Vi ser flere grafer nu, end vi måske nogensinde har gjort før. Derfor er det endnu vigtigere, at brugerne også forstår dem.
I øjeblikket bliver vi dagligt præsenteret for en masse grafer omkring udbredelsen af coronavirus og COVID-19. Nogle er relativt lette at tolke (for eksempel simple kurver og søjlediagrammer med logiske, lineære akser), mens andre kræver mere af os (for eksempel dem med logaritmiske akser for at illustrere en eksponentiel stigning).
I forvejen var brug af datavisualiseringer populært i journalistikken, fordi det er en god, brugervenlig måde at vise ellers uoverskuelige eller komplekse data eller korrelationer), og mit gæt er, at vi fra nu af og frem (også efter krisen) kommer til at se meget mere datajournalistik og -visualisering end tidligere.
Det betyder, at det selvfølgelig er vigtigt for dem, der laver grafer, kurver og visualiseringer generelt at blive skarpe på, hvordan det gøres bedst muligt. Derfor kommer vi helt sikkert til at se mange flere efteruddannelsestilbud, kurser og lignende omkring.
Boganbefaling
For nu må de nysgerrige kaste sig over forskellige online-læringsforløb eller litteraturen. Jeg er netop gået i gang med ‘How Charts Lie’ (der udkom i oktober 2019) af Alberto Cairo (@AlbertoCairo på Twitter), der har arbejdet med visualiseringer i årevis.
(Teksten fortsætter efter billedet)
Bogen indeholder en del eksempler på, hvordan visualiseringer kan laves snedigt, så de snyder brugerne – såsom ved at fifle med akserne. De eksempler må vente til en boganmeldelse, for grunden til jeg har lagt bogen fra mig og sat mig til tasterne er en anden pointe, Cairo leverer i bogen.
37% misforstod grafen
Tilbage i 2015 satte Pew Research Center sig for at undersøge amerikanernes forståelse af basal videnskab. En del af det var at bede dem om at tyde denne type grafik, der kaldes et scatter plot:
(Teksten fortsætter efter billedet)
Cairo skriver (fremhævningen er min):
“The scatter plot is a kind of chart that is almost as old as those we all learn to read in elementary school, such as the bar graph, the line graph, and the pie chart. Still, roughly 4 out of 10 people in the survey (37%) couldn’t interpret it correctly.”
Han nævner, at der selvfølgelig kan være andre faktorer, der påvirker det, såsom hvordan Pews spørgeskema var udrettet – men det er en indikation af, at der er risiko for, at flere af brugerne ikke forstår de grafikker, de bliver præsenteret for.
Og hvis dette er tilfældet med en relativ simpel visualisering, så forestil dig, hvordan det mon ser ud for eksempelvis logaritmiske skalaer.
Coronavirus og eksponentiel vækst
Financial Times er nogle af dem, der – synes jeg – leverer de bedste og mest grundige grafikker om coronavirus og COVID-19. De bruger logaritmiske skalaer, som du kan se ved de store spring der er på den lodrette akse i dette eksempel:
(Teksten fortsætter efter billedet)
Nu bliver det hele pludselig lidt mere svært at afkode, som Jesper her nævner:
Selvom Jesper selv har styr på data og visualiseringer, synes han, Financial Times svigter læseren ved ikke at kommunikere klart nok, at y-aksen ikke er lineær.
Som han selv skriver, havde det været rart med en tydeligere mærkning.
Hvis du er nysgerrig på, hvorfor Financial Times bruger logaritmiske akser, kan du enten læse denne Twitter-tråd fra manden, der laver visualiseringerne, eller se denne video (på 7 minutter) med ham — tak til Claes Holtzmann for tippet.
FT ændrer måling
Nu har Financial Times så imidlertid gjort det sværere endnu at afkode deres grafer. De er netop gået bort fra at illustrere de samlede antal smittede/tilfælde og døde for i stedet at visualisere antallet af smittede/tilfælde og døde i ugen op til en given dag inde i udbruddet.
Forvirret? Det gælder om at holde tungen lige i munden, men et velment copy-paste af den i skrivende stund seneste udgave af en af deres grafikker gør det måske lettere at afkode:
(Teksten fortsætter efter billedet)
En af fordelene ved at illustrere antallet (i dette tilfælde af døde) indenfor den seneste uge betyder, at visualiseringen nu viser, hvor hårdt pressede de enkelte lande er lige nu – samt hvornår tendensen vender for et land. Ved konstant at kigge en uge tilbage, er det nemlig muligt for grafen at aftage igen.
Der er så nogle andre udfordringer ved visualiseringen, blandt andet farvevalget, som Thomas Stærmose nævner, men overordnet giver det mening. Men for pokker, det kræver tid at afkode den.
Grafer skal ikke partout være simple
Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting – og her vil jeg vende tilbage til Alberto Cairo og ‘How Charts Lie’. Han fortæller os nemlig, at en graf eller visualisering ikke behøver være hurtig og let at afkode for at give mening:
“Contrary to what many people believe, most good charts aren’t simple, pretty illustrations that can be understood easily and intuitively. […]
Many of us learned in school that all charts must be amenable to being decoded at a quick glance, but this is often unrealistic. Some elementary graphs and maps are indeed quick to read, but many others, particularly those that contain rich and deep messages, may require time and effort, which will pay off if the chart is well designed. […]
Many charts can’t be simple because the stories they tell aren’t simple.”
Det skal selvfølgelig ikke være nogen undskyldning for at lave unødigt komplicerede grafer.
Det skal naturligvis heller ikke være nogen undskyldning for ikke at få testet sine visualiseringer på nogle af sine brugere – husk på, hvad Pews research viste.
Så kan vi tale om fordomme og amerikanere herfra og til krisen er overstået, men det ændrer ikke på, at forklaringer og visualiseringer skal fortælles på den måde, flest mulig forstår.
Opdatering
Financial Times har igen opdateret graferne, så de nu er udtryk for nye tilfælde dagligt – og altså ikke i den seneste uge. Læs mere i dette tweet.◾
Jeg udgiver nyhedsbrevene Digital Ugerevy og Products in Publishing.
Hvem skriver?
Lars K Jensen er uddannet journalist og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i mere end 10 år. Han rådgiver medier og organisationer og udgiver opsamlingen Digital Ugerevy. Læs mere på larskjensen.dk.