Jeg har tidligere skrevet om, at de tal, man kan se på Facebook-knapper etc. ikke er de reelle tal. Årsagen er, at det tal, brugeren ser, er en sum af
- antal gange, artiklen er delt
- antal gange, artiklen er kommenteret på Facebook
- antal likes/anbefalinger til artiklen på websitet og på facebook.com
Især punkt nummer tre er relevant, når man læser Filip Wallbergs udmærkede gennemgang af brugernes brug af ‘Like’ på danske websites i artiklen ‘Anbefaling af historier i netmedierne: Hvad liker vi?‘ på Kommunikationsforum.
For der er den fejlkilde, at ‘likes’ foretaget på facebook.com tæller med i tallene. Altså, hvis en person deler en artikel på Facebook og eksempelvis 34 af vedkommendes venner klikker ‘Like’ til den delte artikel på facebook.com, så tæller det med i statistikken.
Eksempel, lad os tage ekstrabladet.dk-artiklen ‘AGK med gigantunderskud‘. Hvis man trækker Facebook-statistikken for den artikel (direkte fra Facebook’s API), ser det således ud:
<like_count>11</like_count>
<total_count>47</total_count>
<comment_count>15</comment_count>
<share_count>21</share_count>
Altså et, beskedent, ‘like’-tal på 11. Problemet er bare, at vi – ikke længere – har Facebooks Like/Recommend/Anbefal-knap på ekstrabladet.dk. Det tal er udelukkende for aktivitet på facebook.com, og siger altså ikke noget om, hvordan folk bruger vores indhold, men hvordan de reagerer på det i en kontekst, som vi ikke er herre over. Og en kontekst som afhænger af en lang række faktorer, blandt andet hvem der har delt artiklen på Facebook, hvilken kommentar, der er knyttet til den delte artikel, hvem der ellers har klikket ‘Like’ etc.
Eksempelvis kan en bruger (det kunne være mig) godt klikke ‘Like’ til en artikel, som vedkommende er direkte uenig i eller utilfreds med, blot fordi, vedkommende der har delt den har knyttet en passende eller sjov (eller begge) kommentar til den delte artikel.
Dette ikke for at tage noget fra Filips arbejde, som jeg synes er imponerende og vigtigt. Det er blot vigtigt at være opmærksom på denne fejlkilde, inden vi kaster os ud i ‘de opadvendte tommelfingre’.
Og hvis man tager Filips konklusion, at brugerne sjældent klikker Like/anbefal, og tager ovenstående fejlkilde med i ligningen, må konklusionen være, at brugerne klikker endnu mindre på ‘Like’/anbefal – så det styrker blot pointen fra Kommunikationsforum-artiklen.
13 kommentarer til “Om utroværdigheden af Facebooks Like/anbefal-tal”
Om utroværdigheden af Facebooks Like/anbefal-tal http://t.co/sJJqTl04 #nyheder #facebook #statistik
Hov, det er da meget godt at vide: Om utroværdigheden af Facebooks Like/anbefal-tal: http://t.co/opVriSGe. Tak til @larskjensen
Why you shouldn't necessarily like the like http://t.co/OImuspRq (In danish again, I really am sorry) #SocialMedia
@larskjensen har ret. Og jeg vil komme omkring problematikken i min rapport om projektet. Læs Lars' indlæg på http://t.co/ZoPc28Em.
@larskjensen har ret, og problematikken vil blive omtalt i rapporten om 'I Like'. Læs indlægget fra Lars på http://t.co/ZoPc28Em.
Men Facebook opfatter jo ikke verden i adskilte domæner. For dem handler det bare om at registrere hvor meget en bestemt genstand (lige nu artikler, i morgen alting) bliver LIKE’t. Og hvis man opfatter verden således er det vel fair nok at alle tallene indgår.
Jo, udfordringen er, hvis man tager tallet som repræsentativt for, hvordan/hvor meget, folk bruger en funktion på dit website.
Men du tænker som repræsentant for et medie. Hvis du skifter perspektiv og ser det hele fra læserens position – så er det jo rigtigt som FB gør?
Selvfølgelig gør jeg det, overskriften på Filips artikel er ‘Anbefaling af historier i netmedierne: Hvad liker vi?’.
Jeg er ikke modstander af, at Facebook inkluderer Like’s på facebook.com, men det ville være rart, hvis man kunne se, hvor mange af disse Like’s/anbefalinger, der er opstået på selve websitet.
Hvorfor?
For at kende den reelle brug af de 3. parts-tjenester/-knapper, man placerer på sit website.
@ErhvervsRasmus Tak. Ja, begge dele er muligt, betænkelighederne dog de samme + tallene er upræcise, jvf. http://t.co/9I0xm8uV
@ErhvervsRasmus Tak. Ja, begge dele er muligt, betænkelighederne dog de samme + tallene er upræcise, jvf. http://t.co/9I0xm8uV