Hvis du er bare nogenlunde flittig gæst på diverse online-medier, er du formentlig stødt på en multimediefortælling i den ene eller anden form. Rammerne blev sprængt, da The New York Times i 2012 præsenterede ‘Snow Fall’, som er en voldsomt imponerende fortælling om et sneskred.
Nogle af disse fortællinger/produktioner er ‘click and point’, hvor man nagiverer rundt på egen hånd, mens andre er mere lineære fortællinger (nogle steder kaldet ‘longreads’), hvor forskellige interaktive elementer krydrer teksten.
Og mens det ikke har skortet på glæden ved at kaste sig ud i disse fortællinger hos medierne, ser det noget anderledes ud med rent faktisk at få styr på, hvordan det fungerer hos brugerne.
Det er konklusionen i Ph.D.-afhandlingen ‘Multimedia Journalism and narrativ flow’, som Kate Kartveit fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.
Fra DMJX’ artikel om afhandlingen:
– Medierne laver deres ting ud fra mavefornemmelser. De tester måske lige fortællingerne af på receptionisten eller en kollega, inden de publicerer. Men de har meget lidt føling med, om tingene fungerer for læseren og om de overhovedet bliver læst, siger Kate Kartveit.
– De sidder låst fast i en lille boble, hvor de siger nøj og aaaj til alt det spændende og nye, som de gør. Men de glemmer brugerne og bliver nødt til at bryde ud af boblen, hvis de vil opnå effekt og skabe forretning på deres produkter. De laver rent faktisk gode, gennemarbejdede journalistiske fortællinger, som bare er pakket dårligt ind, siger hun.
Hvorfor er det sådan?
Jeg tror, det er et klassisk problem indenfor journalistikken. Vi ved meget om, hvad vores læsere vil have (igennem klikmålinger), men vi ved meget lidt om, hvordan de så bruger det indhold. Og når der kommer ting som flere lag, ikke-linearitet (“klikken-rundt”) og animationer ind i billedet, bliver det nemt vanskeligt.
Måske er det fordi, vi er i mediebranchen (og ikke indenfor udvikling af websites med usability etc.). Det kan være årsagen (eller en vigtig del af den) til, at vi ikke tænker over at bruge værktøjer som eyetracking-undersøgelser samt at få sat noget god måling på produktionerne. En eyetracking-måling kan virke uoverskuelig, og nu er produktionen jo lavet – så vi er allerede videre og i gang med det næste.
Her kan vi lære meget af dem, der arbejder professionelt med at bygge denne slags fortællinger. Og så skal vi generelt blive bedre til at samle op på og reflektere over det, vi har lavet. Nogle gange ligger fremtidens gevinst i fortidens fejl. Fejl er jo kun dumme, hvis vi ikke lærer af dem.
Kast dig ud i det:
? The New York Times’ ‘Snow Fall’-produktion
? Ph.D.-forskning: Medierne laver multimediefortællinger på mavefornemmelser og glemmer brugerne (DMJX.dk, 25. oktober 2016)
? Læs hele afhandlingen (Issuu – kan hentes som PDF)
Journalisten har også en artikel om afhandlingen:
? Forsker: Medier laver longreads på mavefornemmelser (Journalisten.dk, 31. oktober 2016)
Vi har også lavet multimedieproduktioner på Ekstra Bladet. Her er historien om en af de første:
? Kapringen: Sådan lavede vi den interaktive fortælling (Medieblogger, 28. maj 2013)