Af Lars K Jensen, 29. juli 2019
(Opdateret 31. juli)

Mange forventer, at teknologien vil have en enorm indflydelse i vores fremtidige digitale liv – naturligvis indenfor transaktioner men også i en række andre situationer, hvor vi tidligere har lagt vores tillid til en myndighed, bank, advokat etc.

I mediebranchen tales der også om blockchain rundt omkring – kan denne nye teknologi på nogen måde hjælpe medierne med at tjene penge, og kan selve kæden af blokke bruges af medierne til det bankende hjerte, indholdet?

Den 2. september er jeg vært for en paneldebat om netop blockchain og medier i regi af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og i den forbindelse tænkte jeg, det var en god idé at samle lidt op på det, der er skrevet om blockchain rundt omkring og sætte det sammen i en kontekst, som medier og udgivere kan relatere til.

Læs med herunder ↓

Jeg udgiver nyhedsbrevene Digital Ugerevy og Products in Publishing.

Introduktion til blockchain

Vi kommer dog ikke udenom en introduktion til blockchain som begreb. De findes naturligvis i utal på internettet, og jeg synes, du bør se en af dem, der findes på YouTube – fordi videoformatet passer godt til en introduktion til et så teknisk emne.

Herunder finder du nogle videoer, der forklarer teknologien, men hvis du hellere vil læse, kan jeg anbefale denne artikel fra MIT Technology Review: Explainer: What is a blockchain?

Du finder introduktionerne i forskellige formater og længde – her er fx et indslag fra CNBC på 5 minutter, der forklarer blockchain:

Jeg kan også anbefale denne på 6 minutter, der er lidt mere teknisk end CNBC-videoen. Lydkvaliteten lader noget tilbage at ønske, men den forklarer de vigtigste pointer – blandt andet om, hvordan blokkene i kæden er sat sammen:

“Men… er der ikke en TED talk om det?” spørger du måske? Jo, selvfølgelig – og her bliver Wikipedia brugt som et eksempel på at forklarer den distribuerede/decentraliserede tilgang:

Den varer cirka et kvarter, og det samme gør dette afnit af ‘Explained’ (som Vox producerer for Netflix) om kryptovaluta.

Medievinklen

Okay, hvad skal man så kaste sig over, hvis man er nysgerrig på, hvad blockchain-teknologien kan betyde for mediebranchen?

Du kan jo starte med artiklen “5 ways crypto is disrupting media” skrevet af Richard MacManus, der er mest kendt for at have grundlagt ReadWriteWeb (en af de første blogs, der skrev om det, der dengang blev kaldt “Web 2.0”) tilbage i 2003.

De fem udvalgte tendenser er:

1. Mikrobetaling
2. Intellektuel ejendom
3. Abonnementer
4. Leasing
5. Belønning af brugere

Det lyder altsammen interessant, men jeg synes, især leasing lyder interessant. Det kan for eksempel gå ud på, at hvis du har adgang til et givent medie, og jeg gerne vil læse nogle artikler, de har skrevet om et emne, der interesserer mig, så kan du lease dit abonnement til dig, så jeg kan læse de artikler – og blive afregnet derefter.

Den helt store fordel for medier, der bruger blockchain, er naturligvis, at de slipper for at betale i dyre domme til betalings-gateways og andre, der håndterer alt omkring selve betalingerne. Det hånderer blockchain’en, og den tillid, vi normalt lægger hos etablerede firmaer, er i stedet decentraliseret og distribueret ud i netværket.

Civil, Po.et og Steemit

På deres blog om medier har PR Newswire (en del af Cision) skrevet om, hvad blockchain kan betyde for fremtidens journalistik. Her nævnes også mikrobetalinger, og akkurat som MacManus’ artikel ovenfor nævnes Civil som eksempel.

Civil er et medie, der virkelig forsøger at tage blockchain-modellen til sig og organiserer sig omkring af have sin egen token/valuta (kaldet ‘CVL’) og få hjælp til at køre og udvikle mediet ved at inddrage dem, der ejer CVL-tokens.

Begge artikler er fra 2018, og det er i den forbindelse være at nævne, at Civil i oktober 2018 mislykkedes med lanceringen af sin egen token. Efter at have lært af det, er Civil nu tilbage med en mere strømlinet proces (det var ganske enkelt for svært at købe tokens), men ifølge Nieman Lab skal du helst være erfaren i at handle med kryptovaluta for at kunne finde ud af det.

Du får en grundig introduktion til Civil i denne gennemgang af Mathew Ingram fra Columbia Journalism Review.

MacManus har skrevet mere om Civil i artiklen ‘Civil wants to be the Jedi Council for journalism’.

Civil aims to use blockchain and “cryptoeconomics” to provide a sustainable business model for journalism. But its grand plan reminds me a bit too much of the politicking in the Star Wars prequels. Do we need a written constitution, voted on by cryptocurrency holders, to decide what’s ethical in journalism? Does freedom of the press really mean you have to sign a social contract?

