Kategorier
Tendenser

5G og HTTP/2: Den næste mobile innovation er ikke din telefon

Din telefon har alt det tingeltangel, den skal bruge. Nu gælder det forbindelserne.

Igennem de seneste måneder er det blevet mere og mere tydeligt, at ‘den mobile revolution’ (som Apple startede med iPhone for 10 år siden) er ved at være bragt til ende. I hvert fald hvad angår de telefoner, vi bruger i vores dagligdag.

Selvfølgelig vil der komme nye features (og forhåbentlig bedre glas og stærkere batterier), men vores telefoner kan grundlæggende rigtig mange af de ting, vi synes, de skal kunne.

Vi har GPS, bevægelsessensor, kompas og et hav af ting, der gør dem nemme at udvide med gadgets og interfacet er efterhånden så unikt (en stor touch-skærm), at udviklingen på vores telefoner formentlig bliver i den software, vi bruger.

Det er i øvrigt rigtig godt i tråd med den vision, Steve Jobs præsenterede, da han fortalte om den første iPhone i januar 2007. Jeg skrev for nylig om Apple-telefonens 10-års jubilæum (alle de nævnte links findes også nederst i denne artikel).

5G

Men den helt store mobiludvikling næste sted er ude af vores hænder; bogstavelig fortalt. Det kommer nemlig til at handle om de netværk, vi går på, når vi bruger vores telefoner.

Som The Economist skriver i deres artikel om den enorme ‘Mobile World’-kongres i Barcelona, der netop er overstået:

The mobile industry is far from done in terms of genuinely new products. But the action has moved to parts of the business that do not lend themselves to splashy events and massive crowds […] Most innovation in the next ten years will happen in the telecoms network rather than in devices, predicts John Delaney of IDC, a market-research firm.

En af de vigtigste ting, vi har i vente, er 5G-netværket, der vil byde på endnu højere hastigheder, end vi har i dag med 4G (okay, det siger navnet jo i sig selv).

“Teleindustrien er nået til enighed om de hastigheds-specifikationer, der skal gælde for 5G-teknologien,” skrev Computerworld den 27. februar. Og der bliver fart på:

Det fremgår blandt andet, at peak data raten kommer til at lyde på 20 Gbit/s i downlink og 10 Gbit/s i uplink.

Samtidig er der dog et afsnit med detaljer om, hvilke hastigheder, som brugerne kan vente at opleve i den virkelige verden.

Her lyder det, at ‘downlink user experienced data rate’ vil være på 100 Mbit/s, mens uplink står til at blive på 50 Mbit/s.

De hastigheder kommer til at åbne helt nye døre og betyder, at vi kan transportere enorme datamængder på meget kort tid. Det er især interessant for video-services som Netflix etc., men vi andre kan selvfølgelig også have gavn af det.

HTTP version 2

En anden stor ting på vej (og måske den største “pièce de résistance” for os netmedier) er dog nok HTTP/2 standarden. Som navnet afslører er det den næste udgave af HTTP-protokollen, som vi stifter bekendtskab med, hver gang vi besøger en hjemmeside.

Nyhederne i HTTP/2 er mange, men noget af det mest interessante er den nye måde at håndtere “requests” på. En hjemmeside som for eksempel ekstrabladet.dk består af et hav af requests; billeder (dem er der mange af), stylesheets, JavaScript-filer etc.

For mange requests er dårligt for en hjemmesidens tekniske performance, da browseren skal åbne mange forbindelser for at hente blandt andet billeder. Som du kan læse i denne FAQ om HTTP/2 [Github / HTTP/2]:

In the past, browsers have used multiple TCP connections to issue parallel requests. However, there are limits to this; if too many connections are used, it’s both counter-productive (TCP congestion control is effectively negated, leading to congestion events that hurt performance and the network), and it’s fundamentally unfair (because browsers are taking more than their share of network resources).

HTTP/2 forsøger at adressere dette. Som Smashing Magazine skriver i deres introduktion til HTTP/2:

With the multiplexing ability of HTTP/2, this queuing of resources is no longer an issue. Serving the small images individually will be better in many cases; you will only need to serve what is required for the page that the visitor is on. […]

I imagine you see where this is going! HTTP requests are cheap in the world of HTTP/2. Organizing your assets during development according to the pages on which they will be used will be far better.

Kort fortalt betyder det, at hjemmesider med mange requests (såsom billeder) kan hentes langt hurtigere over HTTP/2-protokollen. Og det kommer os især til gavn på mobiltelefonerne, hvor der stadig er en del performance-udfordringer, også på denne front.

Så vores mobiloplevelse bliver bedre og hurtigere, men forandringerne foregår uden de store kampe om vores penge, da der er tale om universelle størrelser, som alle mobiltelefoner vil få gavn af. Vores forbindelser bliver ikke alene hurtigere – de bliver også smartere med teknologier som HTTP/2.

Der er grund til at glæde sig som mobilbruger.

 

Læs mere:

 

Foto:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *