Kategorier
Tendenser

Lisbeth Klastrup analyserer Facebook i Politiken

Lisbeth Klastrup, der er lektor på IT-Universitetet, har i for Politiken skrevet en analyse af Facebook. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en længere tekst, og Lisbeth kunne sikkert også have skrevet meget mere, men vi må nøjes 🙂

Analysen kigger blandt andet på Facebook i Danmark (og at tallene fra Facebook nok er lidt for høje) og om, at Facebook ikke leverer raketvidenskab, men har lært af andre:

En væsentlig grund til sitets tilsyneladende store tiltrækningskraft er ikke, at Facebook har lanceret et radikalt nyt produkt. Facebooks udviklere har taget ved lære af, hvad der virkede og ikke virkede ved tidligere og eksisterende sociale netværk og -medier, og de har gjort det nemt at blive en aktiv bruger.

Først og fremmest har de gjort det muligt for brugerne at ’gøre noget’ ud over blot at udfylde deres profil, tilføje venner og skrive beskeder til hinanden – som har været de typiske aktiviteter på tidligere sociale netværk som Friendster eller Orkut.

Brugerne agerer desuden inden for rammerne af et professionelt, stramt og temmelig konservativt blåt og hvidt design, der stiller alle lige, eftersom man ikke kan ændre på farver, baggrund, layout osv.; til gengæld stilles ingen krav til brugernes tekniske kunnen.

Læs Lisbeths Klastrups analyse af Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *