Jeg elsker Wikipedia. Elsker. Jeg er vild med, at informationerne er åbne og frie, og jeg har hentet masser af viden, inspiration og svar på spørgsmål fra den frie encyklopædi.
Men jeg støder ofte på en begrænsning på Wikipedia, når jeg søger svar på mine spørgsmål indenfor mere tekniske områder – især biologi, som flere af os er blevet mere nysgerrige på på grund af coronavirusset, SARS-CoV-2, der forårsager sygdommen COVID-19.
“A 5′ methylated cap”
Hvis du for eksempel åbner artiklen om coronavirus (ikke SARS-CoV-2 specifikt, men typen coronavirus) og vil læse om “replikation” – altså hvordan virusset kopierer sig selv – bliver du blandt andet udsat for denne tekst:
“On entry into the host cell, the virus particle is uncoated, and its genome enters the cell cytoplasm.[17] The coronavirus RNA genome has a 5′ methylated cap and a 3′ polyadenylated tail, which allows the RNA to attach to the host cell’s ribosome for translation.[18] The host ribosome translates the initial overlapping open reading frame of the virus genome and forms a long polyprotein. The polyprotein has its own proteases which cleave the polyprotein into multiple nonstructural proteins.[19]“
…og sådan fortsætter det.
Hvis du forstår det, er der en god sandsynlighed for, at du allerede enten arbejder eller har en uddannelse indenfor biologien. Jeg forstår ingenting.
Bevares, artiklen er fuld af links ud til andre Wikipedia-artikler, hvor jeg kan få forklaret ord som “ribosomer” og “open reading frame” – men jeg vil jo ikke have et kursus med enestudie; jeg vil have forklaret (i øjenhøjde og forståeligt for de fleste) hvordan det fungerer.
Wikipedias fordel og ulempe
Men på ingen tid går Wikipedia fra de meget overordnede introduktioner, der er i begyndelsen af artiklen til det, man kan kalde “full scientist”, hvor formuleringerne forudsætter ret indgående kendskab til området.
Kompleksiteten stiger alt for hurtigt, og det vil sige, at man som nogenlunde forudsætningsløs læser mangler en “mellemvare”, hvor de vigtigste aspekter bliver forklaret, så de er til at forstå af folk udenfor fagkundskaben.
Et mere folkeligt Wikipedia ville netop have dette mellemlag. Måske kunne informationerne samtidig være strukturet på en måde, så man kunne dykke dybere og dybere ned i kompleksiteten indenfor et givent emne.
Wikipedias store fordel er formentlig det, der bliver udfordringen her: Den åbne form, hvor alle kan bidrage. For hvem er bedre til at forklare, hvordan et virus replikerer end dem med en baggrund og faglighed indenfor biologien?
Men det er ikke nødvendigvis det samme som, at de er det bedste til at formidle den viden. Flere steder oplever jeg, at Wikipedia kommer til kort på formidlingen – måske fordi det er fagpersonerne der direkte bidrager.
Det understreger blandt andet, hvorfor der stadig er brug for de led, der behandler og videreformidler viden og information – såsom medier.
Et eksempel
Hvad er det så, jeg savner? Jo, det synes jeg, denne BBC-artikel (“Coronavirus: What it does to the body”) er et godt eksempel på. Den forklarer nemlig, hvordan infektionen – og replikationen – foregår:
“Viruses work by getting inside the cells your body is made of and then hijacking them. […]
It first infects the cells lining your throat, airways and lungs and turns them into ‘coronavirus factories’ that spew out huge numbers of new viruses that go on to infect yet more cells.
At this early stage, you will not be sick and some people may never develop symptoms.”
Det besvarer også spørgsmålet om, hvordan coronavirus muligvis kan smitte, inden man viser symptomer. Så den mere populærvidenskabelige forklaring tjener andet end at besvare vores spørgsmål og stille vores nygerrighed.
To opfordringer
Hvis man har et medie, en platform eller noget tredje, hvor man gør brug af brugergenereret indhold i nogen eller overvejende grad, er kompleksitetsniveauet vigtigt at kigge på. Det skal helst defineres af målgruppen og ikke afsenderen.
Det er der, rollen som “mellemled” er så vigtigt, fordi man oversætter vigtigt, kompliceret stof og gør det til gængeligt for andre, der måske enten ikke ville have adgang til eller kunne forstå det (som BBC gør for mig i dette tilfælde).
Som medie er det selvfølgelig også generelt relevant at kigge på, om danskerne i tilstrækkelig høj grad allerede har adgang til den form for videnskabsformidling, eller om der er plads til at udkomme med mere indhold af den type.
Også når den nuværende krise er overstået.◾
Jeg udgiver nyhedsbrevene Digital Ugerevy og Products in Publishing.
Lars K Jensen er uddannet journalist og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i mere end 10 år. Han rådgiver medier og organisationer og udgiver opsamlingen Digital Ugerevy. Læs mere på larskjensen.dk.