støtter op om globalismen, der hjælper de 1% i vesten, gør hele verden rigere, men efterlader middelklasserne, arbejderklasserne i vesten i en fastlåst situation, hvor ikke oplever nogle større økonomiske gevinster.
Økonomen Branko Milanovic giver i sine studier en udemærket forklaring på hvorfor middelklasserne og arbejderklasserne, i vesten opfører sig sådan. Her er en lillekurve det viser hvad der sker, du kan læse hans forskning.
http://i.imgur.com/Mw6448E.png
https://en.wikipedia.org/wiki/Branko_Milanovi%C4%87
Udover det økonomiske aspekt, så det også andre perspektiver, de demografiske og kulturelle ændringer pga flygtningestrøm og immigrations fra MENAP lande, har også en stor effekt. Som Højrefløjen vinder og spiller på også.
Mediebilledet ser nogenlunde sådan her, de medier man ser som de “sande” herhjemme, har mange forbindelser til den demokratiske politiske linje.
Med “demokratiske” mener jeg “DNC”.