Kategorier
Sociale medier

Privacyfix vil hjælpe dig med privatlivet, men forlanger adgang til dine data

En browserudvidelse kræver adgang til mange af dine browserdata for at hjælpe dig.

Der er i øjeblikket en del omtale af værktøjet/browser-udvidelsen Privacyfix, blandt andet Ars Technica og DR.dk herhjemme.

Privacyfix vil gøre det nemt for dig at få styr på dine privatlivs-/privacy-indstillinger på Facebook og Google. Det er et meget fint formål, men jeg står simpelthen af, når jeg bliver mødt af listen over, hvad Privacyfix beder om adgang til:

Det er muligt, at der vitterlig er brug for den enorme ladeportåbning ind til dine data, men come on; hvorfor skal Privacyfix have adgang til (og kunne ændre) din browserhistorik? Og hvorfor skal den kunne håndtere mine andre browserudvidelser og -temaer/-skins?

Det er forhåbentlig/formentlig bare mig, der ser spøgelser (eller lignende), men jeg trækker alligevel en streg i sandet og lukker pænt privacyfix.com igen. Men kast dig ud i det – hvis du tør 🙂

5 kommentarer til “Privacyfix vil hjælpe dig med privatlivet, men forlanger adgang til dine data”

Nu ved jeg jo ikke, om de hiver de oplysninger ud og bruger dem til noget. Men jeg skal kende folkene bag godt, før jeg giver dem den form for adgang til mine data.

// Lars

Svar

Hvis nogen siger noget er gratis, lyver de.
Ingen lever af at forære noget væk.
Har selv ingen facebook profil.
Mine private data er private.

Tja .. alt hvad du lægger på nettet og hvad du bruger nettet til er i princippet offentligt .. så hold privatlivet der hvor det hører til i virkelighedens verden og ikke i cyberspace

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *