Kategorier
Tips

Nettet er fantastisk – on location-billeder fra danske film

Uanset om man er interesseret i, hvor de har optaget forskellige danske film, så må man tage hatten af for researchen bag denne hjemmeside.

Nettet er et sted med utrolig stor bredde. Faktisk enorm utrolig stor bredde. Og det er derfor, vi holder så meget af det.

I weekenden faldt jeg over olsenbande-homepage.de, som kort fortalt er en hjemmeside, hvor man har været rundt og tage billeder på forskellige lokationer, hvor handlingen i Olsen-banden-filmene har udspillet sig.

Man skal nok være mere end almindelig interesseret i Olsen-banden for at synes, at det er spændende, men jeg tog da mig selv i at genkalde nogle filmoplevelser fra barndommen og tænke “nå ja, det er der, hvor Egon…”.

For eksempel vidste jeg ikke, at det var Herlev Sygehus, der “spillede” Rigsregistraturen i “Olsen-banden går i krig”:

Herlev Sygehus - Rigsregistraturen i 'Olsen-banden går i krig'

Om ikke andet, så beviser hjemmesiden, at nettet har plads til alt – og at der findes utroligt godt researchede hjemmesider derude.

Inde på hjemmesiden kan du også vælge en række andre danske film. For eksempel bageren i Løgstørgade i “Poeten og Lillemor”:

Nu mangler vi bare en Olsen-banden-lokations-app til vores smartphones (eller med andre danske film) 🙂

Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at man kunne finde informationer den anden vej rundt – altså at jeg valgte at område, og så fik vist hvilke filmscener, der var blevet optaget i nærheden.

Besøg olsenbande-homepage.de og vælg film i menuen til venstre.

2 kommentarer til “Nettet er fantastisk – on location-billeder fra danske film”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *