Mikrobetalinger: Nets sætter projekt på pause

For et år siden meldte Nets ud, at man ville teste mikrobetalinger, men manglende opbakning i mediebranchen betyder, at projektet er sat på pause. Det ærgrer startup-mediet TechSavvy, der var med i testfasen.

“Nets har mediebranchen i kikkerten: Vil bane ny vej for mikrobetaling”​. Sådan ​skrev MediaWatch​ i august 2018 om betalingsfirmaets ambitioner med styksalg af indhold i mediebranchen.

Dengang sagde Lars Bernard, daværende chef for Nets Smart Payments (i dag Innovation Hub):

“Jeg synes, det er tydeligt, at der er et behov for nogle andre forretningsmodeller i mediebranchen. Mediebranchen er nødt til at finde ud af at få betaling for sit indhold. Det er ikke sikkert, abonnementer er løsningen, og det er stykpriser heller ikke nødvendigvis for alle. Men hvis vi kan lave noget teknologi, der gør, at man kan håndtere forskellige forretningsmodeller, vil det være smart.”

Projektet byggede på blockchain-teknologien – hvilket betyder, at der skal sættes penge ind på en digital pung (“wallet”), mens transaktionsgebyret til gengæld forsvinder.

Arbejdet er dog endt med at være et bevis på, at det er abonnementsmodellen, der dominerer den danske mediebranche.

I mandags, den 2. september, inviterede Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til en paneldebat (hvor jeg var moderator) om, hvorvidt blockchain kunne ændre måden, vi betaler for indhold fra de danske medier.

Her fortalte Simon Buchwaldt-Nissen, der er Director for Strategy & Digital hos Nets, at de har sat projektet i bero, på grund af manglende opbakning fra de store aktører i den danske mediebranche – primært som følge af ændringer i forretningsmodellen, ikke teknologien.

(MediaWatch skrev allerede i september sidste år om d​en umiddelbare skepsis​ fra Jysk Fynske Medier – og før det fra Stig Ørskov og JP/Politikens Hus.)

Savner eksperimenter

Og det ærgrer Jakob Lindmark Frier fra startup-mediet TechSavvy, der var med i Nets test med mikrobetaling fra et meget tidligt stadie.

“Jeg savner, at medierne eksperimenterer noget mere, det snakker de jo meget om, at de gerne vil blive bedre til,” siger han.

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke er opbakning, og at de synes, styksalg er en skrøbelig model. Men de får det også hurtigt til at lyde som om, det enten er det ene eller det andet”, tilføjer han.

Men det er også interesse i mediebranchen for at kombinere de to. I september sidste år fortalte Allers salgsdirektør, Christoph Nørgaard, at mikrobetaling kunne være interessant for dem, hvis det blev kombineret med abonnementsforretningen.

“Jeg tror, at mikrobetalingen kommer til at fungere i forbindelse med hovedrelationen, vi har til kunden, f.eks. ved at de har købt sig adgang gennem betalingsmuren i Pling [der er Allers digitale bladkiosk], og at vi så kommer til at tilbyde noget ekstraordinært indhold, man kan købe sig til herinde,” s​agde han til MediaWatch​.

Jakob Lindmark Frier fra TechSavvy fortæller også, at han som sådan ikke var overrasket, da han fik besked fra Nets om, at projektet blev sat på hold.

“Vi har haft en åben dialog med Nets hele vejen igennem, så vi har været bevidste om, at det ikke var resultaterne af vores egne undersøgelser, det stod og faldt med, men Nets’ egen markedsundersøgelse – altså deres samtaler med medierne,” siger han.

Sådan foregik pilotprojektet

Frier fortæller, at de havde 120-130 mennesker med i deres pilottest, som de havde udviklet sammen med Nets, og at 65-70 procent af dem, der gerne ville betale – mens mere end 80 procent gerne ville donere enkeltbeløb.

Det er en model, der kendes på større skala fra for eksempel The Guardian, der tidligere i går gik i sorte tal, blandt andet på baggrund af netop enkeltdonationer – det h​ar jeg tidligere skrevet om​ hos Kommunikationsforum (kræver abonnement).

