Axel Springers udfordring:

Journalistik i en digital forretning

Udgivet 2. juli 2019 af Lars K Jensen

---

Columbia Journalism Review har en lang og læsværdig artikel om tyske Axel Springer, der er en af de største og mest iagttagede mediekoncerner i Europa.

Artiklen er interessant af flere årsager. Både fordi du får historien om Axel Springer (hvis du er interesseret i den), men også fordi den maler en interessant problematik op:

Axel Springer har – med CEO Mathias Döpfner i spidsen – skabt en stærk digital forretning efter en imponerende transition. Men i takt med at det digitale fylder en stadig større del af forretningen, udgør journalistikken en stadig mindre del, blandt andet fordi koncernen fandt ud af, at rubrikmarkedet fint kan fungere uden journalistisk indhold:

Whether journalism will be part of Axel Springer’s business in 20 years, however, depends on whether Döpfner can find a way to transform the company’s last legacy publications into successful moneymakers. Classifieds can’t subsidize the news forever. “In the analog days, classified ads were unthinkable without a newspaper,” he says. “Today, that is not the case—they can exist perfectly well without journalism.”

Det er en interessant problemstilling, og det tilføjer en ekstra dimension på den udfordring, mange medier og udgivere står med. Fremtiden er digital – og for nogle kan det kun gå for langsomt med at få lagt forretningen om – men overgangen til digital virksomhed rummer den risiko, at man kommer langt væk fra kernen; journalistikken.

Jeg udgiver nyhedsbrevene Digital Ugerevy og Products in Publishing.

Mediernes (og journalistikkens) fremtid afhænger af, at dem, der praktiserer den, finder andre måder, den kan opfylde sin vigtige funktion i samfundet end “bare” artikler. Derfor er det vigtigt at tænke over den rolle og søge inspiration fra andre. For Axel Springers vedkommende søgte man svaret i USA.

Tur til Silicon Valley

Kai Diekmann (der var chefredaktør for Bild, en del af Axel Springer, fra 2001 til 2015) blev sendt på en tur til Silicon Valley af direktøren for at finde ud af, hvad tyskerne kunne lære af startup-scenen. Efter opholdet (der varede ni måneder fra 2012-13) gav han de ansatte en besked, der sikkert også er blevet givet i mange danske medievirksomheder:

After Diekmann’s Silicon Valley sojourn, he asked Bild’s employees to gather in the newsroom. “I gave a speech and told them things were going to change,” he says. “They had to understand we are not a newspaper, we are a news brand that owns a newspaper.” 

Eller på dansk: Vi er ikke en avisvirksomhed, vi er en medievirksomhed. Der udgiver en avis.

Springers udfordring er, at man er vokset på nye forretningsområder, der traditionelt var forbundet med medier (såsom rubrikannoncer) men har frigjort dem fra de medier, de hang sammen med. Det betyder, at der skal rettes fokus på den journalistiske del af forretningen.

As the share of Axel Springer’s business coming from digital classifieds and other nonjournalistic ventures grows, he’ll [Döpfner] have to make sure that publishing space doesn’t become a graveyard.

I juni købte den amerikanske equity-gigant KKR sig ind i Axel Springer og sidder på en stor del af de aktier, som ikke ejes af Friede Springer (Axel Springers enke) og Döpfner, der sammen ejer omkring 45 procent. Springer og Döpfner anbefalede begge handlen, og Döpfner ser det som en måde at få virksomheden skånet for nogle af aktiemarkedets uroligheder – og at skabe ro og tid til at investere.

“We’re talking about organic investments in digital businesses—including digital journalism businesses,” Döpfner said.

Du kan læse mere om købet hos CNN.

Pengene og journalistikken

I mediebranchen taler man om, at der kan være to grundlæggende årsager til at være i branchen. Enten laver man journalistik for at tjene penge, ellers tjener man penge for at lave journalistik. Allerede nu kan du sikkert for dig selv nævne et par eksempler på hver tilgang, som du kender fra dit eget medieforbrug.

Selvom man kan blive i tvivl om hvor, Axel Springer står, når man læser om deres imponerende digitalisering (hvor mange avistitler er blevet solgt fra), betyder journalistikken stadig meget.

“I hope that the company is many times more profitable, and so powerful we are able to uphold the role that critical journalism plays in a modern democratic society,” siger Döpfner til slut i CJR-artiklen.

Og så skal man ikke glemme, at det er vigtigt for en medievirksomhed at være en medievirksomhed. Både af publicistiske årsager – men også at politiske:

“It’s important that Springer is still a newspaper publisher,” Daniel Bouhs, a Berlin-based media reporter, tells me. “It keeps them politically relevant. No one wants to come to the annual reception of a classifieds company.”

Det samme vil gøre sig gældende for mange danske medievirksomheder. Herhjemme har tilgangen generelt være i den anden grøft, så at sige, hvor man har valgt at fokusere på det, der umiddelbart ligner kernen i forretningen; indholdet.

Men det er en ubehagelig sandhed, at indhold er en dårlig forretning. Derfor er medievirksomheder og udgivere nødt til at gå nysgerrigt til værks og finde ud af, hvordan de ellers kan udfylde deres kritisk nødvendige rolle i samfundet – og tjene penge på det. Det arbejde starter hos dem, man vil tjene pengene på; brugerne.◾

Læs videre:
Skal vi medier egentlig leve af vores indhold?