Bemærk: Denne artikel er fra 14. november 2014. Den 20. september 2016 annoncerede jeg, at Medieblogger vender tilbage 🙂
Der er den her myte om, at vi hvert syvende har vi udskiftet alt i vores krop – vi er med andre ord et helt nyt menneske hver gang, der er gået syv år. Noget tyder dog på, at det blot er en myte.
Myte eller ej, så er der noget om det med de syv år. På mandag er det nemlig syv år siden, jeg satte mig ned og skrev det første indlæg her på Medieblogger – og det er ved at være på tide at sige tak for denne gang og investere tiden og energien andre steder. I titlen skriver jeg godt nok “på pause” – og det er fordi, man jo aldrig ved, hvad der kan ske. Så helt lukket er Medieblogger-døren ikke – eller, den er lukket, men ikke låst. Eller noget. Jeg stopper med billederne nu.
For mig skal det være sjovt at have en blog, man opdaterer og debatterer med andre omkring. Sådan har det ikke været på det seneste. At skrive indlæg er blevet en “nå ja, jeg skal jo også…”-opgave, og der er meget få, der skriver kommentarer på blogs efterhånden; vi har jo allesammen profiler på Facebook, Twitter, Instagram etc., der skal holdes ved lige.
Og når noget ikke længere er sjovt, så har jeg den holdning, at man enten skal finde en anden måde at gøre det på – eller stoppe. For mig er det en kombination. For selvom jeg stopper med Medieblogger, så skriver jeg videre. Jeg har genoplivet min larslars.dk-blog, som er mere personlig og handler om de ting, jeg interesserer mig for men ikke arbejder med.
Den blog kan selvfølgelig følges på Twitter, Facebook og e-mail – mere om det på larslars.dk/om.
Det er primært musikken, og den glæde jeg får ved at skrive om det gør, at beslutningen ikke er så svær at træffe (det er sjovere at skrive med begejstring om fantastisk musik end at være et bud på “mediebranchens sure unge gamle mand”). Så læs med på larslars.dk, hvis du har lyst – i december måned er det planen, at jeg kører en julekalender, som jeg er ved at gøre klar nu (’24 fede albums på Spotify’), og derudover er det andre ting, jeg morer mig med eller lytter til. Det kunne være cool, hvis du er der. Men du bestemmer selv.
Her på falderebet vil jeg meget gerne sige tak til alle jer, der har læst med her på Medieblogger og måske endda skrevet en kommentar i ny og næ. Det er en kliché, men det er jer, der har gjort det det hele værd.
Jeg kan godt lide at bilde mig selv ind, at mine tanker og holdninger til journalistikken kan opsummeres i mit ‘Pantheonline’-essay fra 2011. Så lad det være Mediebloggers testamente 🙂
Og jeg vil fortsætte med at have en holdning til journalistik og mediebranchen (how can I not?), men på et tidspunkt må man spørge sig selv, om det giver mening at udbasunere disse holdninger, eller energien kan være brugt på noget bedre – måske noget, der også bringer glæden og energien tilbage til en selv.
Til slut vil jeg runde af med et billede af afslutningsscenen fra en af mine yndlingsfilm, Chaplins ‘Modern Times’ fra 1936 (populært kaldet den sidste stumfilm). Her sætter han sin ‘little tramp’ på pension, ved at lade ham gå arm i arm med sin udkårne ud ad en vej, som ingen ved, hvor ender. Sådan er livet.
Tak.