Han fortæller, at blockchain-teknologien var interessant for dem, fordi de kunne spare på transaktionsgebyrerne.

“Dybest set går vi ikke vildt meget op i teknologien. Men når man som vi gerne vil teste en pris på 4-5 kroner per artikel, så er det en stor andel af omsætningen i det store billede, vi ville bruge på bare at gennemføre betalingerne,” siger Jakob Lindmark Frier.

I testen byggede TechSavvy en eksisterende kopi af deres nuværende website, hvor testpersonerne kunne testkøbe artiklerne fra de “coins”, de havde fået gratis. Integrationen foregik via et browser-plugin, så brugeren kunne købe adgang til en artikel med ét klik – og i den anden ende integrerede teknologien med content management-systemet WordPress, som mange af de små medier bruger.

Lever som indholdsleverandør

Han runder af med at forklare, at abonnementsmodellen formentlig ikke bliver attraktiv for dem, da de ikke har en høj nok frekvens. Derudover har de en klar ambition om at være åbne og tilgængelige for deres læsere, som er folk i startup-miljøet og interesserede investorer.

I dag henter TechSavvy en stor del af deres forretning på at levere indhold til andre parter, såsom Børsen, hvor de har tre udgivelser i år, og partnerskaber med virksomheder, der gerne vil nå TechSavvys læserskare.

Fra starten var TechSavvy åbne omkring, at mikrobetalinger skulle være et ekstra ben i forretningen og ikke hovedindtægten, som Frier også fortalte MediaWatch i ​et interview​ i august sidste år.

“Vi er ambitiøse omkring samarbejdet (med Nets, red.) og forventer, at mikrobetalinger kan blive et ekstra forretningsben og udgøre cirka 15 pct. af vores omsætning allerede næste år,” sagde Jakob Lindmark Frier til MediaWatch.

Abonnenter og annoncører

Nets’ beslutning om at sætte projektet på pause efterlader den danske mediebranche, hvor der kun er én betalingsmodel; abonnementet. Den model er i sin natur attraktiv for et medie, fordi der er tilbagevendende betalinger og mindre fokus på dag-til-dag salg af indhold eller andet.

Abonnementsmodellen er dog udfordret af det, man kalder “subscription fatigue”, altså abonnementstræthed. Det går ud på, at der muligvis er en naturlig begrænsning på, hvor mange abonnementer, vi mennesker orker at have i vores liv.

Efter hånden er alt på abonnement, især det digitale indhold og underholdning, vi konsumerer, og den seneste ‘Digital News Report’ fra Reuters viser, at folk generelt kun vil betale for abonnement på én avis, som medieanalytikeren Thomas Bækdal o​gså har behandlet.​

Det betyder, at der kan komme et ræs om at komme først og bedst og være blandt de medier, der kommer først over vandoverfladen og dermed gør det sværere for de abonnementsmedier, der ankommer seneste til festen.

Det understreger behovet for, at også abonnementsmedier skal finde måder at specialisere sig på, i eksempelvis målgrupper og de emner, de behandler – og måske også hvordan de behandler de emner.

Lige nu ser det ud til, at den danske mediebranche står og falder med abonnementsmodellen og den annoncefinanserede model. Den førstnævnte kan der blive en voldsom kamp om at sidde på, og den anden kan være stærk konjunkturafhængig.

Netop lavkonjunkturen i forbindelse med den store recession var årsagen til, at flere medier begyndte at kigge på abonnementsmodellen, fordi man er mindre udsat for markedernes op- og nedture.

Spørgsmålet er, om der er behov for at diversificere indtjeningsmodellen yderligere med andre former for brugerbetaling end abonnementer. Lige nu er det i hvert fald ikke noget, der er nævneværdig interesse for i den etablerede del af mediebranchen.

Læs også: Er mikrobetaling død?

Jeg udgiver nyhedsbrevene Digital Ugerevy og Products in Publishing.