Et andet medie-blockchain-tiltag er Po.et. Kort fortalt går det ud på at sikre, at den, der har en historie først får den retmæssige credit. MacManus har også skrevet om Po.et:

“[…] permanent, two-way links; version management for a piece of content; rights management. If you’re a freelance journalist, for example, and you get an amazing scoop, Po.et will enable you to prove that you got to the story first through a timestamped ledger entry on the Bitcoin blockchain. [although given that it takes about ten minutes on average for something to be confirmed on blockchain, you better hope the right miner validates it first!]

Essentially what Po.et does is let you create a timestamped metadata entry onto the Bitcoin blockchain. This is a neat idea; and I think it’s an excellent decentralizeduse case for the blockchain”

Cheferne for både Civil og Po.et har prominente poster på CV’et. Vivian Schiller, der er CEO for Civil Foundation, har en fortid som CEO hos NPR – og Jarrod Dicker (CEO for Po.et) kom fra en stilling som leder af The Washington Posts innovationsenhed.

Det er i sig selv interessant, at blockchain-firmaer kan tiltrække den slags profiler fra mediebranchen.

Der er også Steemit, der ifølge Wikipedia er et “blockchain-based blogging and social media website, which rewards its users with the cryptocurrency STEEM for publishing and curating content”. 

Som det kendes fra en række sider, der var fremme for nogle år siden, består forsiden af en sorteret liste over historier, hvor brugerne kan stemme de enkelte historier opad og nedad.

Nets eksperimenterer

Herhjemme sker der også lidt indenfor blockchain i mediebranchen – omend udbredelsen bekræfter, at vi endnu er i teknologiens tidlige dage.

I juni 2017 meldte Nets (der er den helt store formidler af betalinger herhjemme) ud, at de udvikler mikrobetalinger til digitale medier – baseret på blockchain.

I augtust 2018 talte MediaWatch med Lars Bernhard, der er direktør i Nets’ Smart Payments (“Nets’ innovative lillebror inden for betalingsområdet”):

“Jeg synes, det er tydeligt, at der er et behov for nogle andre forretningsmodeller i mediebranchen. Mediebranchen er nødt til at finde ud af at få betaling for sit indhold. Det er ikke sikkert, abonnementer er løsningen, og det er stykpriser heller ikke nødvendigvis for alle. Men hvis vi kan lave noget teknologi, der gør, at man kan håndtere forskellige forretningsmodeller, vil det være smart.”

Nets tester setup’et sammen med det danske tech-medie Techsavvy, der har skrevet en artikel om samarbejdet.

Her citeres Nets’ Lars Bernard også:

“‘We envision a future where readers head to their favourite media site and are prompted to log in to Facebook. Then a wallet is created with a few coins in it for a number of free articles. When those are used up, readers are then required to refill their wallet in order to get access to more articles. Credits could also be earned for sharing content with friends,’ explains Bernhard. 

Though this accomplishment could, technologically, have been achieved without the bells and whistles of the blockchain, the low transaction fees could not. 

‘The amount of money that an article can be sold for will probably range between one and ten kroner. However, the fee for using traditional means of payments such as cards would, in this case, be relatively high. The project for micropayments runs on the Stellar blockchain because it comes with very low transaction fees,’ says Bernhard.”

WAN-IFRA-webinar og -rapport

Den internationale brancheorganisation World Association of Newspapers and News Publishers (populært blot kaldet WAN-IFRA) holdt i februar måned et webinar med Walid Al-Saqaf (der er “Senior Lecturer in Media Technology and Journalism at Södertörn University in Sweden”) om de muligheder, blockchain åbner for medierne.

Webinaret varer knap en time og kan ses her:

Du kan også læse nogle af de vigtigste pointer fra webinaret, hvor medierne blandt andet bliver opfordret til både at dække og bruge teknologien.

Walid Al-Saqaf var også blandt de personer, WAN-IFRA talte med i forbindelse med deres ‘Blockchain and the Future of News’-rapport, der udkom i januar 2019. Rapporten er gratis for medlemmer af WAN-IFRA, men hvis du ikke er medlem, kan du læse nogle af de vigtigste pointer i dette resumé fra What’s New In Publishing.

Ifølge rapporten er der især tre områder, hvor blockchain-teknologien kan hjælpe medierne:

1. Establish credibility through transparency and accountability
2. Track copyright violations and monetize content
3. Combat ad fraud

Hvis du har mod på endnu en rapport om blockchain og medier, udgav Deloitte i 2017 rapporten ‘Blockchain @ Media’, du kan hente som en PDF på 22 sider.

I rapporten får du blandt andet fem ‘use-cases’ på brug af blockchain i mediebranchen:

1. New pricing options for paid content
2. Content bypassing aggregators
3. Distribution of royalty payments
4. Secure and transparent C2C sales
5. Consumption of paid content without boundaries

Blockchain og annoncer

Indenfor digitale annoncer er det blandt andet de programmatiske (som udgør en stadig større del af annoncerne hos medierne, også de danske), der er fokus på.

Hvis du er mere nysgerrig på brugen af blockchain indenfor annoncer, bør du besøge ‘Blockchain for Advertising’-siden hos IAB (Interactive Advertising Bureau).

Hvad mangler blockchain?

Selvom teknologien kan få stor betydning får fremtidens journalistik og medier, er der bred enighed om, at blockchain endnu ikke er klar til primetime i mediebranchen.

Bitcoin (og i mindre grad andre kryptovalutaer) er stadig det klareste eksempel på, hvad blockchain kan – og Bitcoin er (endnu) stadig mere spekulativt end noget, vi kan bruge til betaling. Som MacManus har skrevet i en anden artikel, er der behov for at fokusere mere på produkt og mindre på pris i krypto-community’et.

En lignende konklusion finder vi i bogen ‘The Industries of the Future’ fra 2016. Den er skrevet af Alec Ross, der var seniorrådgiver for Hillary Clinton indenfor innovation under hendes tid som udenrigsminister.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Han nævner blandt andet, at blockchain-teknologiens største rolle i fremtiden formentlig bliver som protokol i stedet for valuta:

“In my view, the best case for Bitcoin is not as a currency but as a protocol, relying on the new possibilities offered by the blockchain.

In the same way HTML became the protocol markup language for the World Wide Web, the blockchain may have the technological ingenuity to become the protocol for trusted transactions. The Web was essentially made by HTML. The great innovation of Tim Berners-Lee, the Web’s creator, was that he made the Internet something visible, accessible, and easily navigable—and that allowed other innovations to be layered on top of the platform. The blockchain makes trusted transactions the basis—the protocol—on which much else can be built. The blockchain could provide a much lower-cost solution for transactions that require a third-party intermediary as a guarantor such as legal documents, brokerage fees, and ticket purchases.

Joi Ito, director of the MIT Media Lab, expands on this idea: “My hunch is that The Blockchain will be to banking, law and accountancy as The Internet was to media, commerce and advertising. It will lower costs, disintermediate many layers of business and reduce friction. As we know, one person’s friction is another person’s revenue.”

Så selvom blockchain er en meget interessant størrelse, der på sigt kan blive underlaget for en massiv mængde digitale transaktioner, så er vi der ikke endnu.

Og der er nogle hurdles, der skal overkommes, eller som folk skal vænne sig til. For eksempel at overføre penge til en digital pung (“wallet”), der indeholder de tokens, man så betaler for indhold med – som er den måde, Nets’ model er sat op til at køre.

Det skal i hvert fald løses på en måde, så det giver mening for brugeren – indenfor mobiltelefoni har vi efterhånden bevæget os væk fra den slags ‘tank op’-aftaler og kører nu i stedet på abonnement. Og netop abonnement er den forretningsmodel, som mikrobetalinger (hvad enten de bruger blockchain eller ej) skal konkurrere med.

Det er blevet populært at betegne blockchains nuværende stadig som svarende til internettet i 1995. Mange kunne se, at det var smart, og at det ville kunne en masse ting – på et tidspunkt. Men mulighederne var der ikke, og når vi kigger tilbage nu, ville det i midt-90erne have været umuligt at forudsige internettets voldsomme udvikling og den enorme rolle, det spiller i vores liv.

Opdatering 31. juli:

I en Harvard Business Review-artikel fra 2017 skriver forfatterne (Marco Iansiti og Karim R. Lakhani), at vi skal forvente, der går mange år, inden blockchain er vidt udbredt:

“True blockchain-led transformation of business and government, we believe, is still many years away. That’s because blockchain is not a “disruptive” technology, which can attack a traditional business model with a lower-cost solution and overtake incumbent firms quickly. Blockchain is a foundationaltechnology: It has the potential to create new foundations for our economic and social systems. But while the impact will be enormous, it will take decades for blockchain to seep into our economic and social infrastructure.”

De analyserer især blockchains kommende udbredelse ved at kigge på TCP/IP-protokollen, der danner grundlaget for internettet og senere World Wide Web, og som blockchain deler en del karakteristika med.

---

Jeg håber, du føler, du ved mere om, hvad blockchain kan bruges til i mediebranchen, nu du har været forbi forskellige videoer og udgivelser.

Jeg håber selvfølgelig også, at du vil kigge forbi paneldebatten til september. Umiddelbart efter er der en anden paneldebat (om brugen af kunstig intelligens indenfor journalistikken) – hvor min tidligere kollega, Søren Pedersen (kaldet @systemaddict på Twitter) er vært.

---

Hvem skriver?