Kategorier
Journalistik

Fransk forfatter kalder smølferne stalinister, nazister og en skændsel. Eller gør han?

Er det et angreb på vores elskede smølfer – eller blot noget, der mest af alt er skrevet for sjov?

Foto: Jerrold Connors (Flickr Creative Commons)

Det er det store ordartilleri der er smølfet frem: ‘Forsker: Smølferne er stalinistisk-nazistiske racister’:

Belgiske tegneseriefigurer får det glatte lag: Smølferne er en skændsel, mener fransk forsker.

Artiklen som Politiken.dk-journalisten smølfer – men ikke linker til – er denne hos The Telegraph: ‘The Smurfs are ‘anti-Semitic and racist”:

The Smurfs, the cuddly blue comic strip creatures loved by generations of children, are anti-Semitic and racist, treating blacks like moronic primates, a new book claims.

Artiklen indeholder citater fra bogen og fra et website, hvor nogle smølfe-fans føler sig angrebet og giver smølf på tiltale.

Just having fun…
Der er dog en ekstra dimension i historien, som hverken The Telegraph eller Politiken får med. Den har AFP til gengæld: ‘French academic Antoine Bueno triggers blue in Smurfland’. Nemlig denne:

Antoine Bueno, who lectures at the Paris Institute of Political Studies, thought he was just having fun when he wrote his 177-page analysis of the politics of Smurfland that has just been published in France.

Aha, så der er ikke så meget tale om en bog, hvor en fransk forsker (et ord jeg ikke har kunnet finde gengivet nogle steder, han er ‘lecturer’ (foredragsholder) ved ‘Sciences Po political sciences school’ (Wikipedia), ser det ud til), kalder smølferne en “skændsel”, som Politiken ellers skrev.

I stedet har han skrevet et essay over noget – lyder det som – han har fundet interessant (at smølfernes landsby er arketypen på et totalitært utopia) og syntes, det kunne være skægt at beskæftige sig mere med. Det er så blevet til, at han retter en noget nær sønderlemmende kritik mod smølferne, som han kalder både nazistiske og stalinistiske. Pludselig står udsagnene i en kontekst, som forfatteren selv ikke havde tænkt, de skulle.

Det lader også til, at AFP rent faktisk har talt med hovedpersonen, noget hverken The Telegraph eller Politiken tilsyneladende har gjort.

Det tyder altså på, at både smølfe-tilhængernes, og nogle mediers, reaktioner er pænt overdrevne i forhold til, hvad det handler om. I hvor høj grad tilhængernes mere eller mindre uretfærdige kritik skyldes mediernes er svært at sige.

Foto: Jerrold Connors (Flickr Creative Commons)

En kommentar til “Fransk forfatter kalder smølferne stalinister, nazister og en skændsel. Eller gør han?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *