Kategorier
Nyheder

The Washington Post vil udbyde Arc-CMS’et. Til *alle* udgivere.

Good news: Den amerikanske udgiver vil dele ud af godterne.

Markedet for Content Management Systemer er domineret af WordPress, der er i brug på 27% af alle hjemmesider [W3Techs].

Flere og flere online-medier (det er mit indtryk) vælger at bruge WordPress, men nogle af de helt store sidder stadig på andre CMS’er – for nogles vedkommende, fordi det er for dyrt (mest af alt i migreringsarbejde) at skifte.

Der er andre medier igen, der går den vej, at de bygger deres eget CMS. Det var ret populært, da medier skulle på nettet i 1990erne, og det gav nogle ret…interessante systemer.

Men sådan er det ikke længere. Et af de mest spændende Content Management-systemer lige nu er The Washington Posts ‘Arc’. Det er spændende fordi, det er udviklet af et onlinemedie, og derved adresserer nogle af de behov og udfordringer, de står med i deres daglige arbejde.

Vox Media er i øvrigt gået samme vej med deres ‘Chorus’, som du kan læse lidt mere om i denne artikel fra 2014 [Media nieuwsbrief].

Arc of the Covenant

Arc. Ser det fristende ud?
(Screenshot fra den officielle Arc-side)

For nogle dage siden (den 13. marts) annoncerede The Washington Post, at man har indgået en leveringsaftale med konkurrenten Tronc [Wikipedia], der nu skal bruge Arc. Den vigtigste indsigt ligger dog i underrubrikken på The Washington Posts pressemeddelelse:

Publisher hopes to sell its technology to publishers of all sizes

I selve brødteksten får vi lidt mere at vide:

The Washington Post has grand plans for Arc, including a self-service solution designed to make the product available to all publishers, according to its chief information officer, Shailesh Prakash.

“Small publishers with limited budgets don’t actually have too many options here. They can use [content management system] WordPress for content, but what do you do for video? What do you do for apps? What if you want to do Facebook Instant Articles? Putting it in the cloud will benefit those publishers,” Mr. Prakash said.

Det er saftsuseme spændende. Nu er det jo svært at sige, hvor små udgivere, The Washington Post taler om, når de siger “small publishers”, men der er ingen grund til ikke at satse på de mindre også.

CMS’et er udviklet, og med Amazons Jeff Bezos ved roret, kan vi nok godt regne med, at der er tænkt over den nævnte “self-service”-løsning. Det kan være, der bliver tale om et skaleret produkt med forskellige niveauer alt efter, hvor mange features, man som udgiver har brug for.

Og der er formentlig en række af udgivere, der vil være nysgerrige efter at kigge nærmere på de muligheder, Arc giver for at tjene penge.

Skomager, bliv ved din læst…eller?

Derudover er det interessant at se, hvordan et mediehus klarer opgaven med (delvist) at indtage en rolle som teknologi-leverandør. Mange medier har formentlig fravalgt denne tilgang tidligere, da man var bange for netop at bevæge sig ud i noget, man ikke føler, man ved nok om.

Men de har selvfølgelig heller ikke haft Bezos som chef. Og Arc-installationerne kommer selvfølgelig til at køre på Amazons cloud:

The entire Arc platform is hosted by AWS, and publishers pay based on the amount of traffic flowing to their properties once they’re up and running.

Alt det her bliver meget spændende at følge.

*

Læs mere:

Usage statistics and market share of WordPress for websites (W3Techs)

Læs mere om Arc (Arc Publishing)

Vox Media’s Chorus (Media nieuwsbrief, 4. december 2014)

Washington Post Licenses Publishing Technology to Tronc (The Washington Post, 13. marts 2017)

Læs mere om Tronc på Wikipedia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *